Dagbog fra mit liv: En ulykke ændrede alt

Læsernes egne historier: Efter et fald i svømmehallen har mit liv taget en voldsom drejning, selv om jeg stadig ligner den aktive og energiske Mette udenpå.

2. oktober 2014

Av, jeg faldt i svømmehallen i går aftes og er helt til rotterne i dag, så jeg har måttet sygemelde mig på opholdsstedet. Det er lidt skørt, at det skete, for i mine snart 30 år som pædagog har jeg så tit advaret børn om at passe på ikke at falde på fliserne, når vi har været i svømmehallen. 

I går var jeg der i privat sammenhæng sammen med min veninde Vibeke, og på vej ud for at klæde om gik det galt. Det føltes, som om nogen rev benene væk under mig, og jeg røg bagover med et ordentligt brag. 

Det gik lynhurtigt, men jeg fik åbenbart taget fra med venstre arm, for håndleddet er forstuvet, og desuden slog jeg mit haleben rigtig slemt. Afsindigt ondt i hovedet fik jeg også, selv om jeg ikke slog det ned i fliserne. 

Vibeke kørte mig på skadestuen, og der blev jeg behandlet af en sød, ung læge. Han undersøgte mig ualmindeligt grundigt og spurgte meget til det med hovedpinen og følelsen af stivhed i nakken, og han skrev ”piskesmældslæsion” i min journal. 

Jeg var ikke klar over, at man kunne pådrage sig det ved et fald, men ud fra min beskrivelse af faldet og mine symptomer mente lægen, at der er stor sandsynlighed for det. 

 

 

28. oktober 2014 

Nu er der gået fire uger, og jeg har det overhovedet ikke bedre, snarere værre. Håndleddet og halebenet går det okay med, men jeg har konstant ondt i nakken, og smerterne stråler ligesom ud i skuldrene og ned i armene, og fingrene snurrer. 

Hovedpinen er der konstant, og jeg er blevet underligt overfølsom i forhold til både lys og lyd. Hvis jeg drejer hovedet, svimler det for mig, og mit normalt så gode humør er slet ikke, som det plejer at være. Huske kan jeg heller ikke mere, og jeg har fået en ekstremt irriterende hylelyd i øret. 

I går var jeg hos min flinke læge Henrik. Han lyttede til alle mine klager og mener, at det er et soleklart piskesmæld. Efter hans mening er det mit held, at skadestuelægen skrev det i journalen, for den diagnose kan være meget svær at få, idet piskesmæld ikke kan bevises med røntgenfoto eller andet. 

I første omgang har Henrik nu sørget for, at jeg kan få betalt behandlinger hos en osteopat og en choktraumepsykolog. Jeg vil også prøve akupunktur. Faktisk er jeg klar til at prøve alt, hvad der muligvis kan hjælpe mig til at få det bedre.

2. december 2014

Jeg er stadig sygemeldt, og intet er blevet bedre, snarere tværtimod. Det er simpelthen så svært for mig at acceptere, at det dumme fald har begrænset mit gode, aktive liv så meget. 

I den lokale ugeavis er jeg lige faldet over en lille notits om et arrangement i medborgerhuset på torsdag. Det er en advokat, der holder foredrag om de muligheder, man har, hvis man har været udsat for en arbejdsskade eller ulykke. Jeg vil prøve at slæbe mig derhen.

9. december 2014

Sikke et held, at jeg tog til det foredrag i sidste uge, for her i formiddags var jeg allerede til et gratis formøde med advokaten. 

Han vil hjælpe med alt – søge betaling til diverse behandlinger, søge erstatning for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste, og han vil også rådgive mig i forhold til lægeudtalelser, jobcenter og forsikringer. 

Det er virkelig godt, for i min nuværende tilstand kan jeg slet ikke overskue noget som helst, og det kniber også med at læse ret længe ad gangen. 

25. december 2014

Juleaften i går foregik hos min datter og svigersøn. Det var selvfølgelig skønt at være sammen med mit lille barnebarn, Ella på tre år, men også meget anstrengende for mig, og i dag er jeg totalt flad. Og så har jeg også opdaget endnu en følgeskade efter ulykken: Jeg kan ikke tåle alkohol længere. Prøvede at drikke et halv glas rødvin til juleanden, men blev frygteligt dårlig af det.

12. januar 2015

I sidste uge prøvede jeg at begynde på opholdsstedet igen, men det går slet, slet ikke. Jeg vil så gerne, men jeg magter det ikke, så jeg har sygemeldt mig igen. Er bare så ked af det.

25. oktober 2015

Nu ligger det fast: Jeg kan ikke arbejde som pædagog mere. Det har jeg sort på hvidt, for det har lægekonsulenten fra kommunen skrevet i en udtalelse. Det er virkelig hårdt, for jeg er kun 54, og det job har været hele mit liv. Jeg har brændt for at gøre en forskel for de mange børn, der har krydset min vej gennem årene. 

Jeg er meget taknemlig for at have gode folk til at bistå mig, både min egen læge og advokaten. Begge arbejder de for min sag og er altid lydhøre. Nu skal jeg på jobcenteret og i gang med et forløb med arbejdsprøvning med henblik på at blive tilkendt fleksjob. Gruer lidt for det, for jeg ved, at det har været en sej kamp for andre.

Læs også: Maria invalid efter rideulykke

4. januar 2016

Jeg kommer lige fra endnu et møde på jobcenteret, og på trods af min miserable tilstand føler jeg mig heldig. Min sagsbehandler på jobcenteret er selv fleksjobber efter et piskesmæld. Hun presser mig ikke, men anerkender al min smerte og alle mine problemer. 

Jeg er nødt til at skrive alt op i min lille bog, fordi jeg stadig ikke kan huske, og jeg græder næsten hele tiden under møderne. Men hun giver mig bare et kærligt klap på min hånd og forstår alting. 

27. juni 2016

Det gik skidt med jobtræning på både apotek og bibliotek og på et lager, men nu har min flinke sagsbehandler på jobcenteret sagt ja til, at jeg kan komme på et naturvejlederkursus. Jeg har tænkt og tænkt på, hvordan jeg kan komme videre og finde en vej tilbage til noget af det, jeg brændte for som pædagog, og som naturvejleder og naturfortæller kunne jeg måske arbejde med mindre børn. Det ville jeg gerne. 

Nu glæder jeg mig til at komme i gang med kurset, og jeg krydser fingre for, at jeg magter det. Jeg kan også komme i praktik på vores lokale naturskole, og det takker jeg ja til.

10. oktober 2016

Næsten på toårsdagen for min ulykke er jeg blevet bevilget fleksjob, og samtidig har advokaten fået afsluttet min sag, så jeg har fået tilkendt erstatning i forhold til et varigt men på 15 procent og erhvervsevnetab på 60 procent. 

Når erstatningen bliver lagt sammen med udbetalingen fra min private ulykkesforsikring og min pensionsforsikring, betyder det, at jeg kan betale de sidste af realkreditlånene ud på mit lille rækkehus og købe mig en lille bil. Før cyklede jeg til og fra arbejdet, og det ville jeg helst være fortsat med, men jeg må erkende, at den bog er lukket for mit vedkommende. 

Til november begynder jeg i fleksjob i en børnehave, hvor jeg skal være naturfortællerpædagog på legepladsen tre dage om ugen fra klokken 12 til 15. Det ser jeg frem til.

1. januar 2017

Et nyt år er begyndt, og jeg håber, at 2017 bliver et godt år for mig. Hvis jeg skal gøre status, er jeg meget glad for mit fleksjob i børnehaven. Jeg laver forundringsæsker til børnene med ting fra naturen, og det er et hit. Udklædningstøj og fortælleæsker er de også vilde med. 

Både i november og i december sidste år inviterede jeg også mig selv på besøg i Ellas børnehavestue en eftermiddag for at fortælle eventyr og klæde børnene på stuen ud som rollerne i eventyret, og det var en stor succes. Ella nød rigtig alt det, jeg fandt på, og det gjorde jeg også. Begge gange har jeg været fuldstændig smadret bagefter, men alligevel var det det hele værd.

15. november 2017

Det er meget kedeligt, men jeg bliver nødt til at stoppe i børnehaven, for de ansatte forventer i stadig højere grad, at jeg også kan give en hånd med indenfor i børnehaven, og jeg kan kategorisk ikke klare al den larm, der i sagens natur er der.

11. august 2018

Jeg trives godt med mit nye lille fleksjob, hvor jeg er støtte i en familie, hvor den ene af sønnerne har sproglige udfordringer. Ved siden af det hyrer naturskolen mig indimellem til at lave fortællinger i naturen sammen med børn fra børnehaver eller vuggestuer, og det er jeg meget glad for.

Læs også: Tina mediterer sine smerter væk

 2. oktober 2019

I dag er det fem år siden, jeg gled i svømmehallen og pådrog mig det piskesmæld, som vendte fuldstændig op og ned på mit liv.

Jeg bliver altid eftertænksom på den dato. Alt i alt føler jeg en stor taknemlighed, for jeg er blevet mødt med varme, forståelse, støtte og kærlighed fra læger, behandlere, min sagsbehandler og min advokat og alle de andre fagpersoner, jeg har været i berøring med. 

I grunden har det været sværere at forklare familien og nogle af mine venner, hvordan ulykken har påvirket mig og mit liv. Det har været svært for dem at forstå, at jeg ikke længere orker ret meget, at jeg i modsætning til tidligere er blevet en langsom starter om morgenen, og at jeg kun kan arbejde få timer om ugen. 

På en måde kan jeg godt leve mig ind i, at de ikke rigtig kan forstå det, for udenpå ligner jeg jo den aktive, energiske Mette, som jeg var før den ulykkelige dag i svømmehallen. 

Ingen kan se på mig, at jeg stadig er plaget af tinnitus, smerter og spændinger i hoved, nakke, kæber, at min hukommelse er elendig, og at jeg alt for let bliver stresset og overfyldt. Men det er sådan, jeg har det, og det vil aldrig ændre sig.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.