Gå til hovedindhold
< Tilbage til forsiden
  • Nyhedsbrev
  • Køb abonnement
  • Privatlivspolitik
Ude og Hjemme
  • Abonnement
  • Slank
    • Slankekure
      • Low Carb-kure
      • Proteinkure
      • Fastekure
      • Dukan Kuren
      • Gode slanketips
      • Forøg forbrænding
    • Motion og træning
      • Træningsøvelser
      • Motivation
    • Slankemad
      • Slankende madvarer
      • Sunde snacks
    • Helbred
      • Undgå sygdom
      • Vitaminer og helse
  • Skæbner
  • Spil
    • Indsend krydsordsløsninger
    • Konkurrencer
  • Familie
    • Hund
      • Søde hunde
      • Hundens sundhed
    • Kat
      • Sjove katte
    • Husmorråd
      • Forbrug
      • Gør det selv
  • Opskrifter
    • Kød
    • Fjerkræ
    • Fisk
    • Bagværk
    • Billige madplaner
    • Dessert og kage
    • Vegetaropskrifter
    • Supper
    • Tilbehør
  • Video
  • Sex og samliv
    • Sex
    • Parforhold
    • Dating
    • Utroskab
    • Podcast
  • Horoskop
    • Alle horoskoper
      • Vandmanden
      • Fiskene
      • Vædderen
      • Tyren
      • Tvillingerne
      • Krebsen
      • Løven
      • Jomfruen
      • Vægten
      • Skorpionen
      • Skytten
      • Stenbukken
    • Det overnaturlige
      • Clairvoyance
      • Drømmetydning
      • Horoskoper
      • Håndlæsning
      • Numerologi
      • Stjernetegn
      • Tarot
      • Stjernetegn
  • Forside
  • Familie
  • fritid
  • Danmarkskanon: Her er de 10 vigtigste værdier for danskerne

Danmarkskanon: Her er de 10 vigtigste værdier for danskerne

I dag blev den nyeste Danmarkskanon offentliggjort. Den lister de 10 værdier, som danskerne selv har valgt som de vigtigste for fremtidens samfund. Se de 10 værdier her.

Mail Print

Mandag, 12. december 2016 - 11:31 - af Anne Kristensen

PrintPrint

Ny Danmarkskanon

Det er omkring et år siden, at den daværende kulturminister Bertel Haarder (V) fik ideen til en ny Danmarkskanon, som skulle liste de 10 værdier, som er de vigtigste for danskerne.

Værdierne skulle befolkningen selv udvælge og stemme om, så det på den måde blev en mere folkelig Danmarkskanon end eksempelvis den litterære Danmarkskanon.

Læs også: Frederik var Danmarks mindste baby

Hensigten med den nye Danmarkskanon er ifølge Bertel Haarder at gøre såvel danskere som ikke-danskere mere bevidste om, hvilke værdier der er centrale i det danske samfund.

Ifølge den daværende kulturminister har danskerne en tendens til at være meget indforståede og derfor også utydelige omkring deres værdier, og det kan være svært for udenforstående at gennemskue.

Samtidig er det vigtigt at debattere og stå fast på, hvad de danske værdier er i en tid præget af internationale brydninger, mener Bertel Haarder.

I dag kunne han så præsentere resultatet af afstemningen om værdierne til den nye Danmarkskanon. 

Læs også: Dansk barnebrud forarger

I alt 2.425 forslag til værdier var blevet sendt ind af borgerne. Disse forslag blev i første omgang kogt ned til 20 værdier af et ekspertpanel bestående af Jørn Lund (formand for Dansk Sprognævn), Eva Steensig (sociolog), Michael Böss (forfatter), Marianne Holm Pedersen (seniorforsker) samt Mehmet Ümit Necef og Mads Mordhorst (begge lektor og ph.d.).

Herefter kunne befolkningen stemme om de resterende værdier, og de 10 værdier, der fik flest stemmer – og nu indgår i den nye Danmarkskanon – er følgende (i tilfældig rækkefølge):

Danmarkskanon: De 10 vigtigste værdier

Det danske frisind bygger på en præmis om, at alle mennesker skal have ret til at bestemme over deres eget liv. At udvise frisind betyder at have en fordomsfri og tolerant indstilling og tankegang. Frisindet gælder i forhold til andre, der ikke ligner en selv, eller som ikke deler ens egne holdninger og normer. Frisindet er beslægtet med frihedsbegrebet og derved en del af demokratiets værdigrundlag. Det danske frisind bygger på en præmis om, at alle mennesker skal have ret til at bestemme over deres eget liv. At udvise frisind betyder at have en fordomsfri og tolerant indstilling og tankegang. Frisindet gælder i forhold til andre, der ikke ligner en selv, eller som ikke deler ens egne holdninger og normer. Frisindet er beslægtet med frihedsbegrebet og derved en del af demokratiets værdigrundlag.

1. Frisind

Det danske frisind bygger på en præmis om, at alle mennesker skal have ret til at bestemme over deres eget liv. At udvise frisind betyder at have en fordomsfri og tolerant indstilling og tankegang. Frisindet gælder i forhold til andre, der ikke ligner en selv, eller som ikke deler ens egne holdninger og normer. Frisindet er beslægtet med frihedsbegrebet og derved en del af demokratiets værdigrundlag.

1 / 11
Det danske samfund bygger på ligeværdighed mellem kønnene. Det vil sige, at mænd og kvinder skal have samme rettigheder og muligheder. At gå ind for ligestilling mellem kønnene betyder, at ingen person må nyde særlige privilegier, udsættes for diskrimination eller se sin frihed begrænset på grund af sit køn. Det danske samfund bygger på ligeværdighed mellem kønnene. Det vil sige, at mænd og kvinder skal have samme rettigheder og muligheder. At gå ind for ligestilling mellem kønnene betyder, at ingen person må nyde særlige privilegier, udsættes for diskrimination eller se sin frihed begrænset på grund af sit køn.

2. Kønsligestilling

Det danske samfund bygger på ligeværdighed mellem kønnene. Det vil sige, at mænd og kvinder skal have samme rettigheder og muligheder. At gå ind for ligestilling mellem kønnene betyder, at ingen person må nyde særlige privilegier, udsættes for diskrimination eller se sin frihed begrænset på grund af sit køn.

2 / 11
I det danske velfærdssamfund nyder borgerne en høj grad af beskyttelse mod sociale og fysiske risici og har gavn af en række offentlige goder. Velfærdsgoderne i Danmark er f.eks. økonomisk støtte i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, forskellige former for handicap og alderdom, til børnepasning, ældreomsorg, pleje af kronisk syge samt ikke mindst offentlig støttet skolegang og uddannelse. I det danske velfærdssamfund nyder borgerne en høj grad af beskyttelse mod sociale og fysiske risici og har gavn af en række offentlige goder. Velfærdsgoderne i Danmark er f.eks. økonomisk støtte i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, forskellige former for handicap og alderdom, til børnepasning, ældreomsorg, pleje af kronisk syge samt ikke mindst offentlig støttet skolegang og uddannelse.

3. Velfærdssamfundet

I det danske velfærdssamfund nyder borgerne en høj grad af beskyttelse mod sociale og fysiske risici og har gavn af en række offentlige goder. Velfærdsgoderne i Danmark er f.eks. økonomisk støtte i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, forskellige former for handicap og alderdom, til børnepasning, ældreomsorg, pleje af kronisk syge samt ikke mindst offentlig støttet skolegang og uddannelse.

3 / 11
Den danske tillidskultur bygger på en forventning om, at ens medborgere og offentlige institutioner er troværdige. Tilliden er afhængig af, at der i et samfund findes fælles normer og moralske værdier samt en forestilling om fælles interesser og offentlige institutioner, der behandler alle borgere ligeligt og er frie for korruption. Den danske tillidskultur bygger på en forventning om, at ens medborgere og offentlige institutioner er troværdige. Tilliden er afhængig af, at der i et samfund findes fælles normer og moralske værdier samt en forestilling om fælles interesser og offentlige institutioner, der behandler alle borgere ligeligt og er frie for korruption.

4. Tillid

Den danske tillidskultur bygger på en forventning om, at ens medborgere og offentlige institutioner er troværdige. Tilliden er afhængig af, at der i et samfund findes fælles normer og moralske værdier samt en forestilling om fælles interesser og offentlige institutioner, der behandler alle borgere ligeligt og er frie for korruption.

4 / 11
Det danske sprog er modersmål for mere end 90 procent af befolkningen i Danmark. Sproget er ikke blot et kommunikationsredskab, men også en kulturbærer. Det danske sprog afspejler den danske historie – gennem ordforrådet og udtryk, som fortæller om landets egne traditioner, f.eks. via landbokulturen eller den maritime kulturarv, og gennem de begreber og talemåder, der er kommet til Danmark fra andre lande. Det danske sprog er modersmål for mere end 90 procent af befolkningen i Danmark. Sproget er ikke blot et kommunikationsredskab, men også en kulturbærer. Det danske sprog afspejler den danske historie – gennem ordforrådet og udtryk, som fortæller om landets egne traditioner, f.eks. via landbokulturen eller den maritime kulturarv, og gennem de begreber og talemåder, der er kommet til Danmark fra andre lande.

5. Det danske sprog

Det danske sprog er modersmål for mere end 90 procent af befolkningen i Danmark. Sproget er ikke blot et kommunikationsredskab, men også en kulturbærer. Det danske sprog afspejler den danske historie – gennem ordforrådet og udtryk, som fortæller om landets egne traditioner, f.eks. via landbokulturen eller den maritime kulturarv, og gennem de begreber og talemåder, der er kommet til Danmark fra andre lande.

5 / 11
Foreninger udgør en grundlæggende måde at organisere fællesskaber på i hele Danmark. Foreninger er et af de steder i samfundet, hvor mennesker har mulighed for at mødes og få kendskab til hinanden på tværs af sociale forskelle. I foreningslivet kan børn, unge og voksne lære om demokrati og medbestemmelse. Foreninger udgør en grundlæggende måde at organisere fællesskaber på i hele Danmark. Foreninger er et af de steder i samfundet, hvor mennesker har mulighed for at mødes og få kendskab til hinanden på tværs af sociale forskelle. I foreningslivet kan børn, unge og voksne lære om demokrati og medbestemmelse.

6. Foreningsliv og frivillighed

Foreninger udgør en grundlæggende måde at organisere fællesskaber på i hele Danmark. Foreninger er et af de steder i samfundet, hvor mennesker har mulighed for at mødes og få kendskab til hinanden på tværs af sociale forskelle. I foreningslivet kan børn, unge og voksne lære om demokrati og medbestemmelse.

6 / 11
Idéen om hygge fylder meget i danskernes selvbevidsthed. Hygge betragtes som en særlig måde at være sammen på under afslappede forhold. Hygge har sit eget ord, og mange siger, at det ikke kan oversættes. Det er ikke mange udlændinge, der besøger Danmark, der ikke straks bliver præsenteret for ordet og for hyggens betydning. Idéen om hygge fylder meget i danskernes selvbevidsthed. Hygge betragtes som en særlig måde at være sammen på under afslappede forhold. Hygge har sit eget ord, og mange siger, at det ikke kan oversættes. Det er ikke mange udlændinge, der besøger Danmark, der ikke straks bliver præsenteret for ordet og for hyggens betydning.

7. Hygge

Idéen om hygge fylder meget i danskernes selvbevidsthed. Hygge betragtes som en særlig måde at være sammen på under afslappede forhold. Hygge har sit eget ord, og mange siger, at det ikke kan oversættes. Det er ikke mange udlændinge, der besøger Danmark, der ikke straks bliver præsenteret for ordet og for hyggens betydning.

7 / 11
Danmark har i over 1.000 år været en del af den kristne kulturkreds. Kristendommens begreb om næstekærlighed og de protestantiske tanker om arbejdets vigtige betydning, det personlige ansvar og alle menneskers lighed over for Gud har sat deres spor helt op i det moderne Danmark. Selvom der er megen diskussion om religionens rolle i samfundet i dag, er folkekirken stadig et nationalt symbol for mange mennesker. Danmark har i over 1.000 år været en del af den kristne kulturkreds. Kristendommens begreb om næstekærlighed og de protestantiske tanker om arbejdets vigtige betydning, det personlige ansvar og alle menneskers lighed over for Gud har sat deres spor helt op i det moderne Danmark. Selvom der er megen diskussion om religionens rolle i samfundet i dag, er folkekirken stadig et nationalt symbol for mange mennesker.

8. Den kristne kulturarv

Danmark har i over 1.000 år været en del af den kristne kulturkreds. Kristendommens begreb om næstekærlighed og de protestantiske tanker om arbejdets vigtige betydning, det personlige ansvar og alle menneskers lighed over for Gud har sat deres spor helt op i det moderne Danmark. Selvom der er megen diskussion om religionens rolle i samfundet i dag, er folkekirken stadig et nationalt symbol for mange mennesker.

8 / 11
Frihed er den grundlæggende værdi for det danske demokrati. I den vestlige tradition hænger folkets frihed sammen med den enkelte borgers frihed, fordi folkelig selvbestemmelse anses for at være en forudsætning for, at den enkelte kan udfolde og udtrykke sig frit og leve et lykkeligt liv. Den demokratiske frihed er dog ikke ubegrænset. Man har frihed under ansvar for sine handlinger. Frihed er den grundlæggende værdi for det danske demokrati. I den vestlige tradition hænger folkets frihed sammen med den enkelte borgers frihed, fordi folkelig selvbestemmelse anses for at være en forudsætning for, at den enkelte kan udfolde og udtrykke sig frit og leve et lykkeligt liv. Den demokratiske frihed er dog ikke ubegrænset. Man har frihed under ansvar for sine handlinger.

9. Frihed

Frihed er den grundlæggende værdi for det danske demokrati. I den vestlige tradition hænger folkets frihed sammen med den enkelte borgers frihed, fordi folkelig selvbestemmelse anses for at være en forudsætning for, at den enkelte kan udfolde og udtrykke sig frit og leve et lykkeligt liv. Den demokratiske frihed er dog ikke ubegrænset. Man har frihed under ansvar for sine handlinger.

9 / 11
Danmark ligger ofte i toppen af internationale målinger om tillid, lav korruption, tryghed og lykke. Det hænger blandt andet sammen med, at de fleste stoler på, at deres grundlæggende rettigheder er sikret, idet retssystemet er uafhængigt, og alle er lige for loven. Det er kernen i retsstatsprincipperne. De foreskriver lighed for loven, og at staten ikke kun skal håndhæve loven, men også selv er underlagt den. Danmark ligger ofte i toppen af internationale målinger om tillid, lav korruption, tryghed og lykke. Det hænger blandt andet sammen med, at de fleste stoler på, at deres grundlæggende rettigheder er sikret, idet retssystemet er uafhængigt, og alle er lige for loven. Det er kernen i retsstatsprincipperne. De foreskriver lighed for loven, og at staten ikke kun skal håndhæve loven, men også selv er underlagt den.

10. Lighed for loven

Danmark ligger ofte i toppen af internationale målinger om tillid, lav korruption, tryghed og lykke. Det hænger blandt andet sammen med, at de fleste stoler på, at deres grundlæggende rettigheder er sikret, idet retssystemet er uafhængigt, og alle er lige for loven. Det er kernen i retsstatsprincipperne. De foreskriver lighed for loven, og at staten ikke kun skal håndhæve loven, men også selv er underlagt den.

10 / 11

Relaterede artikler

René med hunden Rocky, der var hans trofaste følgesvend lige indtil sin død.

René ville begå selvmord: Min hund reddede mit liv

Jonas mistede sin far som 14-årig: Jeg havde selv lyst til at dø

Alle tiders julehits 2

Lørdag d. 23. marts løber Dansktop Prisen af stablen. Vil du se med live fra den røde løber hjemme fra din egen stue? Ude og Hjemme livestreamer hele den røde løber som optakt til showet.

Vil du se med LIVE på den røde løber til Dansktop Prisen?

Nyeste artikler

  • Forældrenes gribende bøn til Vilas: Giv os et tegn
  • Louise fik nye vilkår: Blev lam uden varsel
  • Kongen af reality: Her er fire ikoniske øjeblikke med Sidney Lee
  • En læser fortæller: De voksne mobber også

Relaterede Artikler

Hansi Hinterseer om sit livs vendepunkter: Jeg har været heldig flere gange

Hun rørte Hildas hjerte

Flemming Antony har skrevet hits til Dansktoppen i over 40 år.

Flemming Antony har skrevet over 60 hits til Dansktoppen

På slaget 12: Et fantastisk parløb

Læs mere om

  • dansktop

Mest læste

  • Jeg bad min kollega om børn
  • Jeg elsker min utro eksmand
  • Midt i sorgen fandt jeg kærligheden igen
  • Brev til Anne-Marie Østersø: Hans børn føler sig snydt for arven
  • Julie mistede sin mand til Alzheimers: Jeg måtte slippe Bjørn

Relaterede artikler

René ville begå selvmord: Min hund reddede mit liv

Jonas mistede sin far som 14-årig: Jeg havde selv lyst til at dø

Alle tiders julehits 2

Vil du se med LIVE på den røde løber til Dansktop Prisen?

Hansi Hinterseer om sit livs vendepunkter: Jeg har været heldig flere gange

Mest læste

  • En læser fortæller: Sammen hver for sig
  • En læser fortæller: Fortiden bankede på
  • En læser fortæller: Jeg overvandt mig selv efter skilsmisse
  • Tag testen: Hvor god er du til at aflæse følelser?
  • En læser fortæller: Kostskolen blev min redning

Seneste nyt

  • Forældrenes gribende bøn til Vilas: Giv os et tegn
  • Louise fik nye vilkår: Blev lam uden varsel
  • Kongen af reality: Her er fire ikoniske øjeblikke med Sidney Lee
  • En læser fortæller: De voksne mobber også
  • Elise kan ikke tabe sig: Min sygdom gør mig tyk
  • © Ude og Hjemme
  • Det handler om dig og mig
  • Annoncører
  • Disclaimer
  • Administrer samtykke
  • Til top

Besøg Allers andre hjemmesider

  • Aller.dk
  • Antik & Auktion
  • BILLED-BLADET
  • ELLE
  • Familie Journal
  • Femina
  • Gislev Rejser
  • IN
  • ISABELLAS
  • Kulturrejser Europa
  • Letliv
  • Mad & Bolig
  • Mama
  • Maries Ideer
  • Nilles Rejser
  • Nyhavn Rejser
  • Psykologi
  • Q
  • SE og HØR
  • SPIS BEDRE
  • Stjernegaard Rejser
  • SØNDAG
  • Ude og Hjemme
  • Vi Unge
  • Where2Go
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbrev
  • Facebook

Aller Media A/S

Havneholmen 33

1561 København V

CVR.: 43325612

Tlf.: 72 34 20 00