Mandag, 12. december 2016 - 11:31 - af Anne Kristensen
Danmarkskanon: Her er de 10 vigtigste værdier for danskerne
I dag blev den nyeste Danmarkskanon offentliggjort. Den lister de 10 værdier, som danskerne selv har valgt som de vigtigste for fremtidens samfund. Se de 10 værdier her.

Ny Danmarkskanon
Det er omkring et år siden, at den daværende kulturminister Bertel Haarder (V) fik ideen til en ny Danmarkskanon, som skulle liste de 10 værdier, som er de vigtigste for danskerne.
Værdierne skulle befolkningen selv udvælge og stemme om, så det på den måde blev en mere folkelig Danmarkskanon end eksempelvis den litterære Danmarkskanon.
Læs også: Frederik var Danmarks mindste baby
Hensigten med den nye Danmarkskanon er ifølge Bertel Haarder at gøre såvel danskere som ikke-danskere mere bevidste om, hvilke værdier der er centrale i det danske samfund.
Ifølge den daværende kulturminister har danskerne en tendens til at være meget indforståede og derfor også utydelige omkring deres værdier, og det kan være svært for udenforstående at gennemskue.
Samtidig er det vigtigt at debattere og stå fast på, hvad de danske værdier er i en tid præget af internationale brydninger, mener Bertel Haarder.
I dag kunne han så præsentere resultatet af afstemningen om værdierne til den nye Danmarkskanon.
Læs også: Dansk barnebrud forarger
I alt 2.425 forslag til værdier var blevet sendt ind af borgerne. Disse forslag blev i første omgang kogt ned til 20 værdier af et ekspertpanel bestående af Jørn Lund (formand for Dansk Sprognævn), Eva Steensig (sociolog), Michael Böss (forfatter), Marianne Holm Pedersen (seniorforsker) samt Mehmet Ümit Necef og Mads Mordhorst (begge lektor og ph.d.).
Herefter kunne befolkningen stemme om de resterende værdier, og de 10 værdier, der fik flest stemmer – og nu indgår i den nye Danmarkskanon – er følgende (i tilfældig rækkefølge):
Danmarkskanon: De 10 vigtigste værdier


1. Frisind
Det danske frisind bygger på en præmis om, at alle mennesker skal have ret til at bestemme over deres eget liv. At udvise frisind betyder at have en fordomsfri og tolerant indstilling og tankegang. Frisindet gælder i forhold til andre, der ikke ligner en selv, eller som ikke deler ens egne holdninger og normer. Frisindet er beslægtet med frihedsbegrebet og derved en del af demokratiets værdigrundlag.


2. Kønsligestilling
Det danske samfund bygger på ligeværdighed mellem kønnene. Det vil sige, at mænd og kvinder skal have samme rettigheder og muligheder. At gå ind for ligestilling mellem kønnene betyder, at ingen person må nyde særlige privilegier, udsættes for diskrimination eller se sin frihed begrænset på grund af sit køn.


3. Velfærdssamfundet
I det danske velfærdssamfund nyder borgerne en høj grad af beskyttelse mod sociale og fysiske risici og har gavn af en række offentlige goder. Velfærdsgoderne i Danmark er f.eks. økonomisk støtte i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, forskellige former for handicap og alderdom, til børnepasning, ældreomsorg, pleje af kronisk syge samt ikke mindst offentlig støttet skolegang og uddannelse.


4. Tillid
Den danske tillidskultur bygger på en forventning om, at ens medborgere og offentlige institutioner er troværdige. Tilliden er afhængig af, at der i et samfund findes fælles normer og moralske værdier samt en forestilling om fælles interesser og offentlige institutioner, der behandler alle borgere ligeligt og er frie for korruption.


5. Det danske sprog
Det danske sprog er modersmål for mere end 90 procent af befolkningen i Danmark. Sproget er ikke blot et kommunikationsredskab, men også en kulturbærer. Det danske sprog afspejler den danske historie – gennem ordforrådet og udtryk, som fortæller om landets egne traditioner, f.eks. via landbokulturen eller den maritime kulturarv, og gennem de begreber og talemåder, der er kommet til Danmark fra andre lande.


6. Foreningsliv og frivillighed
Foreninger udgør en grundlæggende måde at organisere fællesskaber på i hele Danmark. Foreninger er et af de steder i samfundet, hvor mennesker har mulighed for at mødes og få kendskab til hinanden på tværs af sociale forskelle. I foreningslivet kan børn, unge og voksne lære om demokrati og medbestemmelse.


7. Hygge
Idéen om hygge fylder meget i danskernes selvbevidsthed. Hygge betragtes som en særlig måde at være sammen på under afslappede forhold. Hygge har sit eget ord, og mange siger, at det ikke kan oversættes. Det er ikke mange udlændinge, der besøger Danmark, der ikke straks bliver præsenteret for ordet og for hyggens betydning.


8. Den kristne kulturarv
Danmark har i over 1.000 år været en del af den kristne kulturkreds. Kristendommens begreb om næstekærlighed og de protestantiske tanker om arbejdets vigtige betydning, det personlige ansvar og alle menneskers lighed over for Gud har sat deres spor helt op i det moderne Danmark. Selvom der er megen diskussion om religionens rolle i samfundet i dag, er folkekirken stadig et nationalt symbol for mange mennesker.


9. Frihed
Frihed er den grundlæggende værdi for det danske demokrati. I den vestlige tradition hænger folkets frihed sammen med den enkelte borgers frihed, fordi folkelig selvbestemmelse anses for at være en forudsætning for, at den enkelte kan udfolde og udtrykke sig frit og leve et lykkeligt liv. Den demokratiske frihed er dog ikke ubegrænset. Man har frihed under ansvar for sine handlinger.


10. Lighed for loven
Danmark ligger ofte i toppen af internationale målinger om tillid, lav korruption, tryghed og lykke. Det hænger blandt andet sammen med, at de fleste stoler på, at deres grundlæggende rettigheder er sikret, idet retssystemet er uafhængigt, og alle er lige for loven. Det er kernen i retsstatsprincipperne. De foreskriver lighed for loven, og at staten ikke kun skal håndhæve loven, men også selv er underlagt den.