En læser fortæller: Aldrig mere hjælpeløs

Nød og flovhed tvang mig til at blive en rigtig handykvinde.

10 tommelfingre

I mit barndomshjem købte mine forældre sig fra praktiske opgaver som at få skiftet dæk eller olie på bilen, og hvis vi skulle have tilsluttet noget elektronisk, var de nødt til at betale nogen for at komme og gøre det. 

Far og mor havde begge 10 tommelfingre, og ingen forventede af mig eller mine to søstre, at vi skulle være anderledes. 

Da jeg som 18-årig blev kæreste med Jens, som var tømrer og generelt praktisk anlagt, blev han modtaget med enorm begejstring i familien. Endelig en nærtstående person, som kunne finde ud af at betjene en boremaskine og rense trevlefiltret på vaskemaskinen! 

Jens og jeg flyttede sammen, og opgavefordelingen var klar: Han tog sig af alt, som krævede håndelag, mens jeg klarede alt skriftligt såsom bank-ting og kontakt med offentlige myndigheder. 

Efter 10 års forhold var vi endt med at være kammerater snarere end kærester, og i efteråret 2017 gik vi fra hinanden. Jeg havde i årene med Jens vænnet mig til, at alle besværlige små opgaver løste sig selv, fordi han tog sig af det.

 Nu stod jeg pludselig med lamper og et nyt tv, der skulle hænges op, så jeg måtte trække på vennetjenester og bede venindernes kærester om en hjælpende hånd. 

Læs også: Hækl en praktisk skuldertaske

Jeg forestillede mig, at det kun var et overgangsfænomen, for når først alt i mit singleliv var kommet på plads, ville jeg kunne klare mig selv. Og måske fandt jeg snart en ny, praktisk kæreste? 

Flovt at bede om hjælp

Men der blev ved med at dukke nye problemer op. Hvordan skiftede jeg farvepatron i printeren? Den lille bil, jeg havde købt brugt, elskede jeg i begyndelsen højt, men efter nogle måneder endte jeg med nærmest at blive bange for den.

For eksempel gav den en høj advarselslyd fra sig, da jeg en dag kørte stærkt i den yderste bane på en firesporet motorvej, og samtidig gav en gul lampe sig til at blinke i displayet. 

Da jeg endelig kom ind til siden, læste jeg i brugsanvisningen, at bilen havde skreget på motorolie. I adstadigt tempo trillede jeg hen til den nærmeste motorvejskiosk og købte en liter olie af en ung fyr. 

– Kan jeg få hjælp til at hælde det på? spurgte jeg. – Jeg skal nok betale for det! 

Han så på mig, som om jeg havde foreslået ham noget uartigt, og svarede: – Vi må ikke forlade kassen. 

Så måtte jeg luske ud og bede en anden bilist om hjælp. Jeg var så flov, da en kvinde på min mors alder kyndigt åbnede motorhjelmen og omgående fandt det rette sted at påfylde olie. 

 Alle planer skred

Det var først i december 2018, jeg blev træt af at være så hjælpeløs. Jeg skulle holde juleaften for familien og glædede mig meget. Alle planer skred, og da det var mig helt umuligt at sætte fod på juletræet, og da korkproppen i den dyre rødvin knækkede nede i halsen og måtte samles op i småstumper, havde jeg fået nok. 

Efter nytår tog jeg til et byggemarked og købte med hjælp fra en ansat det værktøj, som efter hans mening var uundværligt i en husholdning. Jeg tvang mig selv til at lytte ordentligt efter, da han instruerede mig i at bruge det, og ved et lykketræf opdagede jeg få dage senere, at aftenskolen havde et hold med titlen: ”Gør det selv for begyndere”. 

Læs også: Sy en lomme til sofaen

Jeg tilmeldte mig og lærte sammen med ligesindede det mest basale omkring, hvordan man passer sin bil, renser et afløb og sliber knive. Jeg gjorde det mest af nød, men til min glæde og overraskelse skete der det, at jo flere færdigheder jeg tilegnede mig, jo sjovere syntes jeg faktisk, det var. 

Nu føler jeg mig fuldstændig hjemme med en boremaskine i hånden og har for nylig selv sat nye fliser op i mit køkken. Jeg var så glad og pavestolt, da jeg var færdig med at fuge dem, for det blev rigtig flot. 

Det syntes min nye kæreste heldigvis også. Han er ikke særligt praktisk anlagt, og derfor er det dobbelt heldigt, at jeg er blevet en rigtig handykvinde. 

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.