En læser fortæller: Brudekjole til salg

"Jeg husker stadig, hvordan jeg følte mig som en prinsesse, da stoffet gled over min krop, og jeg husker sommerfuglene i maven, da jeg gik op ad kirkegulvet med min far ved min side." Sådan fortæller en læser i denne uge. Nu har hun sat brudekjolen til salg, og håber at en anden kvinde kan blive lykkelig for den

Modelfoto: Panthermedia

Sorg og vrede

Jeg har lige oprettet en annonce på nettet og sat min brudekjole til salg. Det er en smuk hvid sag med blonder, perlebroderier og et lille slæb. Jeg husker stadig, hvordan jeg følte mig som en prinsesse, da stoffet gled over min krop, og jeg husker sommerfuglene i maven, da jeg gik op ad kirkegulvet med min far ved min side. 

Ved alteret ventede Mikael, og jeg var sikker på, at vores ja til hinanden ville vare hele livet. Det gjorde det ikke. Vi fik fem år sammen som mand og kone, før skænderier og uoverensstemmelser kombineret med et kolikbarn havde slidt vores ægteskab op. 

For tre år siden gik Mikael og jeg fra hinanden, og vores dejlige datter, Rosa, blev skilsmissebarn. Det var en frygtelig tid fyldt med sorg og vrede, men efterhånden lagde de sorte skyer sig, og jeg fik skabt et godt liv for min datter og mig. 

Vi flyttede et par gange, før jeg var så heldig at finde vores nuværende lejlighed, og brudekjolen flyttede med. Jeg forestillede mig, at jeg ville gemme den til Rosa, så hun havde et minde om sine forældres bryllup. 

Læs også: Kom godt gennem en skilsmisse

Med et stik i hjertet hængte jeg den bagerst i skabet, selv om der egentlig ikke var plads til en så stor kjole. 

Tanken om, at den fine og dyre kjole skulle ligge i et fugtigt kælderrum og blive misfarvet og ildelugtende kunne jeg dog heller ikke bære. Så hellere presse den ind i skabet, hvor den fyldte og dagligt mindede mig om en drøm, der ikke kunne bære. 

Jeg lukker kapitlet

Nu har jeg alligevel sat den til salg, for jeg har indset, at der ikke kommer noget godt ud af at gemme den. Jeg bliver ked af at kigge på den, og hvorfor skal jeg belemre min datter med min gamle kjole. Til den tid vil hun sikkert synes, at den er frygteligt gammeldags. 

Jeg lukker kapitlet om Mikael og mig og håber, at der er en kvinde derude, der vil blive lykkeligt gift i min gamle brudekjole. Den er fantastisk, jeg havde en skøn dag i den, og de minder vil jeg stadig have. 

I stedet for at være bitter over skilsmissen vil jeg glæde mig over, at Mikael og jeg trods alt havde nogle gode år og sammen fik en dejlig datter.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.