En læser fortæller: En træls underbo

Hun klagede over mig hele tiden, indtil hun flyttede. Men så begyndte et andet mareridt ...

Klager over alt

Jeg var dårligt nået at flytte ind i min nye lejlighed, inden min nye underbo, en kvinde på min alder midt i 30’erne, bankede på. Hun gjorde mig opmærksom på, at det var en lydt ejendom og bad mig tage hensyn til, at hun kunne høre hvert af mine skridt på gulvet. 

Selv om jeg igennem de næste par år forsøgte at gøre mit bedste for at genere hende mindst muligt, viste det sig at være umuligt. Hvert andet øjeblik kom hun op for at klage over enten det ene eller det andet. 

Så forstyrrede det hendes nattesøvn, hvis jeg trak ud i toilettet efter midnat. Andre gange kom hun op for at bede mig skrue ned for mit fjernsyn eller for at påtale, at hun kunne lugte røgen fra en cigaret oppe fra min altan. Hvis jeg havde et par middagsgæster, lød det i hendes sensitive ører, som om jeg holdt abegilde. 

I mit stille sind forbandede jeg min hypersensitive underbo. Hvis man ikke kunne tåle at bo så tæt på andre mennesker, måtte man vel flytte et sted hen, hvor der ikke var andre.

Læs også: En læser fortæller: Lise og jeg følges ad

En dag kom hun op igen, denne gang for at meddele mig, at hun flyttede. 

– Nå, det er jeg da ked af at høre, svarede jeg høfligt.

– Åh, mon dog, lød det skeptisk fra hende.

Mens håndværkerne var i gang med at sætte lejligheden i stand, inden den kunne blive lejet ud igen, føltes det som den rene frihed. Nu kunne jeg endelig ånde frit i min lejlighed uden at bekymre mig om, om det generede nogen. 

Røg og larm

En måneds tid efter holdt der en flyttebil foran opgangen. Jeg var noget spændt på, hvem der nu ville flytte ind neden under mig. Det viste sig at være en ældre mand. Han lod for det første til at være meget mere munter end min gamle underbo, for det andet var han halvdøv. Han forsikrede mig smilende om, at ham behøvede jeg skam ikke tage hensyn til. 

Ikke længe efter viste det sig, at han var storryger. Jeg var i mellemtiden holdt op med at ryge og kunne lugte røgen stige op igennem gulvbrædderne til mig. Den næste ubehagelige overraskelse var, at han åbenbart havde familie i USA, som han skypede med omkring midnat i sit soveværelse lige neden under mit. 

Der lå jeg så og vred mig i sengetøjet i ren frustration, mens jeg tydeligt kunne høre hans høje stemme, ofte efterfulgt at hans brølende latter, mens han familie måtte råbe lige så højt, for at han kunne høre deres stemmer. 

Inden længe blev jeg nødt til at gå ned og sige til ham, at det var en meget lydt ejendom og bede ham tage hensyn til mig. 

Selv om han beklagede og forsøgte at dæmpe sig lidt, kunne jeg stadig høre hvert et ord, der blev sagt nede hos ham. Det hjalp heller ikke meget på min tolerance, at han nu oftere begyndte at bruge altanen til at ryge. Nu stod der i stedet en blå sky af røg op fra hans altan, som fløj ind igennem vinduerne til mig. 

Læs også: En læser fortæller: Rygning ødelagde min fest

For hver gang jeg bankede på hos ham og bad ham vise lidt hensyn, kunne jeg godt fornemme, at han syntes, jeg var lige så irriterende, som jeg havde syntes, at min gamle underbo var. Omvendt var jeg nu oprigtigt ked af, at hun var flyttet. 

Selv om hun nok med alle sine klager havde begrænset min frihed til at færdes i mit eget hjem, havde min nye underbo kun vist sig at blive en endnu større udfordring for mig. 

Jeg var dobbeltmoralsk

Jeg blev dog også nødt til at gribe i egen barm. Når jeg nu havde ment, at man måtte flytte, hvis man ikke kunne tåle at bo så tæt på andre mennesker, var det dobbeltmoralsk, hvis det ikke også skulle gælde mig selv. 

Jeg indså, at der ikke var andet at gøre end at affinde mig med min nye underbo. 

Siden har jeg lært at lufte godt ud i lejligheden og har anskaffet mig et par ørepropper, så jeg ikke får forstyrret min nattesøvn. Og så glæder jeg mig over, at han trods alt aldrig generer mig med klager.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.