En læser fortæller: Et halvt år uden alkohol

En dum vane

For et år siden, efter at min veninde og jeg havde været i byen en lørdag aften og som sædvanlig havde givet den gas med vin og drinks, vågnede jeg med de værste tømmermænd. Jeg skulle til børnefødselsdag hos min storebror klokken 14, og klokken var 13.

Jeg skyndte mig at tage et bad og få tøj på, og så styrtede jeg ned på gaden for at nå en bus. Jeg ankom som den sidste, og man skulle være blind for ikke at opdage, hvad jeg havde lavet aftenen før. Det var pinligt at være så flad, og min bror og hans kone var småsure på mig. 

Jeg var lettet, da jeg endelig kunne vende hjemad ved 17-tiden. Resten af søndagen gik som sædvanlig med at ligge på sofaen foran fjernsynet derhjemme og spise pizza. 

I det hele taget var det blevet en vane, at jeg drak mig fuld hver weekend, og søndagene gik med at pleje mine tømmermænd. Familien var tit skuffet over, at jeg aldrig orkede noget, og jeg forstod dem godt - på en eller anden måde var mine festlige weekender bare ikke sjove længere. Det var dyrt at gå i byen, og al den alkohol kombineret med for meget fastfood havde efterhånden sat sig på sidebenene. 

En læser fortæller: Næste gang stopper jeg

Ædru til fest

Den søndag aften tog jeg en beslutning. I det næste halve år ville jeg ikke røre én dråbe spiritus, men holde mig ædru. Da jeg ringede og sagde det til min veninde, grinede hun af mig. Vi skulle jo til en 30-års fødselsdag weekenden efter, og hun ville vædde en flaske champagne på, at jeg faldt i. 

Da vi kom til festen, holdt jeg mig til danskvand. Det var ikke svært, for det forhindrede mig jo ikke i at danse og hygge mig. De andre lod dog til at have et problem med, at jeg ikke drak, og blev ved med at presse mig til at tage en lille én i stedet for at være så kedelig. 

Det gjorde mig kun mere stædig. Jeg holdt mig ædru til den lyse morgen, og om søndagen fik jeg for en gangs skyld udrettet noget og mødte med en helt anden energi på mit arbejde mandag morgen. 

Nu var jeg lidt stolt og holdt fast i mit løfte til mig selv, men det var stadig ikke uden problemer. Hver gang jeg gik i byen, skulle jeg forklare og ikke mindst forsvare mit valg om at holde mig ædru. Nogle blev så provokerede over, at jeg kun drak danskvand, at de anklagede mig for at være fordømmende over for dem. Det havde ikke noget på sig. For min skyld kunne de drikke sig i hegnet, bare de ikke hev mig med ind i det.

Jeg følte heller ikke, at jeg gik glip af noget. Selv om jeg ikke drak, kunne jeg stadig flirte, danse og kysse. Dagen efter kunne jeg også huske, hvem jeg havde flirtet med, og hvad jeg havde gjort og sagt. I sig selv var det en kæmpe lettelse.

Jeg tabte mig også et par kilo, ligesom jeg sparede penge på sprut, taxaregninger og fastfood. I stedet havde jeg nu penge til den cykelferie på Korsika, min lillebror og jeg havde talt længe om.

En læser fortæller: Jeg gav far et sidste valg

Jeg har lært at sætte en grænse

Efter et halvt år var det ikke sådan, at jeg slet ikke havde lyst til at drikke længere. Jeg kunne stadig godt lide et glas rødvin eller en iskold øl. Især nød jeg hver en dråbe af den flaske champagne, min veninde havde tabt til mig. 

Jeg tømte den ikke selv, men inviterede hende til middag hjemme hos mig en aften, hvor vi skulle i byen senere. Det var hyggeligt at sidde der og skåle med hinanden igen over noget god mad, men pausen havde også lært mig at blive bedre til at sætte en grænse i løbet af aftenen og natten. Da jeg kunne mærke, at jeg var ved at blive beruset, stoppede jeg med at drikke drinks og shots og holdt mig resten af aftenen til sodavand. 

Siden har jeg ikke drukket mig så fuld, at jeg næste morgen er vågnet uden minder om aftenen i forvejen eller har spildt min søndag på at ligge brak på sofaen. Andre kan så kalde mig kedelig, men jeg kalder det at drikke med måde og stadig have det sjovt. 

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.