En læser fortæller: Hjerter til alle

Mit eget hjerte var knust, men måske kunne jeg samle stumperne op ...

Julen var ødelagt

En gammel talemåde siger, at julen er hjerternes fest, men i begyndelsen af december 2018 var der intet, der tydede på, at den kommende højtid ville falde sådan ud for mig. 

Få dage inde i december havde jeg måttet hjælpe min nu forhenværende samlever med at pakke sine ting, og derefter havde jeg set ham forsvinde ud af mit liv. Det kunne desværre ikke rigtig være anderledes, for vores forhold havde været stormfuldt og præget af sygdom og andre problemer. 

Som jeg ser det, bør julen byde på hyggelige og romantiske ture med kæresten, forelskelse og i allerhøjeste grad også hjertevarme. Men nu var mit hjerte knust. 

Jeg følte mig rastløs på en måde, jeg aldrig tidligere havde oplevet, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op med al min overskydende tid eller med mit sårede hjerte. Julen havde jeg ikke de store forventninger til, for jeg følte, at den var ødelagt, før den rigtig var begyndt. 

Et simpelt opslag på Facebook om hjemmesyede julehjerter blev overraskende nok både min og julens redning. Jeg faldt på stedet for fotoet af de mange forskellige, lidt skæve og unikke hjerter, og jeg tænkte, at de var et passende symbol på mit eget hjertes tilstand på det tidspunkt. 

Hjerterne var håndsyet af forskellige kønne stofrester og fyldt med pladevat, og en knap på hver side holdt hanken af silkebånd fast. 

55 små hjerter

Jeg kastede mig straks ud i projektet. Smukke, gamle stofrester, kulørte knapper og blanke silkebånd blev fundet frem fra skuffer og skabe og fra en kasse på loftet, og jeg lod mig også friste til at købe lidt nyt. 

Derefter tegnede jeg en skabelon og gav mig til at klippe hjerter ud af stofferne, og inden jeg fik set mig om, var produktionen i gang. Jeg syede, når jeg kom hjem fra arbejde, og når jeg sad alene i sofaen og så fjernsyn om aftenen. Når tankerne blev for tunge midt på dagen i de stille weekender, kastede jeg mig også over hjerterne. 

Læs også: Julede lapper

I løbet af et par uger lå hele 55 små håndsyede hjerter klar på mit spisebord. De var faktisk blevet rigtig fine. Ikke to var ens, og med deres små knapper og silkebåndshank var de alle søde på hver sin måde. Som hjerterne på Facebook-fotoet var de lidt skæve, men det så kun charmerende ud.

Nu var spørgsmålet blot, hvad hjerterne skulle bruges til. At sy dem havde holdt mine hænder i gang og mine tanker væk fra min egen hjertesorg, men jeg havde aldrig overvejet, hvad jeg skulle gøre med alle de hjerter. 55 stofhjerter var jo nok lidt i overkanten til mit eget lille juletræ.

En dag spurgte en veninde, der kom på besøg og så de mange hjerter, om hun måtte købe et par stykker. Jeg følte egentlig, det var lidt forkert at tjene penge på min ulykkelige situation, men takket være hendes spørgsmål fik jeg en ny idé. 

Jeg pakkede hjerterne i små poser med tre stykker i hver, og derefter lagde jeg poserne i mine veninders postkasser. 

Et varsel om lysere dage

Det viste sig hurtigt, at hjerterne spredte juleglæde hos modtagerne, og selv følte jeg, at jeg med poserne fik delt en smule af min ulykkelige kærlighed ud til hver veninde. Resten af hjerterne hængte jeg på mit eget træ. Lidt egoistisk havde jeg reserveret de mindst skæve og dem med de kønneste knapper til mig selv. 

Da jeg så dem hænge på træet, tænkte jeg, at de var en slags varsel om en lysere fremtid for mig.

Læs også: Strik en julesok med norsk mønster

Igen i år skal de håndsyede hjerter på mit juletræ. Hvad mit eget hjerte angår, er det helet så godt som muligt. Jeg er stadig alene, men jeg frygter ikke for ensomheden, når julen nærmer sig, og i år behøver jeg heller ikke noget projekt for at holde hænder og tanker i ro. 

Når jeg i år hænger hjerterne på juletræet, vil jeg ikke se dem som et symbol på mit eget knuste hjerte, men som et minde om en kærlighed, jeg ikke ville have været foruden. Og hvem ved, måske bliver højtiden i år igen en hjerternes fest.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.