En læser fortæller: Jeg fik styr på min dag

Åbenbart var jeg ikke den eneste, der havde svært ved at holde fokus på hjemmearbejdet.

Tiden smuldrede mellem fingrene på mig

Jeg arbejder i et større regnskabsfirma, og da coronakrisen brød ud i foråret, blev alle sendt hjem for at arbejde. Jeg fik en række sager med, som jeg skulle sørge for at færdiggøre i løbet af den første måned. Der var ikke en prioriteret liste over, hvilke opgaver jeg skulle tage fat på først. Hele bunken skulle blot afleveres samlet, så det virkede umiddelbart som en overkommelig opgave.

Jeg havde aldrig prøvet at arbejde hjemmefra før, men selv om jeg både havde en computer og et ordentligt sted at sidde, havde jeg mere end svært ved at få noget fra hånden. Det var, som om tiden smuldrede mellem fingrene på mig. 

Jeg fik ordnet en masse hængepartier i hjemmet, som jeg ellers aldrig havde tid til i hverdagen. Blandt andet fik jeg styr på indholdet i køkkenskabene og sorteret familiens tøj i sirlige rækker i skabene. Men det var jo ikke det, der var meningen.

Mine to store drenge var også hjemsendt og skulle passe skolen fra spisebordet. De havde ikke brug for min hjælp til selve skolearbejdet, men de havde i høj grad brug for hjælp til at komme op til tiden og skulle også huskes på at logge ind og deltage i de møder over computeren, de havde med klassen.

Jeg ryddede op og vaskede tøj og sørgede for frokost og snacks til drengene, og inden jeg så mig om, var det langt over middag. 

Læs også: Undgå stress

Hver gang jeg satte mig til rette foran computeren for at arbejde, skulle der ingenting til, før jeg mistede fokus og rejste mig for at lave noget andet. Jeg forestillede mig hele tiden, at hvis bare jeg fik styr på vasketøjet, eller hvad der lige dukkede op i hovedet på mig, ville koncentrationen komme helt af sig selv. Det skete bare ikke, for uanset hvor meget jeg ryddede op, flød det hele sammen, og jeg endte med at sidde sent om aftenen og rode med regnskaberne. Når jeg stod op dagen efter, var jeg udmattet og fast besluttet på, at fra i dag skulle der være bedre styr på arbejdsdagen. Men allerede inden middag var mine planer typisk gået i vasken. Jeg følte mig som en kæmpe fiasko, men jeg sagde det ikke højt til nogen. I stedet skammede jeg mig over min manglende disciplin. Jeg kunne tydeligvis ikke finde ud af at arbejde, når der ikke stod en chef og kiggede mig over skulderen.

En usigelig lettelse

Først ved et online-møde med en af mine kolleger gik det op for mig, at jeg ikke var alene om at rode rundt i en uskøn blanding af arbejde og hjemlige sysler.

Da vi var ved at afslutte vores møde, sagde han opgivende, at nu måtte vi se, om han overhovedet nåede at blive færdig, for han havde opdaget, at han bestemt ikke egnede sig til at arbejde hjemmefra. Han havde svært ved at holde fokus og følte konstant, at han brugte sin tid forkert.

Læs også: Kom i gang med cirkeltræning

Det var en usigelig lettelse at høre ham sige det højt, som jeg havde bokset med hver dag, siden vi blev hjemsendt.

Min kollega havde blandt andet organiseret bestikskuffen så detaljeret, at husets teenagere knap nok turde nærme sig den af frygt for at rode den til.

Det var skønt at kunne grine sammen af de mange overspringshandlinger, der fyldte en almindelig arbejdsdag. Det bedste var dog, at vi blev enige om at hjælpe hinanden med at få struktur på arbejdsdagen, så vi ikke længere behøvede at tage nætterne i brug for at overholde deadlines.

Vi begyndte at inddele dagene i afsnit og talte sammen en gang dagligt for at holde hinanden op på de opgaver, vi havde planlagt, der skulle nås.

Jeg savner kollegerne

Da først jeg havde lært at sidde midt i stuen og arbejde nogenlunde koncentreret uden at lade mig forstyrre af rod i køkkenet – og ikke mindst lægge arbejdet fra mig igen om eftermiddagen – begyndte jeg at værdsætte min hjemmearbejdsplads.

Derfor føltes det heller ikke lige så stressende, da coronasmitten blussede op igen i efteråret og sendte halvdelen af firmaet hjem til spisebordet for at arbejde.

Jeg savner kollegerne, men jeg ved, at jeg nok skal klare det. 

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.