En læser fortæller: Jeg har spillet en formue op

Flotte drikkepenge og billig husleje

For fire år siden var jeg i en situation, hvor jeg kunne spare en del penge op. Jeg arbejdede som stuepige på et hotel, hvilket ud over en god løn også tit gav flotte drikkepenge fra gæsterne på værelserne.

Desuden boede jeg meget billigt. Hos et familiemedlem havde jeg rådighed over en stor et-værelses med eget køkken, bad og toilet, og huslejen lød på kun 900 kroner om måneden, selv om det var med el, vand og varme. 

Min mor havde lært mig at leve på en sten, og det betød, at jeg havde fået en pæn opsparing på omkring 40.000 kroner. De stod på en særskilt konto i banken, og jeg følte, at opsparingen gav mig både tryghed og frihed.

Giv et abonnement på Ude og Hjemme i julegave

Siden jeg i sin tid var i London med skolen, har jeg altid været meget begejstret for den by, og eftersom jeg nu sad så godt i det, besluttede jeg at forkæle mig selv med en rejse derover. 

Jeg rejste alene, hvilket passede mig godt. Ved at flyve med et lavprisselskab og bo på et billigt hotel behøvede det jo ikke at koste alverden. Jeg elskede at være der og gik bare rundt og kiggede og opdagede den store by på min helt egen måde. 

Da jeg var i London alene for tredje gang, fik jeg en aften lyst til at besøge et kasino. Jeg har altid været en spillefugl i det små med bingo, tips og lotto, og det her så spændende ud. Jeg blev meget grebet af det og endte med at tilbringe en del timer ved rouletten. Samtidig blev jeg medlem af kasinoet.

Det blev til tre-fire besøg mere i London, hvor jeg var inde på kasinoet, og når folk omkring mig spurgte, hvad jeg egentlig tog mig til derovre i London, sagde jeg ærligt, at jeg tog på kasino.

– Men bare rolig, jeg skal nok passe på, at det ikke tager overhånd, smilede jeg.

Læs også: Claus Elgaard levede dobbeltliv: Spillede min familie væk

Sandheden var, at når jeg stod der og havde brugt alle mine medbragte kontanter, gik jeg bare hen til en af hæveautomaterne på kasinoet og hævede flere. Jeg havde jo sådan set penge nok.

Efterhånden begyndte jeg at føle, at der gik for længe mellem mine dejlige besøg i London. Det var måske nok spillet, jeg savnede mest. Jeg skrev til kasinoet og spurgte, om det var muligt for mig at spille hjemmefra, men jeg fik aldrig svar. 

På egen hånd fandt jeg så ud af, at der fandtes et hav af andre kasinoer på nettet. Jeg valgte ét, tilmeldte mig hos dem og begyndte at spille hjemme fra min lille lejlighed.

Jeg blev blokeret

Da jeg havde spillet i nogle måneder, og jeg både havde vundet og tabt en del penge, prøvede jeg en dag at regne ud, hvor meget jeg egentlig samlet havde sat til. Det var meget, og jeg indså, at jeg var nødt til at reagere på det. Jeg skrev til kasinoet og bad om at blive blokeret for et halvt år, og jeg lovede mig selv, at jeg var færdig med at spille om så store penge. 

Hurtigt begyndte jeg dog at kede mig, og jeg savnede det kick, jeg fik af at spille. Intet fik mig til at føle mig så levende, som når jeg holdt vejret i spænding. Det var selvfølgelig kedeligt og ærgerligt at tabe, men det var fuldstændig fantastisk at vinde.

Jeg havde jo udelukket mig selv fra at spille på det ene kasino, men jeg kunne jo bare vælge et andet, og det gjorde jeg så. Det vil sige … jeg valgte hele tre nye steder at spille.

Snart var spillet det eneste, jeg kunne tænke på. Ud over mit almindelige stuepigearbejde med at ordne værelser var det også min opgave at møde meget tidligt og forberede morgenmaden til hotellets gæster inden rengøringsarbejdet. 

Når jeg så stod der og bryggede kaffe, planlagde jeg mine træk ved rouletten. Det var nemlig kun rouletten, jeg gad at spille på, alle de andre spil var for kedelige. 

Så snart jeg kom hjem fra arbejde, spillede jeg. Når jeg havde været på besøg hos familie og venner, nåede jeg dårligt nok at få overtøjet af, før jeg tændte computeren, så jeg kunne komme i gang med at spille.

Selv på lange, lyse sommeraftener sad jeg og spillede, og jeg havde nærmest ikke tid til andet. I mange år havde et bestemt rollespil fyldt meget i mit liv, men det måtte nu også vige pladsen for kasinoerne.

Det var jo så enkelt at blive underholdt på denne fantastiske måde: Når jeg var inde på spillesiderne, skulle jeg bare klikke på en enkelt knap og indbetale nogle penge, så var jeg i gang. Det skete mange gange, og i løbet af få minutter var 300 kroner eller 1.000 kroner forsvundet ud i den blå luft. 

Nogle aftener kunne jeg bruge 3.000 eller helt op til 4.000 kroner. Selvfølgelig vandt jeg også penge, og nogle dage kunne mine penge holde længe, men i sidste ende var det altid rouletten eller kasinoet, der blev vinderen.

Søvnløse nætter

Med min fornuft kunne jeg godt se, at jeg var på vej ud på et sidespor, men hvis jeg ikke spillede, rev og flåede trangen i mig. Lige så stille og roligt sivede pengene fra min opsparing. Det var ikke kun de 40.000 kroner, det var også de penge, jeg tjente i det daglige, nemlig løn og drikkepenge, som jeg før havde været i stand til at spare op af uden besvær. De forsvandt også. 

Til tider var saldoen på min bankkonto tæt på at gå i rødt, og jeg græd og følte mig frustreret og hysterisk. Næsten alle pengene var spillet op, så hvad skulle jeg nu leve af? Det blev til en del søvnløse nætter. 

En aften i december 2018 var jeg heldig. Jeg havde lidt penge på hånden og satte mig til at spille. To gange lagde jeg 100 kroner på nummer 26, som var et såkaldt varmt nummer. Begge gange kom nummer 26 ud. 

Det var helt utroligt, og jeg vandt i alt 9.300 kroner. Men mere vil som bekendt have mere, så jeg sagde til mig selv, at jeg ville fortsætte, til beløbet 10.000 stod på min pulje. Og så ville jeg helt bestemt stoppe. Jeg fortsatte, begyndte at tabe, blev alligevel ved at spille – og endte med at tabe alle pengene.

I det øjeblik gik det for alvor op for mig, at det her ikke blev ved at gå. Min opsparing på 40.000 var væk, og jeg havde faktisk ikke noget tilbage til resten af måneden. For at få noget at spise måtte jeg bede min mor om økonomisk støtte, og det føltes så flovt. Hun havde lært mig at spare, og nu stod jeg der og skulle låne penge af hende. 

Jeg fortalte hende sandheden, og hun var både forfærdet og uforstående over for, at jeg havde kastet så mange penge væk på den slags.

Nu begyndte jeg forfra

Tiden var inde til at begynde helt forfra, og det gjorde jeg. Først og fremmest tilmeldte jeg mig ROFUS, som står for Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere. Her kan man frivilligt blokere sig selv fra pengespil. 

Jeg brugte mit NemID til at registrere mig, og dermed var jeg nu i foreløbigt et år udelukket fra at spille om penge på alle online-kasinoer og fysiske kasinoer i Danmark.

Det var hårdt i begyndelsen, må jeg indrømme, men set i bakspejlet kan det måske lige så godt skyldes, at jeg ikke havde en krone, og den situation har jeg aldrig brudt mig om at være i. 

Langsomt begyndte det dog at gå den rigtige vej for mig. Det første, jeg gjorde, da jeg fik løn næste gang, var at betale de penge tilbage til min mor, som jeg havde lånt. Hun var rigtig sød og eftergav mig halvdelen af gælden.

I løbet af 10 måneder lykkedes det mig at spare 20.000 op igen. Mit bud er, at jeg i alt har spillet cirka 60.000 kroner op. Mens jeg spillede, flyttede jeg jo ingen penge over på min opsparing. Jeg brugte bare alt det, jeg havde. 

Når jeg har været udelukket i et år, kan jeg søge om at få udelukkelsen ophævet, men jeg håber og tror ikke, at jeg vil gøre det. Jeg har fået øjnene op for alle de dejlige muligheder for at foretage mig noget andet end at spille. 

Læs også: Min mand spillede alle vores penge op

Det første, jeg begyndte at nyde, og som ikke havde noget med spil at gøre, var noget så enkelt og alligevel dejligt som at gå en tur. Det koster ikke en krone, man får frisk luft, ser noget nyt og oplever måske et eller andet pudsigt. Den slags var der absolut ikke tid til, mens jeg spillede. 

Jeg er også kreativ med malebøger og strikning, og jeg læser meget. Desuden spiller jeg andre spil på computeren, som er gratis, og det hygger jeg mig med. 

Jeg har altid haft min gang i vores lokale bingocenter, men der kom jeg næsten ikke, mens jeg spillede på kasino. Nu er jeg begyndt at komme der igen, og jeg synes, det er okay, for selv om det er spil og giver en form for spænding, er der også noget socialt i det, og det koster ikke ret meget at være med. Men jeg kommer der langt fra hver dag, for det synes jeg slet ikke, at jeg har råd til. 

Det ligger mig meget på sinde at få skabt mig en pæn opsparing igen, for jeg vil have min tryghed og min frihed tilbage.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.