En læser fortæller: Jeg var andet end mit job

Ærligt talt er jeg glad for, at jeg blev fyret.

Modelfoto: Panthermedia

Jeg røg ned i et sort hul

Dengang i 2016 vidste jeg godt, at der var fyringer på vej på min arbejdsplads, for der var allerede afskediget nogle stykker, og stemningen var derefter. Alligevel kunne jeg ikke for alvor tro på, at jeg ville blive den næste. 

Jeg havde været i firmaet i 12 år, og med mine 42 år hørte jeg aldersmæssigt til i mellemgruppen af medarbejdere. Der var aldrig nogen, der havde klaget over min indsats, og jeg kom godt ud af det med både chefer og kolleger.

Alligevel fik jeg fyresedlen i november 2016, og det sendte mig ned i et sort hul. Jeg var vred og bitter, og jeg skammede mig faktisk også over at sige det til familie, venner og naboer. 

Samtidig havde jeg et stort raseri indeni over for de kolleger, som ikke var fyret, og de sidste måneder på arbejdspladsen var svære at komme igennem. 

Selv om jeg desperat søgte nyt job, fandt jeg ikke noget, så nu var jeg arbejdsløs. Økonomisk set var det et tilbageskridt, men vi kunne dog nogenlunde få budgettet til at hænge sammen alligevel. Det sjove som udflugter, ferier, restaurantbesøg og gaver til vores tre børn måtte der selvfølgelig skæres ned på.

Jeg stortudede efter mit første besøg på jobcenteret, og jeg gruede for alle de ligegyldige kurser, jeg ville blive tvunget til at tage til gengæld for dagpengene. Jeg brugte også voldsomt meget tid på at spekulere på, hvorfor det lige netop var mig, der var blevet opsagt.

Læs også: En læser fortæller: Jeg var fanget i en gældsfælde

Mette fik det til at køre på skinner

Det var min mand, der måtte lægge øre til alle mine negative tanker og udmeldinger, og det tog han rimeligt pænt. Da jeg fyldte 43 efter præcis ni ugers arbejdsløshed, gav han mig en fødselsdagsgave, som først gjorde mig rasende: Et gavekort til fire samtaler hos en livsstilscoach. 

Jeg havde altid kun haft hån til overs for folk, der kastede penge ud på coacher og terapeuter, men jeg blev overrasket, for Mette, som terapeuten hed, fik til min egen forbløffelse mit liv til at køre på skinner igen. Men det var nogle nye skinner.

Jeg var sur, da jeg mødte op til den første aftale, og jeg gjorde det kun, fordi min mand indtrængende havde bedt mig om det. 

Mette var en stor, frodig, varm og smilende kvinde, men hun gik benhårdt til mig lige fra begyndelsen. Hun syntes, at jeg omgående skulle droppe offerrollen, stoppe med at hælde vand ud af ørerne over fyringen og tage mit liv i mine egne hænder. 

De svar, jeg gav på alle hendes mange spørgsmål, overraskede egentlig mig selv lidt. Var jeg ikke andet end mit job? Jo, jeg var da - meget andet. 

Og ville jeg have det samme job tilbage, hvis det ikke var for pengenes og identitetens skyld? Nej, det ville jeg måske ikke. 

Mette sagde også, at jeg skulle undlade at bruge krudt og tankeenergi på noget, der allerede var fortid. I stedet skulle jeg være mine tidligere kolleger taknemlige for de gode år, vi havde arbejdet sammen. 

Hun fik mig også til at skrive en liste over succeser i mit liv, og den blev temmelig lang. Allerede efter det første besøg hos hende var jeg opløftet og gladere, og da det fjerde og sidste besøg var slut, var mit selvværd, min tro på mig selv og min indre ro vokset. Den var også bedre, end da jeg stadig havde mit arbejde. 

Et meningsfyldt job

Min holdning til at søge job var også ændret. Jeg gik helhjertet ind i det, og jeg gentog tit Mettes ord for mig selv: ”Et nej i dag er ikke ensbetydende med et nej i morgen.”

Samtidig skønnede jeg også på den frihed til at gå i skoven midt på dagen, til at cykle og bage og sy og strikke og læse, som jeg nu havde fået, og min mand påstod, at jeg aldrig før havde været så glad i så lang tid ad gangen.

Efter syv måneder på dagpenge fik jeg nyt job, og allerede fra den første ansættelsessamtale sagde min mavefornemmelse mig, at det var det helt rigtige for mig. Det er noget andet end det, jeg tidligere lavede, og min løn er ikke helt på højde med min tidligere, men jeg nyder hver arbejdsdag, og jeg oplever mit job som meningsfyldt.

Ærligt talt er jeg glad for, at jeg blev fyret, for det endte med at gøre mig til et lykkeligere menneske. 

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.