En læser fortæller: Jeg var besat af min ekskæreste

Tænk, hvis mine venner og kolleger vidste, at jeg er sådan en, der lurer på min ekskæreste. Men jeg kan ikke lade være, for jeg må vide, hvad han laver.

Det er slut med Jonas

4. september 2015

Jonas gik fra mig i går. Jeg ligger bare på min seng og græder, mens mine tanker hvirvler rundt. Jeg forstår det slet ikke. For en uge siden talte vi om at flytte sammen, og nu kan han pludselig ikke længere se, at vi har en fælles fremtid. Fem år blev bare afsluttet med en telefonsamtale på fem minutter.

5. september 2015

I dag har jeg nok ringet og sms’et til Jonas 20 gange. Jeg har råbt og skreget og tudet i telefonen. Man skulle ikke tro, at jeg er 28 år, men jeg er virkelig helt ude af mig selv og kan slet ikke finde hoved og hale i det hele. 

Jonas var nu meget sød og forstående. Han prøvede virkelig at forklare mig stille og roligt, hvorfor vi ikke skal være kærester mere, men jeg tror, at han blev lidt træt af mig til sidst.

10. september 2015

I dag slæbte jeg mig hen på kontoret. Jeg kan ikke blive ved med at bilde dem ind, at jeg har influenza. Jeg brugte det meste af arbejdsdagen på at glo på Jonas’ Facebookprofil. Der står stadig, at han er i forhold med mig. Måske er han alligevel ikke helt afklaret omkring vores brud. Måske er der stadig håb? Hvis jeg bare får forklaret Jonas, hvor højt jeg elsker ham, så forstår han, at vi hører sammen.

18. september 2015

Da jeg tog over til Jonas, havde jeg alle ordene på plads inde i hovedet, jeg havde en flaske vin med og var iført den sorte kjole, han godt kan lide, men han så helt forskrækket ud, da han så mig og sagde: – Anja, hvad laver du her?

Før jeg fik forklaret mig, sagde han, at det var bedst, at jeg gik, for han havde ikke mere at sige end det, han allerede have forklaret mig de 50 gange, jeg havde ringet. 

Åh, jeg følte mig så dum, da jeg kom hjem. Jeg må hellere ringe og undskylde i morgen.

En læser fortæller: Jeg fik aldrig søskende

5. oktober 2015

Jonas tager ikke længere telefonen, når jeg ringer. Jeg har også prøvet at sms’e, maile og skrive til ham på Facebook, men han svarer ikke. Måske er der sket ham noget? 

Jeg må hellere prøve at ringe til hans mor, bare for at tjekke, at han er okay. 

6. oktober 2015

Jonas’ mor lød forvirret, da jeg ringede, og jeg tror, at jeg fik gjort hende bekymret, fordi jeg ikke kunne få fat på Jonas. 

Kort efter fik jeg en sms fra ham. Jeg blev så glad, da jeg så den, men han skrev bare, at han havde det fint, og at jeg skulle lade være med at gøre hans mor urolig. Jeg skrev straks et langt svar tilbage, men han svarede ikke. 

12. november 2015

Jeg havde besøg af Mille i dag. Hun har været en stor støtte i alt det her med Jonas, men i dag virkede hun, som om hun ikke rigtig orkede at høre mere. Faktisk sagde hun, at jeg måtte prøve at komme lidt videre, men hvordan? Hun har inviteret mig til fest nytårsaften.

Jeg savner stadig Jonas helt vanvittigt. Han er det første, jeg tænker på om morgenen, og den sidste, der er i mine tanker, før jeg falder i søvn. Jeg har aldrig elsket nogen, som jeg elsker han. Åh, hvis bare han kunne forstå det.

Jonas er sur

9. december 2015

Jonas har slettet mig på Facebook. Det første, jeg gør om morgenen, er at kigge på hans profil, bare for at se hans dejlige smil. Jeg vil selvfølgelig også tjekke, om han har lavet et nyt opslag, men han skriver ikke så meget mere, og nu er jeg altså slettet som Facebook-ven. Som om jeg aldrig har eksisteret. 

Jeg kan slet ikke holde ud, at jeg ikke længere må være en del af hans tilværelse. Det føles, som om jeg ikke længere er rigtig i live. 

28. december 2015

Jeg har sendt Jonas en julegave, men jeg har ikke hørt fra ham. Måske er den ikke kommet frem? Jeg har meldt afbud til festen nytårsaften, for jeg bliver vist en sørgelig gæst. 

7. januar 2016

I går kom jeg til at gå hen i den hal, hvor Jonas og hans venner spiller badminton onsdag aften. Det var ikke min mening, men jeg var ude at gå tur, og pludselig stod jeg uden for hallen. Jeg ville bare lige sige hej. 

Han så så glad ud, som han løb rundt på banen, og jeg tænkte, at det var et fint tidspunkt at spørge, om han havde fået min julegave. 

Desværre blev Jonas ret sur og sagde, at jeg skulle gå. I dag fik jeg så en sms fra ham, hvor han skrev, at jeg skulle lade være med at opsøge ham, skrive eller ringe. Han lyder, som om jeg er en ond person, men jeg vil ham kun det bedste, for jeg elsker ham jo. 

En læser fortæller: Han kunne have været perfekt for mig

12. januar 2016

Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg opsøgte Jonas i hallen i sidste uge, og derfor har jeg skrevet et langt brev til ham, hvor jeg forklarer, at jeg bare gerne vil være en del af hans liv, for jeg kan slet ikke holde ud, at jeg er blevet smidt ud som en gammel frakke. Nu vil jeg gå ned og købe en stor buket blomster, og så vil jeg aflevere det hele i receptionen på hans arbejdsplads. Når han har læst brevet og set blomsterne, vil han forstå mig. 

13. januar 2016

Jonas kom lige forbi. Jeg blev glad, da jeg åbnede døren, for jeg troede, at han endelig havde indset, at vi hører sammen, men han var så rasende, som jeg aldrig har set ham før. Han smed blomsterne på trappen og råbte, at han ikke vil have noget med mig at gøre, og at jeg er syg i hovedet. 

Resten af aftenen lå jeg bare og græd. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan den mand, der engang sagde, at jeg var det bedste, der var sket i hans liv, kan være så væmmelig og kold over for mig.

Jeg kan heller ikke forstå, at jeg bliver ved med at elske ham, men det gør jeg. 

Er jeg en stalker?

11. marts 2016

Jeg har ikke skrevet i to måneder, for jeg kan slet ikke samle mig om noget som helst, hverken hjemme eller på jobbet. Arbejdet klarer jeg med venstre hånd, og hjemme orker jeg ikke at tage telefonen eller besvare sms’er fra mine veninder. Jeg tjekker kun mobilen for at se, om det er Jonas, der ringer eller skriver. 

Al min tid går med Jonas. Hvad laver han? Hvem er han sammen med? Som en anden privatdetektiv følger jeg hans spor rundt i byen. Jeg kommer tilfældigvis til at cykle forbi hans arbejdsplads på vejen hjem, eller jeg handler i den Netto, der ligger tæt på ham. 

På en måde vil jeg gerne have, at han ser mig, så han ved, at jeg stadig er derude, men de gange, han har opdaget mig, er han blevet så frygteligt rasende, så jeg prøver at undgå at blive set. 

Det er ynkeligt, og jeg lover hver gang mig selv, at det skal være slut. Tænk, hvis mine venner og kolleger vidste, at jeg er sådan en, der lurer på min ekskæreste. Men jeg kan ikke lade være, for det er som at lade være med at trække vejret. Jeg må vide, hvad han laver. 

5. april 2016

I dag kom Mille uanmeldt forbi. Jeg har ikke set hende siden i efteråret, for jeg meldte jo afbud til nytårsaften. Hun så meget alvorlig ud og sagde, at hun var bekymret for mig. 

Jeg forsøgte at lade som ingenting, men så faldt hun desværre over den blok, hvor jeg har skrevet alt ned om Jonas. Jeg fører sådan en slags dagbog over, hvad han laver. Mille krævede at få at vide, hvad jeg havde gang i, og jeg indrømmede, at jeg ikke helt er kommet over ham. Hun blev ved med at spørge, så det endte med, at jeg brød sammen og fortalte hende det hele. Hun var meget alvorlig og sagde, at jeg skulle være glad for, at Jonas ikke havde meldt mig til politiet for stalking. 

En læser fortæller: Min datters kæreste var voldelig

6. april 2016

Jeg kan ikke forstå, at Mille kalder mig en stalker. Jeg er jo bare ked af, at Jonas har forladt mig. Måske har det taget lidt overhånd, at jeg gerne være en del af hans liv igen, men ligefrem at kalde det stalking? 

Nu har jeg været på nettet og læst en masse om stalking, og jeg kan godt se, at min besættelse af Jonas nok er gået for vidt. 

21. april 2016

Mille har nærmest gjort det til sit projekt at få mig tilbage på ret køl igen. Hun ringer og skriver hele tiden og lægger planer for, hvad vi skal lave sammen. Det er lidt anstrengende, men også meget rart. 

Jeg har lovet hende, at jeg kontakter hende, hver gang jeg får trang til at opsøge Jonas. Jeg tænker stadig på ham hele tiden, men jeg forsøger at tvinge mig selv til at lave noget andet, så jeg gør rent, vasker tøj, og i går var jeg endda nede og træne for første gang i år. 

Da jeg gik i seng, var jeg så træt, at jeg faldt i søvn helt uden at forestille mig, hvad Jonas lavede. 

10. juni 2016

I dag er det tre måneder siden, jeg sidst kontaktede Jonas, og jeg er helt stolt af mig selv. Mille og jeg fejrede det ved at gå ud og spise. Jeg kunne endda grine lidt af mig selv. Tænk, at jeg har været så langt ude, at jeg stalkede min ekskæreste. Det er faktisk lidt skræmmende, at man kan blive så desperat af kærestesorg.