En læser fortæller: Jeg var hele tiden bange

En romantisk nat

I 1991 var jeg 17 år og kom i en lokal ungdomsklub, hvor der en aften var fest for de nye medlemmer. Ind ad døren kom en høj, flot fyr med et hvidt smil og krøllet hår. Han lagde ud med at hilse på de fyre, han kendte i forvejen, og så smed han lige et blik til mig. 

Snart vidste jeg, at han hed Mark, var 19 år og netop flyttet hjemmefra. Der blev hvisket om, at han havde prøvet at tage stoffer og var lidt af en bølle. Nu havde han slået sig ned i en fem-værelses lejlighed sammen med nogle venner, og ugen efter skulle der være fest i dette bofællesskab. Min veninde og jeg blev inviteret og sagde ja tak.

En læser fortæller: Hans liv gik med at spille computer

Da vi mødte op den fredag, var festen allerede i gang. Efter nogle timer var det blevet lovlig vildt, og vi ville gå hjem. Det opdagede Mark, og han tog min hånd og smilede til mig.

– Bliver du ikke lidt længere? Du ser så sød ud.

Jeg havde ikke meget erfaring med flirt, så jeg blev lidt forskrækket, men var også fascineret af ham. Det endte med, at jeg blev, og Mark og jeg havde en dejlig og romantisk nat. Vi snakkede, holdt i hånden og kyssede lidt. 

Hans misbrug voksede

Derfra udviklede det sig, og da jeg var 21 år, var jeg højgravid med vores barn. I løbet af min graviditet havde Mark desværre ændret sig meget. Det var, som om han var desperat efter at nå at leve livet, inden han skulle være far. Han havde hele tiden røget lidt hash, men det gjorde mange af vores venner. Desværre voksede Marks misbrug, i takt med at min mave blev større, og da fødslen gik i gang, kunne jeg ikke få fat i ham. 

Mens jeg lå med veer, ledte min mor efter ham, og hun fandt ham hos nogle venner. Han var skæv og måtte nærmest kravle ind på fødestuen, hvor han da heller ikke var til meget hjælp. 

En læser fortæller: Min datters kæreste var voldelig

Vi fik en vidunderlig, lille dreng, og jeg håbede, at Mark ville falde til ro i rollen som far. Det skete bare ikke. Da vores søn fyldte 1 år, havde jeg ikke set Mark i tre dage, og ingen anede, hvor han befandt sig. Først dagen efter fødselsdagen kom han dumpende hjem. 

Da jeg tillod mig at spørge, hvor han havde været, blev han rasende og gik i seng. Den side kendte jeg ham ikke fra, så jeg følte mig nervøs resten af den dag, mens jeg passede vores søn. 

Fra da af begyndte det at gå ned ad bakke, men det er nemmere at se på afstand, end når man er i det. Hver gang vi fik udbetalt børnepenge, fremprovokerede Mark et skænderi. I den forbindelse fik han klemt de fleste af børnepengene ud af mig, så han kunne betale sin narkogæld. 

Nu begyndte volden

Et mønster begyndte at tegne sig, men volden begyndte først, da jeg var højgravid med vores datter. I en rus mistænkte Mark mig for utroskab, og han slog mig i hovedet, sparkede mig i maven og gik i seng. 

Hele den nat græd jeg og tænkte, at det her slet ikke gik. Jeg havde dog ikke mod, kræfter eller overskud til at forlade ham, og situationen gik fra slemt til værre. Nu blev det reglen snarere end undtagelsen, at Mark slog mig, når han var skæv eller havde sniffet, og jeg tænkte mest på at beskytte børnene mod ham. Over for venner og familie undskyldte og forklarede jeg altid hans fravær og underlige opførsel.

En læser fortæller: Mit liv som bonusmor

Heldigvis blev jeg ældre, klogere og bevidst om, at jeg måtte ud af det her dårlige forhold, hvor jeg hele tiden var bange. En god ven hjalp mig og børnene til et krisecenter, hvor jeg delvis følte mig beskyttet. Jeg var ved at dø af skræk, når jeg hørte en bildør smække nede på gaden. Det kostede både nervepiller og mange psykologsamtaler, men jeg og børnene kom helskindede ud på den anden side. I dag ser de ikke deres far, og det har jeg det godt med, selv om jeg på en måde har ondt af ham.