En læser fortæller: Min datters kæreste var voldelig

Forelsket for første gang

Da vores 15-årige datter, Natascha, kom hjem og præsenterede os for Niklas, lyste forelskelsen ud ad hende. Det var så rørende at se hende så glad. Den generte, langlemmede dreng var hendes allerførste kæreste, og da de var forsvundet ind på hendes værelse, kunne vi høre dem fnise og snakke til sent ud på aftenen. 

Inden længe kom Niklas dagligt hjemme hos os. I takt med, at vi lærte ham at kende, kom vi til at holde meget af ham. Han var en sød og kvik dreng, men desværre viste det sig, at han kom fra et hjem, der var præget af kaos og voldsomme alkoholproblemer. Det fortalte han os ikke selv, men Natascha betroede os, hvor svært han altid havde haft det derhjemme. Det var til gengæld ingen tvivl om, at han følte sig tryg og velkommen i vores familie. 

Efterhånden begyndte det dog at gå skævt mellem ham og Natascha. En aften, de kom hjem efter en fest, kunne vi høre Natascha skælde ham ud inde bag den lukkede dør til teenageværelset, og næste morgen kunne vi lige så tydeligt høre ham angre og undskylde. 

En læser fortæller: Jeg gav far et sidste valg

Niklas blev hidsig til fester

I første omgang troede vi, at der bare var tale om almindelige teenagedramaer, men da Natascha en dag betroede os, hvad problemet i virkeligheden var, blev vi bekymrede. Det viste sig, at hver gang de var til fest, drak Niklas sig fra sans og samling, og når han var beruset, ændrede han fuldstændig karakter. Han blev hidsig og forsøgte at komme i slåskamp med alle og enhver, der så meget som havde skævet til ham – eller endnu værre – kigget efter Natascha. 

Når han næste morgen var blevet ædru, kunne han ikke huske ret meget, men lovede hende højt og helligt, at han aldrig mere ville drikke sig så fuld igen. Det løfte glemte han dog alt om, næste gang de gik til fest. 

En lørdag aften, hvor de igen var ude, og vi sad derhjemme og så fjernsyn, kom Natascha pludselig stormende ind ad døren. Hun blødte fra underlæben, mens hun opløst af gråd fortalte, at Niklas havde drukket sig sanseløs beruset og set sig ond på en dreng fra hendes klasse. 

En læser fortæller: Jeg er den tykke mor

Vi ringede til politiet

Hun havde stillet sig i vejen, da Niklas ville slå drengen, og Niklas havde i stedet givet hende en knytnæve i ansigtet. Vi var stadig i chok, da Niklas lidt efter dukkede op og hamrede på vores dør, mens han tryglede os om at lukke ham ind. 

Vi ringede i stedet til politiet og anmeldte ham for vold, også selv om vores datter bad os om at lade være. Selv om han måske nok angrede, at han havde slået hende, blev vi for hendes skyld nødt til at gribe ind og vise både hende og ham, at der ikke findes nogle undskyldninger for en voldelig adfærd. Det, han havde gjort, var ikke bare utilgiveligt, men kriminelt. 

Nu lod vi det være op til myndighederne at afgøre, hvilken konsekvens det skulle have for hans unge liv, mens vi hjalp vores datter med at komme sig over forholdet til ham. 

Selv om hun aldrig mere ville se ham, var hun også bange for, at han nu fik ødelagt sit liv. Vi kunne heller ikke lade være med at bekymre os om, hvordan det skulle gå med ham fremover. På bunden var han jo en god dreng på bare 15 år, som havde fået en svær start på livet. 

En læser fortæller: Han er dobbelt så gammel som mig

Han måtte få styr på sit liv

Efter et halvt år efter kom der et brev til Natascha fra Niklas. Han undskyldte oprigtigt for, at han havde slået hende. I forbindelse med politianmeldelsen var de sociale myndigheder skredet ind og havde anbragt ham på en ungdomspension, så han kom på afstand af sine forældres alkoholproblemer. Nu fik han behandling for sine egne problemer. Det havde allerede hjulpet ham til at få mere styr på sit liv. 

Han sluttede brevet af med at bede hende hilse os, og han håbede, at vi en dag ville blive i stand til at tilgive ham. Natascha var meget lettet og skrev et sødt brev til ham, og vi bad hende hilse ham mange gange igen og ønske ham held og lykke med sit liv. Det mente vi oprigtigt, for trods sin opførsel over for Natascha fortjente han at få en ny chance. Vi har aldrig fortrudt, at vi greb ind.