En læser fortæller: Min kollega stjal

Han var gået på pension, så hvad skulle han med firmaets værktøj?

Farvel til en god kollega

Da min kollega René gik på efterløn, blev der vanen tro holdt en større afskedsreception. Han fik mange gaver fra både nuværende og tidligere kolleger og kunder, der kom forbi i løbet af dagen.

René var både glad og rørt over, at så mange dukkede op for at sige farvel. Det var hans helbred, der havde tvunget ham på tidligere pension end planlagt, og han lagde ikke skjul på, at han ville komme til at savne kollegerne og at have noget at rive i. 

Da han kørte hjem den fredag, stod der stadig gaver tilbage på kontoret, som han ville hente dagen efter.

Læs også: Tricktyve stjal 200.000 fra Thora

Lørdagen efter receptionen cyklede jeg forbi arbejdet. Jeg havde glemt nogle støvler, som skulle til skomageren. Renés bil holdt foran indgangen med åben bagsmæk.

I bagagerummet stod en kasse med vin og chokolade fra receptionen og en af de rundsave, der for nylig var blevet indkøbt til værkstedet.

Idet jeg gik ind ad døren, kom René ud fra værkstedet for enden af gangen. Han havde en slagboremaskine under armen og blev tydeligt overrasket over, at jeg også var på arbejde sådan en lørdag formiddag.

Han var meget kort for hovedet og skyndte sig ud til sin bil. Jeg kiggede undrende efter ham, da han nærmest småløb ud ad døren, lukkede bagsmækken og hurtigt kørte væk.

Hvorfor havde han taget værktøjet med? 

Skulle jeg udlevere ham?

Et par uger senere skulle en af mine kolleger bruge rundsaven. Vi havde tre i firmaet, og de to andre var ude af huset.

Jeg havde ikke fortalt nogen, at René havde taget både en rundsav og en slagboremaskine med hjem, for dels kunne jeg jo ikke vide, om han havde fået lov til at låne det af chefen, dels havde jeg ikke lyst til at afsløre ham som tyv, hvis han ikke havde fået lov til at låne værktøjet.

René var vellidt af både chef og kolleger, og der havde aldrig været anledning til at mistænke ham for den slags tidligere. Jeg vidste, at han før havde lånt værktøj med hjem, hvis han skulle lave noget hos sig selv, og han havde altid afleveret det tilbage igen.

Nu var der gået næsten to uger, og René havde været på chefens kontor mandag efter receptionen og afleveret nøgler, så han havde næppe planer om at vende tilbage.

Jeg overvejede kort at gå ind til chefen og sige, at jeg sidst havde set rundsaven i Renés bil, men det gav mig helt ondt i maven at skulle udlevere en god, gammel kollega.

Omvendt syntes jeg heller ikke, at det var i orden, at han bare havde taget for sig på værkstedet. Vi var en lille arbejdsplads, og han var altid blevet godt behandlet af chefen, der var jævnaldrende med René og selv havde bygget firmaet op i sin tid. 

Lang tavshed 

Jeg tog en dyb indånding og ringede til René. Jeg ville ikke anklage ham for at stjæle, så i stedet sagde jeg, at han havde glemt at aflevere det værktøj, han lånte med hjem, inden han stoppede.

Nu stod en af hans gamle kolleger og skulle bruge det, så hvis han var hjemme, ville jeg lige smutte forbi og hente det.

Der var længe stille i røret. Så rømmede han sig og sagde, at han var på vej ud ad døren, men at han ville stille værktøjet foran garagen, og så kunne jeg bare komme forbi og hente det, når det passede mig.

Jeg kunne se hans skygge i vinduet, da jeg steg ud af bilen, men han kom ikke ud for at hilse på.

Læs også: Jeg stjal fra mine venner

Jeg har ikke talt med René siden den formiddag, og jeg har heller ikke fortalt historien til mine kolleger. Jeg har det godt med, at jeg valgte ikke at afsløre min gamle kollega som tyv.

René var, formentlig i et anfald af desperation over at skulle stoppe på arbejdet, kommet til at gøre noget virkelig dumt. Det skulle han ikke have ødelagt sit gode renommé af og da slet ikke, når han nu valgte at aflevere det hele tilbage uden kamp.

Den dårlige samvittighed, han nok stadig går rundt med, kan jeg dog ikke hjælpe ham af med.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.