En læser fortæller: Min søde barselstid

Sikker i min rolle som mor

Da min lillesøster skulle begynde på job igen efter barsel i år, kom jeg til at tænke tilbage på, hvordan min egen barselstid havde været for 20 år siden.

Jeg kan huske, at jeg havde præcis samme følelse indeni, som jeg nu oplevede hos min søster, Janni. Hun var ked af det, nærmest ulykkelig, og havde slet ikke lyst til at skulle på arbejde igen, som nogle jo ellers har efter en lang periode, hvor alt kun handler om babyens behov.

Jeg var ung, og jeg var lykkelig over at være gravid. Den sidste dag på jobbet inden min orlov glædede jeg mig til at tilegne den kommende lange periode til min søn.

I begyndelsen var det naturligvis ikke lutter lagkage, for der var meget at lære som ung, nybagt mor. Jeg kan huske, at jeg altid var i tvivl om, hvorvidt jeg nu gjorde det godt nok for lille Niklas.

Læs også: Lær at give din baby massage

Jeg havde ikke rigtig nogen at søge råd hos udover en sundhedsplejerske, for mit liv havde formet sig sådan, at jeg skulle opfostre min dreng alene. Desværre var der heller ikke meget hjælp at hente fra hans bedsteforældre.

I en lille lykkeboble

Som ugerne gik, blev jeg dog heldigvis mere sikker i min morrolle. Jeg gik ofte lange ture i naturen, når han skulle sove, hvilket jeg er sikker på, at både han og jeg nød i fulde drag. Andre gange tog vi en lur sammen derhjemme. Jeg fandt nemlig hurtigt ud af, at det var smart for både mor og barn, at jeg hvilede mig, når han gjorde. Så måtte rengøring og vasketøj vente. Det løb jo desværre heller ingen vegne.

Da vi var nået lidt længere ind i barslen, begyndte jeg at tage mere ud. Indtil videre havde vi mest været på gåture og til den faste ugentlige tur i mødregruppen, men jeg var blevet mere rutineret, og det var også lettere at komme rundt, nu hvor Niklas var lidt større.

Vi tog på biblioteket, i svømmehallen og til rytmik, når der var overskud til det. Når der ikke var, blev vi bare hjemme og legede og hyggede. Jeg var helt sikkert i en lille lykkeboble med min søn.

Jeg havde et års barsel, hvilket for mig gik rigtig hurtigt, og pludselig var det tid til at skulle køre Niklas ind i dagpleje. Det havde jeg valgt, fordi jeg mærkede, at han ikke var alt for tryg i store grupper af børn. Jeg var allerede da helt ude af mig selv over at skulle overlade min lille pode i fremmede hænder.

Jobbet ventede

Jeg talte med en veninde om det, som også havde haft barsel for kort tid siden, og hun havde det stik modsat af mig.

– Jeg kunne slet ikke vente med at komme tilbage på job, Helene, var hendes svar, da jeg peb i telefonen. – Jeg følte det næsten klaustrofobisk at være bundet til Mathias hele døgnet og aldrig rigtig føle, jeg kunne være mig selv.

Det kunne jeg ikke sætte mig ind i, selv om jeg dog havde perioder i døgnet, hvor det ville være meget rart med et sæt ekstra hænder, som for eksempel når jeg skulle i bad.

Det var godt nok noget, der skulle planlægges, og når det endelig lykkedes at liste ud under bruseren under Niklas’ lur, vågnede han, som om han bare var programmeret til, at mor aldrig skulle have tid til et bad.

Læs også: Babyen er kommet - men hvad med din hund?

Niklas blev kørt ind i dagplejen, og snart var det tid for mig til at begynde på job igen.

Jeg fik nærmest en mindre depression over det, både over at skulle undvære Niklas, men også over, om jeg overhovedet var i stand til at klare både barn og job alene.

Det var jeg heldigvis, og selv om jeg frygtede at stikke hul på vores lille lykkeboble, var det nu også meget rart at komme ud blandt voksne mennesker igen og tænke på andet end bleskift og babygylp. Jeg vil dog altid huske min barselsperiode som en af de bedste perioder i mit liv.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.