En læser fortæller: Min sygdom gjorde mig sundere

Min læge var bekymret

For fire år siden gik jeg til lægen, fordi jeg længe havde følt mig træt og drænet for energi. Min mor blev ved med at presse på, og så bestilte jeg tid. 

– Sara, du har alt for meget om ørerne. Du skal slappe af og passe bedre på dig selv, sagde hun bekymret.

Jeg regnede ikke med, at jeg fejlede noget, og forventede, at besøget hos lægen var et rutinetjek. Men sådan gik det ikke.

– Dit sukkertal er alt for højt, sagde lægen og kiggede bekymret på mig. – Det betyder, at du kan have diabetes.

Jeg var 48 år og havde lidt for meget på sidebenene, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg havde udviklet sukkersyge.

– Nu går du hjem og læser om type 2-diabetes på nettet, og så kommer du igen i næste uge og får taget nogle nye blodprøver, sagde hun og gav mig hånden til afsked. 

Jeg var mildt sagt chokeret, da jeg kom hjem. Sukkersyge er en kronisk sygdom, så meget vidste jeg. 

Jeg satte mig straks ved min computer og søgte på diabetes. Det myldrede frem med historier, og det var skræmmende læsning. I værste tilfælde kunne jeg dø, hvis ikke min sygdom blev behandlet rigtigt. Jeg risikerede også at blive blind for ikke at tale om andre grimme bivirkninger som nyresvigt og amputationer. 

Jeg læste også, at man selv kunne gøre meget for at holde sygdommen i skak, og jeg huskede pludselig, at jeg engang havde set en tv-serie, hvor en ekspert hjalp en række deltagere med livsstilssygdomme med at lægge deres kost- og motionsvaner om. Flere blev helt fri for at tage medicin. 

Læs også: Slip for sukkersyge

Tre måneder på prøve

Ugen efter fik jeg taget nye blodprøver hos lægen, og den nedslående dom var, at jeg havde type 2-diabetes, som man tidligere kaldte gammelmandssukkersyge, da den oftest ramte ældre mennesker. 

– I dag rammer sygdommen alle, og du må desværre forberede dig på, at den er kronisk, sagde min læge.

Hun begyndte at forklare mig, hvilken medicin jeg skulle have, men jeg kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til at fylde min krop med medikamenter. 

– Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve med en livsstilsændring først, sagde jeg.

Lægen så skeptisk på mig: – Sara, det kan altså være meget farligt, hvis du ikke passer på.

Jeg nikkede. – Det ved jeg, men jeg vil stadig gerne prøve med kost og motion først.

Lægen nikkede. – Godt, du får tre måneder, og så tager vi nye blodprøver.

Læs også: 30 minutters motion giver forbløffende vægttab

Godt for krop og sind

Nu begyndte mit nye liv. Hver dag gik jeg en tur på tre og en halv kilometer, og et par dage om ugen supplerede jeg med en cykeltur på syv kilometer. Det føltes overraskende godt at komme ud i naturen og bevæge sig. Jeg nød den friske luft, og mit humør blev bedre efter en rask gåtur. 

Med mit kontorarbejde var jeg ikke vant til at bevæge mig så meget, og i begyndelsen blev jeg da også godt forpustet. Langsomt kunne jeg dog mærke, at jeg kom i bedre form.

Der kom mere grønt på menuen, og jeg spiste mindre portioner, ligesom jeg gik uden om slik og sodavand. Vægten begyndte langsomt at bevæge sig ned, og jeg følte, at jeg var på rette spor. 

Efter tre måneder skulle den endelige prøve stå. Jeg var godt nervøs, da jeg troppede op hos lægen for at få taget nye blodprøver. Hvis mine tal ikke var blevet bedre, ville hun udskrive medicin til mig.

– Det ser virkelig fint ud, Sara. Alle dine prøver viser et normalt niveau af sukker i blodet, sagde lægen og smilede til mig. – Rigtig flot arbejde.

Jeg var så glad og stolt af mig selv. 

I dag er det fire år siden, jeg fik konstateret type 2-diabetes, og niveauet af sukker i mit blod er stadig normalt. Jeg har haft få tilbagefald, men det meste af tiden har jeg holdt fast i mine nye motions- og kostvaner, og jeg har efterhånden tabt 20 kilo. 

Nu håber jeg, at jeg med en fornuftig levevis kan holde sygdommen fra døren i rigtig mange år. Jeg nyder allerede fordelene af min nye livsstil, for jeg kan mærke, at den gør noget godt for både krop og sind. 

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.