En læser fortæller: Mine små venner

Jeg giver mig god tid, når jeg kommer forbi børnehaven.

En rar gammel mand

I en alder af 85 år lægger jeg ofte min daglige spadseretur forbi en børnehave, og så får jeg en lille snak med de børn, der leger udenfor.

Børnehavens legeplads går helt ned til stien, og da der ikke er nogen trafikerede veje i nærheden, er legepladsen ikke indhegnet.

En voksen fra personalet er altid sammen med børnene, og en dag sagde jeg til en kvindelig pædagog, at jeg havde små venner på legepladsen.

– Ja, hvis bare nogen vil tale med dem, er de vældig tilfredse, svarede hun.

Få dage senere var der dog en lille pige, der ikke var helt tilfreds med min tilstedeværelse. Lidt kort for hovedet spurgte hun, hvorfor jeg gik lige netop der. Hendes mor har sikkert fornuftigt indskærpet hende ikke at tale med mænd, hun ikke kender.

Jeg forklarede, at en gammel mand som jeg har godt af at gå en tur hver dag.

En lille dreng ville vist pynte lidt på samtalen, for han sagde nemlig: – Men du er en RAR gammel mand!

Læs også: Et vigtigt bånd

Nogle dage senere tydede noget på, at min oplysning om mig selv var blevet delt i børnegruppen.

Da jeg gik forbi, hørte jeg nemlig en lille dreng sige til en anden, at ham dér bare var ude at gå en tur.

– Hvad hedder du? spørger mine små venner mig jævnligt.

Jeg svarer altid, men blev alligevel forbavset, da jeg en dag blev tiltalt med fornavn. Da gik det op for mig, at små børn husker ret godt.

Ingen mor til mig

Jeg er også blevet spurgt om min mors navn. Så måtte jeg fortælle dem, at jeg ikke længere har en mor, og de kiggede på mig med triste og undrende øjne, for de skulle jo selv være sammen med deres egen senere på dagen.

Under en hyggelig samtale mærkede jeg pludselig, at en lille dreng listede sin hånd ind i min. Måske følte han sig overset, fordi jeg ikke havde talt lige så meget med ham som med de andre, men nu tog jeg mig god tid til at sludre med lige netop ham.

Læs også: En læser fortæller: Mit barnebarn gør mig stolt

– Hej hej, hilste to småpiger en dag nede i byen. Deres mor så desorienteret på mig og har sikkert undret sig over, hvor hendes døtre kendte mig fra.

Jeg nåede ikke at forklare om bekendtskabet, men jeg håber, pigerne fortalte deres mor, at jeg er en rar, gammel mand, der går forbi børnehaven.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.