En læser fortæller: Nu holder jeg af min krop

Det er slut med at skjule mig, fordi jeg i nogles øjne vejer for meget.

Jeg var altid på kur

Sidste år gik jeg i gang med en lynkur, der skulle hjælpe mig med at tabe de 20 uønskede kilo, jeg evig og altid kæmpede med. Kuren stjal mit gode humør, og til sidst tænkte jeg, at jeg ville miste al livslyst, hvis jeg skulle fortsætte endnu en dag på skrump.

Pludselig sprang en djævel i mig, og så gik jeg ud og købte ind til en omgang gullasch med kartoffelmos, hvorefter jeg tømte skabene for slankepulver og smed det ud. Jeg havde et stort smil om munden og følte lettelsen brede sig gennem min krop. 

Jeg har hadet min krop og været på kur det meste af mit liv, selv når jeg ikke har haft behov for det. Allerede da jeg var 16 år, begyndte jeg på en udrensningskur, fordi jeg følte, jeg var nødt til at tabe tre kilo og komme under 50 kilo ligesom min veninde. 

Ingen forsøgte at stoppe mig, tværtimod var der heppekor og jubel, da jeg nåede målet. 

En læser fortæller: Jeg er stadigvæk usikker

Mere selvhad og flere kilo

Sådan er jeg fortsat lige siden med kure og yoyovægt, og der er ikke kommet andet ud af det end endnu mere selvhad og flere kilo. Hver gang det er mislykkedes, har jeg følt det som et nederlag. Jeg har også været i dårligt humør, fordi jeg ikke befinder mig godt med at begrænse min kost til fødevarer, der ikke interesserer mig. 

Jeg er faktisk ikke særligt vild med kun at leve af grøntsager, og jeg elsker at stå i køkkenet en hel dag og lave robust simremad. Jeg elsker nemlig mad.

Den dag tog jeg en beslutning om, at jeg aldrig mere ville gå på kur. I mit liv skulle der ikke længere være suppekure, fastekure og hvad der ellers findes af lynkure, som i virkeligheden kun gør mig i dårligt humør. Jeg ville lære at acceptere og elske min krop, som den var, for jeg er god nok, og jeg vil ikke bedømmes ud fra, hvad jeg vejer.

Det har bestemt ikke været nemt. Der er mange tankemønstre, man skal ændre, fordi det var så indgroet i mig, at tyk var lig med doven og grim, og slank var lig med perfekt og smuk. Det er jo, hvad jeg har hørt hele mit liv.

Heldigvis har jeg haft en veninde med på sidelinjen, der har støttet mig i det hele og lagt øre til, når jeg havde brug for at tale om min usikkerhed. 

Jeg ved godt, at overvægt ikke er det bedste rent sundhedsmæssigt, og jeg går ikke ind for, at vi alle skal fylde os med lagkage, til vi segner. Men hvis man af en eller anden årsag – og de kan jo være mange – kæmper med for mange kilo, bør man trods alt stadig have lov til at gå frit omkring på denne jord uden konstant at skulle peges fingre ad. 

En læser fortæller om trøstespisning

Jeg føler mig fri

Jeg har førhen holdt mig fra de fleste fester og sammenkomster, fordi jeg følte mig tyk og klodset. Jeg syntes, at tøj sad grimt på mig, og det, jeg kunne passe, fik mig til at ligne et beduintelt på fødder. Med min nye beslutning har jeg endelig fået et bedre selvværd, og det er en stor befrielse at have droppet slankekurene. 

Nu spiser jeg, hvad jeg har lyst til, uden at føle dårlig samvittighed, og i stedet for at blive trist over det tøj, jeg ikke kan være i mere, har jeg købt noget nyt, jeg kan passe og føle mig tilpas i. 

Det tog lidt tid at finde tøj, der falder i min smag, for det er, som om man mener, at tykke kvinder ikke er interesseret i pænt tøj. Efter lidt søgen har jeg fundet et par butikker, jeg kan lide, og så bestiller jeg ofte tøj på internettet fra udlandet. 

I dag bliver jeg ikke hjemme, når jeg får indbydelser. Jeg har også lige været på ferie i udlandet, hvor jeg efter 15 år endelig tog mod til mig og hoppede i en badedragt, så jeg kunne nyde den skønne pool ved hotellet. Det er slut med at skjule mig, fordi jeg i nogles øjne vejer for meget. 

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.