En læser fortæller: Træning har ændret mit liv

Efter en slem ulykke følte jeg, at mit liv var gået i stå. Men så mødte jeg nogen, der troede på mig…

Fremtiden tegnede sort

Fra helt ung vidste jeg, at jeg ville uddanne mig til håndværker, selv om der ikke var andre blandt mine veninder, der ville gå den vej. Jeg har altid holdt af at bruge min krop og at være ude i det fri.

Min læretid gik fint, og jeg fik svendebrev og kom i job som svend hos en selvstændig håndværksmester. På det private plan mødte jeg Esben, som jeg blev gift med, og vi fik to skønne unger. Ved afslutningen af både min første og min anden barselsorlov vendte jeg tilbage til fuldtidsjobbet som håndværker.

For fire år siden kom jeg ud for en arbejdsulykke, hvor jeg faldt meget uheldigt ned fra en lastbil, ramte nogle metalstænger og brækkede ryggen. Det var meget smertefuldt, og jeg følte i en alder af 30 år, at mit liv nærmest gik helt i stå. Jeg kom på operationsbordet, men selv om operationen var vellykket, var jeg i de første måneder fuldstændig afhængig af andres hjælp, og smerterne plagede mig konstant. 

En læser fortæller: Jeg solgte en gave på nettet

Det samme gjorde tankerne, for ville jeg aldrig mere kunne tumle med mine unger i haven, i skoven eller på stranden, og ville jeg aldrig kunne passe mit job igen? 

Jeg havde det elendigt med bare at ligge mere eller mindre hjælpeløs på sofaen derhjemme, og jeg trak mig mere og mere ind i mig selv og følte mig fortvivlet, rådvild og bange. Fremtiden forekom mig at tegne meget sort, og min livsglæde og selvtillid smuldrede, mens jeg rettede bebrejdelser mod mig selv. De få kræfter, jeg havde, brugte jeg på mine børn, og bagefter var jeg smadret.

Smerterne kunne trænes væk

Efter et kortvarigt genoptræningsforløb i kommunalt regi mente lægerne, at jeg var 17 procent skadet, og at jeg aldrig mere ville kunne passe et fysisk arbejde. Den melding var et hårdt slag for mig, og jeg spekulerede konstant på, hvad jeg så skulle foretage mig erhvervsmæssigt. 

Et år efter mit fald følte jeg mig stadig helt til rotterne, og når jeg forsigtigt bevægede mig rundt, lignede jeg én, der burde have rollator. Jeg blev opereret i ryggen for anden gang, og derefter fik jeg at vide, at jeg nu selv måtte forsøge at træne min ødelagte, smertende ryg. 

Min sagsbehandler luftede tanken om fleksjob og en årelang arbejdsprøvning, og det gjorde mig endnu mere nedslået. Efter min egen mening var jeg da alt for ung til det, og heldigvis var jeg også for stædig. 

Læs også: 4 tips til at træne dig slank

Det hjalp, at jeg kom i kontakt med en sød fysioterapeut, som viste mig, hvordan jeg skulle begynde i det helt små. Hun mente, at jeg på sigt ville kunne træne smerterne væk, men det turde jeg næsten ikke tro på.

Der var dog ikke andet for end at kaste sig ud i det og kæmpe, for jeg ville have mit gode liv tilbage. I samarbejde med fysioterapeuten satte jeg mig selv små, overkommelige mål, og først trænede jeg stille og roligt derhjemme. Hver succes gav mig mod på mere, og min gamle livsglæde og gnist begyndte at vende tilbage. 

Bedre humør og ny energi

Jeg greb ud efter alle gode råd, og en dag vovede jeg mig også ind i et træningscenter, hvor en dygtig træner med erfaring i folk med rygskader instruerede mig i brugen af de forskellige maskiner. 

Selv om jeg altid havde holdt af at bruge min krop, havde det været i forbindelse med job eller udendørssport, så det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig her. 

Læs også: Træn dig udenom forkølelse

Med småbitte skridt blev træning en del af min hverdag, og det styrkede ikke alene min fysiske, men også min mentale tilstand. De små, daglige sejre fik mit humør og energiniveau til at stige, og jeg blev glad, fik håb for fremtiden og følte mig meget inspireret af alt det, man kan gøre for sig selv, hvis man vil. Min familie nød bestemt også godt af, at jeg gradvist fik det bedre.

I dag er jeg vendt tilbage til et job som håndværker, og på mange måder er mit liv som før. Forløbet har dog også forandret mig, gjort mig stærkere og fået mig til at værdsætte det, jeg tidligere tog for givet. Og træningen slipper jeg aldrig. 

Send din egen historie til nin[email protected] - vi garanterer anonymitet.