På kagesafari i Paris

Det er ingen hemmelighed, at vi på Ude og Hjemme holder af søde sager, og kager i særdeleshed.

Skærekager, tærter og lagkager. Store kager og små kager. Med eller uden flødeskum – alle kager er gode kager, men de franske konditorkager er noget ganske særligt.

Som redaktionens selvudnævnte sukkerekspert har jeg derfor påtaget mig den slidsomme opgave, det er, at smage mig igennem de bedste kagekvarterer i Paris, så jeg får travlt.  

Tour de France kommer jeg nok ikke til at gennemføre lige foreløbig, men en Tour de cookie kan jeg lige klare.

Paris’ boulevarder er strøet med patisseries og boulangeries – konditorer og bagere – flere end man kan nå at besøge på et liv. Derfor holder jeg mig til gaderne omkring det gamle militærakademi, École Militaire, og det historiske Marais-kvarter, som ligger på den modsatte side af Seinen.

I de to ”gourmet-distrikter” er der ikke bare mange delikatessebutikker og caféer, hvor man kan få sig en anstændig croissant, men også et væld af kagebagere.

Og som om det ikke var nok, ligger bagerierne og konditorierne som sukkerknalder side om side på Rue du Bac midt imellem de to kvarterer. Her kan man gå i sukkerchok bare af at kigge på vinduesudstillingerne, og det hjælper ikke at knibe øjnene i. Duften af friskbagt brød og kage gør det helt og aldeles umuligt at gå videre uden at købe noget.

Se også: Hjemmelavede Berlinere med syltetøj

Berejst bagværk

Éclairs med chokoladecreme, sukkerkringler, dekorative frugttærter og tårnhøje flødeskumskager lokker fra montrerne indenfor.

Men min egen franske favorit er og bliver macarons. De små, dekadente mundfulde af marengs og smørcreme er arrangeret på snorlige rækker og opdelt efter farve til 1,50 euro pr. stk., hvis de da ikke er stablet kunstfærdigt i nydelige pyramider af pink, gul og grøn. For hver af disse sukkersøde fristelser, jeg sætter til livs, føler jeg mig lidt mere som en af de der fine pariserfruer, der lufter deres kongepudler langs Seinen.    

Men bedst som jeg går og føler mig fin og fransk på den med mine macarons i en æske under armen, får jeg at vide, at mine ellers så franske kager har deres oprindelse i Italien. Det er Roberto, min lokalguide fra Meeting the French, der afslører, hvordan det egentlig hænger sammen. Han er ikke meget for det, men som min guide til Paris’ gourmetdistrikter er han nødt til at lægge kortene på bordet.

Og det bliver værre endnu.

Det viser sig, at mit højt skattede morgenbrød, croissanten, er omtrent lige så fransk som franskbrødet. Croissanten stammer nemlig slet ikke fra Paris, eller Frankrig for den sags skyld.

– Ikke det? spørger jeg Roberto, men den er god nok. Det luftige, lille smørdejshorn, der krøller sig lystigt sammen om sig selv, har sin oprindelse i Wien af alle steder.

Læs også: Lækker og svampet brunsviger

I lære som konditor

Men uanset hvem, der først bagte hvad, ændrer det ikke på, at franskmændene kan noget i et køkken. Desværre for mig har jeg altid været bedre til at spise kagerne end at lave dem, og mine hidtil eneste bagebedrifter består i en række knastørre bradepandekager.

Heldigvis ligger en af verdens fineste kokkeskoler i Paris. I mere end 120 år har Le Cordon Bleu uddannet Frankrigs bedste kokke og konditorer, og som noget nyt afholdes også korte workshops, hvor alle kan lære at lave bistromad og konditorkager på bare et par timer. I hvert fald hvis det står til chefkonditor Fabrice Danniel, og det gør det, for ikke alene er han chef for Cordon Bleu’s afdeling for bagværk, han underviser også på dagens workshop.

Her skal eleverne lære at lave Mi-Cuits, en lille formkage med et flydende center af chokolade, fortæller han, mens han viser os et billede af kagen, som den skal se ud, når vi er færdige.

Vi ifører os kokkehuer og forklæder og stiller os ved hver vores arbejdsstation. Chef Fabrice får det til at se legende let ud, og jeg forsøger at gøre ham kunsten efter, mens han pisker æg og sukker med den ene hånd og smelter chokolade over vandbad med den anden.

Helt så tjekket i et køkken er jeg ikke, og alligevel kan jeg knapt en time senere hive seks små, perfekte kager ud af ovnen. De pyntes med lidt friske bær og spiseligt bladguld, så de fremstår en dronning værdig. Vi er trods alt i Frankrig, hvor Marie-Antoinette, hende med den overdådige livsstil, ifølge rygtet skulle have sagt: Lad dem spise kage.

Og det behøver hun ikke at sige to gange…

Se også: Cheesecake med Oreo