Stor luksus i stuen

Engang var et fjernsyn virkelig noget, der kunne samle folk.

Naboerne samlede ind

I 1946 solgte mine forældre deres gård i det nordjyske og købte et hus i en af Vendsyssels største byer. Jeg var efternøleren i søskendeflokken og på det tidspunkt 19 år.

Efter flytningen etablerede min far et stort ishus ved indgangen til en park. Han fik en kendt arkitekt til at tegne det, så det blev meget flot.

Både mor og far var kendt for deres store hjælpsomhed, og de var vellidt i nabolaget. Da de i 1959 kunne fejre deres guldbryllup, blev naboerne enige om at forære dem et fjernsynsapparat. Det var en dyr ting at anskaffe sig, og mange betragtede det som en stor luksus.

Guldbryllupsfesten skulle holdes hos min ene storebror, som havde en gård med en stor lade, hvor der kunne dækkes op til mange.

Mor og far blev overtalt til at tilbringe natten før festen på min brors gård, så naboerne i hemmelighed havde tid til at stille fjernsynet på plads i mine forældres stue.

Syv børn og 16 børnebørn

Til guldbryllupsfesten var vi omkring 50 gæster. Alle vi syv børn med vores ægtemager, vores forældres 16 børnebørn samt fætre, kusiner, onkler og tanter deltog. Under middagen var der flere gode festsange.

En af mine svigerinder havde en svoger, der spillede på harmonika, og han spillede op til dans efter kaffen.

Ved festens afslutning kørte min ene bror og jeg i forvejen og ventede hjemme hos mor og far sammen med naboerne, så vi kunne opleve deres overraskelse over, at der pludselig stod et fjernsyn i deres stue.

– Sådan en gave havde jeg ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig, udbrød mor.

Hun var meget gæstfri, så efterfølgende kom mange forbi for at få kaffe og se fjernsyn.

Op til OL i Rom i 1960 kunne man se fodboldspilleren Harald Nielsen, også kaldet Guld-Harald, på skærmen i forbindelse med kvalifikationskampene. Han var født på egnen og meget populær, og da Danmark skulle spille finale, var stuen fyldt med spændte fjernsynskiggere.

Der var stillet så mange stole op, at det nærmest lignede en biograf, og mor og jeg bar mange kander kaffe og mange fade med hjemmebag ind i stuen. Derfor så vi ikke hele kampen, men Danmark vandt sølv, og bagefter bølgede fodboldsnakken gennem stuen.

I dag er fjernsyn en selvfølge i ethvert hjem, og nogle familier har endda flere og ser tv hver for sig. Men engang var det virkelig noget, der kunne samle folk.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.