Hanne fandt sin far efter 38 år

For Hannes far blev det begyndelsen på noget nyt og spændende, da han blev klar over, at han havde en datter i Danmark. For 38-årige Hanne Jørgensen blev det slutningen på en livslang søgen. Nu skal de sammen forsøge at indhente det tabte.

Hvordan ville du reagere, hvis det pludselig ringede på døren en dag, og der stod to fremmede mennesker udenfor på dit dørtrin og påstod, at du havde en datter i et andet land? Det er svært at forestille sig, ikke? Men det var præcis dét, der skete, da 38-årige Hanne Jørgensen fra Nørre Alslev på Falster for ganske få uger siden fandt sin far i England. Dén far, hun altid havde drømt om at møde, selv om et par store hindringer stod i vejen for det. 

Dels anede han ikke, at hun eksisterede, dels manglede hun i mange år modet og evnerne til at opsnuse ham. End ikke, da hun satte DR’s Sporløs på sagen, gav det pote. Derfor havde hun egentlig også så småt opgivet det, da hendes kollega og gode ven, 26-årige Michael Maahr, besluttede sig for at hjælpe. Han er amatørslægtsforsker, og så er han hurtig ved en computer.

LÆS OGSÅ: Fandt sin mor på Facebook

Han kalder sig Lawrie

For ham lykkedes det at finde frem til en mand, som meget vel kunne være Hannes far … og derefter gik det stærkt. For allerede i påsken i begyndelsen af april i år skulle Hannes mors eksmand med sin samlever på ferie i England, og da de alligevel var i nærheden, kunne de jo lige så godt smutte forbi adressen for at tjekke, om det nu også var Hannes far, som boede der. Og det var det minsandten.

Efter 38 år i et mentalt venteværelse havde Hanne pludselig fået skabt kontakt til sin far. Han kalder sig Lawrie, og hans fødenavn er Lawrence Broadway.

Året var 1975, da han mødte Hannes mor, 17-årige Inge Laursen, første gang. Det var i Nykøbing Falster. Lawrence spillede keyboard i et ABBA-lignende band, kaldet Contrast, der var på koncertturné. 

Da han kom hjem, sendte han et brev til Inge, og det er dét brev, Hanne stadig har i dag.

LÆS OGSÅ: Fandt først sin far efter 46 år

Fotografi af Contrast

Året efter, i september 1976, var Contrast igen på Falster for at give koncert. Bagefter fortsatte Inge og Lawrence festen i et nærliggende sommerhus. Det blev sidste gang, de så hinanden, men 9 måneder senere, i juni 1977, kom lille Hanne til verden. 

Contrast blev kort efter koncerten opløst, og bandets medlemmer blev spredt for alle vinde. Inge huskede blot, at han hed ”Lawrie”. Diverse dokumenter viser, at myndighederne siden forsøgte at finde ham, så han kunne vedkende sig faderskabet, men uden held. Papirerne nåede aldrig frem til England, og tre år senere blev sagen lukket.

I mange år var Hannes eneste link til Lawrence derfor blot et fan-postkort med et fotografi af Contrast, hvorpå han sidder i baggrunden og spiller keyboard. Dét, og så brevet.

Gang på gang har hun kigget drømmende på fotografiet:

– På den ene side blev jeg trist, fordi jeg forestillede mig, at han måske allerede var død, så jeg aldrig fik ham at se. På den anden side tænkte jeg: Gad vide, om han spiller endnu? Er han gift? Og hvis han er: Hvordan har hans familie det? Det var sådan nogle tanker om små hverdagsting, fortæller Hanne.

Privat

Postkortet med Contrast. Foto: Privat

Selv er hun ”hamrende umusikalsk”, som hun siger, og derfor virkede hans musikalske side også fascinerende på hende. Men mest af alt savnede hun en far.

– Jeg manglede en at spejle mig i. Da jeg var barn, havde min halvsøster jo min stedfar, og på samme måde manglede jeg en, jeg kunne se sider af mig selv i, fortæller Hanne.

LÆS OGSÅ: Fandt nyfødt baby juleaften

Har savnet en far

Med tiden blev ønsket om at finde ham også forstærket.

– Efter min stedfar døde, var der kun min halvsøster og min mor tilbage som nærmeste familie. Derfor følte jeg nok, at jeg manglede lidt. Men nu kan man da roligt sige, at jeg har fået en stor familie, siger Hanne og griner.

Hendes første indtryk af Lawrence er, at han er en rar mand. Sådan en bamsefar, der kan slå en ordentlig, rungende latter op og give en krammer, så man forsvinder helt ind i favnen på ham.

– Men det vigtigste er, at han skriver ”Kærlig hilsen din far” i sine breve. Det er en fantastisk følelse. Det betyder, at han allerede har anerkendt mig som sin datter, og det betyder ubeskriveligt meget for mig. Jeg er lige ved at græde, når jeg tænker på det, siger Hanne.

Privat

Lawrie, som han ser ud i dag. Foto: Privat

Hun havde næsten opgivet, men tilfældigheder og en ven med gode færdigheder foran en computer nedbrød de sidste forhindringer.

Lawrence bor i dag i Eastbourne, Sussex, tæt på Brighton i det sydøstlige England. Indtil videre har far og datter kun skrevet sammen via e-mail, men Hanne har planlagt at rejse til England til august for at besøge ham. Målet er, at de fremover skal ses et par gange om året.

– Og hvis jeg en dag skal giftes igen, skal han følge mig op ad kirkegulvet. Det ville være en fantastisk stor ting, som jeg altid har drømt om, siger Hanne.

LÆS OGSÅ: Fandt sin mand i avisen

...

Brev fra far:

(Tirsdag den 7. april 2015 kl. 15.26).

Hej Hanne

Tak for din e-mail. Det var noget af et chok, da to personer (jeg husker ikke lige deres navne) stod ved min dør og påstod, at jeg havde en datter i Danmark. Men efter nogle få minutter forstod jeg det pludselig – og min kone fik også et chok, da det gik op for hende.

Jeg husker ikke at have skrevet et brev til din mor, det må være længe siden? Jeg har to børn fra mit første ægteskab, Penny på 49 og Peter på 46. Penny har to piger, Niamh (udtales Neeve) på 19 og Bethany på 18. Fra mit nuværende ægteskab har jeg Christopher på 29 og Samantha på 26. Christopher har en dreng, Tyler på 8, og en pige, Madison på 6. Se, det er min familie. Jeg bliver selv 70 til december. Er pensioneret, men spiller stadig lidt musik. Det ville være fantastisk med nogle billeder af dig og din familie. Jeg er bange for, at jeg ikke selv kan sende nogle billeder lige nu, da jeg ikke ved, hvordan man gør på min gamle pc. 

Pas på dig selv. /Lawrie