Lav en "sød" sangskjuler

Sangene til konfirmanden er her camufleret som en candybox med slikkepinde.

En fin sangskjuler til konfirmanden

Lav selv en "sød" sangskjuler til årets konfirmand.

Materialer til sangskjuler

Til sangskjuleren:

1 stort ark karton i turkis, 3 forskellige slags maskingtape fra Panduro Hobby, der oplyser nærmeste forhandler på telefon 7015 0105 eller www.pandurohobby.dk

Til sangene:

Grillspyd, bånd og pink tusch.

Sådan laver du sangskjuleren

Sangskjuleren klippes i ét stykke efter skitsen.

Du finder skitsen til candyboxen her

Tegn bunden på 10 x 10 cm op på kartonarket præcist 17 cm inde fra begge sider af et hjørne.

Tegn siderne op med mål som på skitsen, højde: 17 cm, vidde i toppen: 14 cm. Husk flapper til sammenlimning. Klip ud.

Rids i foldelinjerne og buk. Dekorér med tape og tekst printet ud fra computeren. Lim sammen i siderne.