Stjerner til fest

Bliv festklar med et par nye stjerneøreringe, der fremtrylles af et par creolerringe og fimo-ler

Materialer:
Creolerringe, Fimo-ler (fås i hobbyforretning) samt hobbykniv og stoppenål.

Sådan gør du:
Klip en stjerne i papir efter skabelonen, som du finder her!

Rul leret ud i 3 millimeters tykkelse, læg skabelonen på og skær stjernen ud med en hobbykniv eller en skalpel. Rund spidserne og glat kanterne let med fingerspidserne og stik hul til ørebøjlen med en stoppenål.
Stik nålen gennem leret og drej den et par gange.

Skær endnu en stjerne i leret og bag dem i ovnen efter anvisningen på Fimo-pakningen.

Træk stjernerne på creolerringene, når de er afkølet.


Du kan også lave

Sjove hårspænder af filtkugler

Sy et fint hjerte


Ide og fotos: Lone Bjerregaard og Inga Andersen