Strikkede julebamser

Bløde og lækre julebamser.

Bamserne er bløde og lækre, så ethvert barn vil elske at lege med dem.
Materialer:
2 nøgler gråt strømpegarn, rester af oliven, sort og rødt uldgarn, rødternet og rødstribet bomuldsstof, lidt flæseelastik, bånd til forklædets bindebånd, 4 bamseøjne, 1 snude samt syntetisk pudefyld fra Stof & Stil, tlf. 7022 2121. Strømpepinde nr. 2½ til strømpegarn og 3½ til uldgarn.

Fremgangsmåde:
Tallene i parentes gælder den lille bamse. Bamsernes forskellige strikkede dele afsluttes ved at strikke maskerne sammen 2 og 2 på 2 omgange, hvorefter resten lukkes af og rynkes sammen.

1. Slå 72 (48) masker op til kroppen og strik 60 (40) omgange glatstrik.

2. Tag jævnt ind til 60 (40) masker og strik 33 (22) omgange til hovedet.

3. Arme og ben er ens. Slå til hver del 30 (20) masker op og strik 48 (32) omgange.

4. Slå 42 (28) masker op til næse og strik 12 (8) omgange.

5. Slå 30 (20) masker op til hvert øre og strik 9 (6) omgange.

6. Put fyld i de enkelte dele med undtagelse af ørerne, som sys på til sidst. Sæt næse og øjne fast inden hovedet sys sammen. Broder snude og mund på den lille bamse. Halsen markeres ved at sno garn rundt.

Huer:
1. Slå med uldgarn 60 (40) masker op på 2 pinde og strik glatstrikning, idet der i slutningen og begyndelsen af hver retpind tages en maske ind. Der laves hul til ørerne således: På 4. pind strikkes 12 (9) masker fra hver side et knaphul med 6 (4) masker.

2. Strik til alle maskerne er strikket sammen. Sy huen sammen.

Tørklæde:
Slå med uldgarn 40 masker op og strik 3 retriller. Luk af.

Bukser:
Slå med uldgarn 25 masker op og strik 11 cm glatstrikning = ½ buks. Strik en del magen til og sy bukserne sammen. Strik en lomme med 10 masker og 6 retriller.Strik en sele med 20 masker og en retrille. Strik 2 seler og sy dem i bukserne.

Kjole og forklæde:
1. Klip til kjolen 2 stk. stof hver på 40 x 30 cm - de 30 cm er længden. Klip stof bort under armene, så ærmevidden bliver ca. 20 cm og taljevidden ca. 50 cm. Sy kjolen sammen. Buk og sy trevlekanterne om mod vrangsiden og sy blondeelastik fast i halsen.

2. Klip til forklædet 1 stk. på 24 x 18 cm - de 18 cm er længden. Klip en lomme på 8 x 8 cm. Sy lommen på, samtidig med at trevlekanterne bukkes ind. Buk og sy forklædets trevlekanter om mod vrangsiden. Sy bånd på til linning og bindebånd, idet der lægges et par små læg på forklædet.

Find skabelonerne her!