Intens træning hæmmer kræfttumorers vækst

Danske forskere fra Rigshospitalet har påvist, at tumorer vokser langsommere hos mus, der motionerer. Oplagt at teste motion sammen med medicinsk behandling på mennesker.

"Lang løbetur" kan der i fremtiden komme til at stå på recepten for kræftpatienter ved siden af "kemoterapi" og "strålebehandling", skriver Videnskab.dk.

Intensiv motion hæmmer nemlig vækst i tumorer hos mus, dokumenterer danske forskere fra Center for Aktiv Sundhed (CFAS) under Rigshospitalet og Københavns Universitet i samarbejde med Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.

Mindre tumorer

Forskerne studerede forskellen på mus med kræft, der henholdsvis løb fire kilometer frivilligt om dagen og ikke løb. Studiet viser, at de motionerende mus havde 50-60 procent mindre tumorer efter tre ugers forløb.

- Det, vi har fastslået er, at træning reducerer væksten i kræfttumorerne. Det er ikke kun én speciel type af kræft, men generelt. Vi ser det især på modermærke-, lever- og lungekræft, siger Pernille Højman, der er postdoc på CFAS, og som har stået i spidsen for studiet, der er støttet af midler fra Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-kampagne.

Læs også: ’Bør føre til nobelpris’: Immunforsvar æder kæmpe kræftsvulst

Den intense træning sætter ifølge forskerne turbo på kroppens egen kamp mod canceren.
- Træningen aktiverer en adrenalinproduktion. Den aktiverer immunforsvarsceller i blodbanen. Det er celler, som genkender virus og bakterier og altså også tumorceller, fortæller Pernille Højman.
 

Kan tænde immunforsvaret

Samtidig betyder den intense træning, at presset på de aktiverede muskler indirekte giver det sidste skub i cellernes kamp mod tumoren. Under konditionstræning producerer musklerne såkaldt IL-6, der er et signalstof, som hjælper immuncellerne ind i tumoren.

- Med adrenalinen kommer cellerne ud i blodbanen, men de skal også ind i selve tumoren, og her er IL-6 afgørende. Vi har fundet ud af, at konditionstræning er en slags kontakt, der kan tænde immunforsvaret i kampen mod kræft, siger Pernille Højman.

Læs også: Motion er vigtig i kampen mod astma

Forsøgene viser også, at der skal en vis intensitet i træningen til for at opnå en effekt. En lille joggetur er ikke nok.

- Der skal en del til at få IL-6 til at stige. Det afhænger også af, hvilken form patienten er i. Jo dårligere form, des hurtigere producerer man IL-6. Jo bedre form, des langsommere, siger Pernille Højman.
 

Kræver intens træning

- Men det viser bare, at selv dem, der er i dårlig form kan få en effekt. Man skal ikke lade sig afskrække af dårlig form, så kommer resultatet hurtigere, siger forskeren.

- Rettesnoren er, at man skal op på et niveau, hvor træningen er så intens, at man ikke kan snakke og gerne en 20-30 minutter for dem, som ikke er i god form. Der skal nok en times tid til dem, der er i god form.

Hun understreger, at det ikke betyder, at det er en fordel, at være i dårlig form, men blot at der i så fald skal en mindre fysisk indsats til at opnå et resultat.

Læs også: Sygdom afgør, hvordan du skal træne
 

Bedre overlevelsesrate

Pernille Højman er selv overrasket over, at resultaterne af studiet, der er foretaget over fem år, er så markante.

- Mange studier har vist, at livskvalitet forbedres af motion, ligesom vi vidste fra befolkningsundersøgelser, at kræftpatienter, der er erklæret raske, har en bedre overlevelsesrate, når de dyrker motion, siger hun.

- Derfor troede vi på en effekt, men ikke, at den ville være så markant. Det mest overraskende er, at vi kan vise det så konsistent. Det er påvist i alle de modeller, vi har undersøgt.

Læs også: Intens træning booster indlæring
 

For tidligt at konkludere

Beder man Pernille Højman selv at tage de pessimistiske briller på, nævner hun selv, at hovedparten af studiet især baserer sig på modermærkekræft.

- Modermærkekræft er kendt for at være let genkendelig for immunceller. Derfor giver det også god mening, at kræften er modtagelig over for immunceller, siger Pernille Højman.

- Det springende punkt er, om det virker lige så kraftigt i kræfttyper, som ikke er så modtagelige for immunforsvaret, som for eksempel prostata- og brystkræft. Men der har vi gode indikationer fra forsøgene. Det er dog for tidligt at konkludere noget sikkert ud fra dem endnu, siger Pernille Højman.

Hun kalder derfor sig selv "forholdsvis optimistisk, når det gælder forhåbningen om at overføre resultaterne til mennesker.

Læs også: Derfor er immunterapi til kræftpatienter så effektiv

Læs også på Videnskab.dk

Mindfulness hjælper kræftsyge

Mænd vil ikke være patienter – de vil hellere spille fodbold