Jeg gav min søn bort

Kære Anne-Marie

Jeg er dybt fascineret af dine evner og har nu et spørgsmål til dig. Det plager mig meget, men jeg kan ikke rigtig snakke med nogen om det.

I 1975 bortadopterede jeg en dreng til min søster, og det er kun hende, hendes mand, min mand og en tæt veninde, der ved, hvad der er sket. Jeg har passet ham, og vi har et tæt forhold til hinanden, men han ved ikke, at jeg er hans mor.

LÆS OGSÅ: Katastrofen vi aldrig glemmer: Tragedie og kaos ved Sorø

Jeg har haft kræft et par gange og er bange for, at det skal vende tilbage. Men jeg er endnu mere bange for, at jeg aldrig får fortalt min søn hemmeligheden. Jeg har efterfølgende fået en datter, som heller ikke ved noget.

Jeg bortadopterede mit barn, fordi jeg var misbruger. Det misbrug kom jeg ud af, da han var omkring 4 år, men på det tidspunkt måtte jeg ikke få ham tilbage for min søster. Det har jeg haft svært ved at tilgive hende, men samtidig hjalp hun mig, da jeg havde brug for det.

Nu er jeg i tvivl om, om jeg skal sige til min søster, at jeg vil fortælle ham sandheden. Han er jo voksen og har selv børn. Jeg ved heller ikke, om jeg vil fortælle det alligevel, hvis min søster er imod. Hvad vil du råde mig til?

Venlig hilsen ”Den anonyme”

Kære ”Anonyme”

Jeg synes, at tiden er inde til, at din søn får sandheden at vide. Som du skriver, er han voksen, og når du fortæller ham årsagen til bortadoptionen, vil han forstå det.

Han vil dog nok også føle, at I har svigtet ham, fordi I ikke har fortalt om adoptionen noget før.

LÆS OGSÅ: Billedet gik verden rundt: Nu er hun død

Men han vil blive endnu mere ulykkelig, hvis han først får sandheden, den dag du ikke er her mere.

Mange kærlige tanker fra

Anne-Marie

LÆS OGSÅ: Min kollega blev myrdet

Få svar på alt mellem himmel & jord med clairvoyant Anne-Marie Østersø i Ude og Hjemme hver uge.