Den eneste øgle i havet: Havleguanen

Det er ikke til at se det, men det er en havleguan med takkede finner på ryggen. Havleguanen er den eneste øgle i verden, der svømmer og græsser i havet. Havleguaner er almindelige stort set overalt på Galapagosøerne. Leguanerne vader endda rundt på gaderne i øgruppens få byer.

Den eneste øgle i havet: Havleguanen

Kyststrækningen er dækket af stivnet lava og forrevne klipper. Her er goldt og tilsyneladende øde. Det dybblå hav møder de sorte klipper, hvor intet grønt endnu har fået fodfæste. 

Jeg ser ind mod øens midte og den imponerende, kegleformede vulkan. For nogle hundrede år siden gylpede vulkanen millioner af tons rødglødende lava op og sendte det ud over landskabet. Lavaen brændte al vegetationen af i sit vilde løb ned mod havet, hvor det endelig blev afkølet, mens vandet kogte og udsendte skyer af damp.

I dag slår bølgerne ind over klipperne og oversvømmer de flade strækninger i tidevandszonen.

Så opdager jeg, at noget helt andet end lava stikker op af vandet. Dyret ligger fuldstændig stille, og kun dets hoved og ryg rager op af vandet. De takkede rygskæl får dyret til at ligne en drage fra "Game of Thrones", men det er ikke et fantasidyr.

Det er derimod en havleguan. Ikke desto mindre er det næsten lige så sensationelt som en drage eller et andet fabeldyr. For havleguanen er den eneste øgle i verden, der svømmer og græsser i havet!        

Både Charles Darwin og samtlige biologer og naturhistorikere, som senere har besøgt Galapagosøerne, er blevet forbløffede. Leguaner færdes normalt absolut ikke i havet! 

Galapagosøernes isolerede placering har skabt mulighed for udviklingen af et stort antal enestående, endemiske dyrearter. Altså dyr, der ikke findes andre steder i verden. En af dem er havleguanen.

Læs også: Charmerende liv under havoverfladen 

Dykker for at græsse

Havleguanens føde består af forskellige alger, som den gnaver fri af klipperne i tidevandszonen. De største individer dykker dog dagligt 8-12 meter ned i havet, hvor de græsser løs i de undersøiske tangskove. Det er en risikabel affære at dykke så dybt, og det er måske grunden til, at ingen andre øgler har udviklet den vane. For ganske som andre øgler er havleguanerne vekselvarme. De er nødt til at ligge og stege i solen i flere timer for at samle varme og energi nok til dykket.

Selv om det er midt på ækvator, er vandet omkring Galapagosøerne relativt koldt, og en neddykket leguan bliver hurtigt nedkølet. Musklerne på en afkølet øgle bliver lammede, og hvis ikke leguanen når op på land i tide, vil den omkomme. Om natten samler havleguanerne sig i store klynger for at holde hinanden varme. 

Ligesom de fleste andre dyr på Galapagosøerne er også havleguanen foran mig helt ligeglad med mennesker, og den bliver uanfægtet liggende i det lave vand, selv om jeg sætter mig ganske nær. 

Vidste du det ...   

  • Galapagosøerne opstod ved undersøisk vulkansk aktivitet, og øerne er stadig et af de områder i verden, hvor der hyppigst forekommer vulkanudbrud. Landskabet på mange af øerne er domineret af udslukte vulkaner.
  • Havleguaner er almindelige stort set overalt på Galapagosøerne. Leguanerne vader endda rundt på gaderne i øgruppens få byer. 
  • Havleguanen kan holde vejret i op til en time, og rekorddybden for en dykkende havleguan er 30 meter.
  • De lever i kolonier på mellem 25 og 500 dyr, og de store hanner forsvarer deres territorium i parringstiden.
  • Det antages, at der i alt lever omkring 250.000 havleguaner på Galapagosøerne (og dermed i verden).
  • Havleguanens naturlige fjender er Galapagos-snoge, hejrer, Galapagos-høge og hajer.

Dyrefondet 

  • Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen. 
  • Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår. 
  • Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
  • Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.
  • Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
  • Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.
  • Læs mere på dyrefondet.dk og følg fondet på Facebook.