Den er forholdsvis fredelig: Sandtigerhajen

I naturen lever den truede sandtigerhaj blandt andet i den vestlige og østlige del af Atlanterhavet. Dens syn er ikke særlig godt, men lugtesansen er skarp og bruges til langsomt at snige sig ind på et bytte. Bliv klogere på den imponerende sandtigerhaj her.

Den er forholdsvis fredelig: Sandtigerhajen

Selv om det er mange år siden, at ”Dødens gab” skræmte biografgængere verden over, kan hajer fortsat skabe fascination iblandet en pæn portion angst. En stor fisk, der stiger op fra havdybet for at sætte tænderne i forsvarsløse bade­gæster, får stadig mange til at gyse.

Akvarier rundt om i verden kender hajernes tiltrækningskraft, og de steder, som har tilstrækkeligt med plads og viden om korrekt pasning, har hajer som deres hovedattraktion. Især sandtigerhajen er populær. Akvariernes besøgende gyser ved synet af den store haj, der med munden fyldt af sylespidse tænder og et sultent udtryk svømmer helt tæt på akvariets glas i øjenhøjde med publikum.

De erfarne dyrepassere er derimod begejstrede over, at sandtigerhajen er en forholdsvis rolig og langsomt svømmende haj, der sjældent bliver syg og hurtigt tilpasser sig rutinerne med fodring og dykkere, som kommer ned i bassinet for enten at pudse akvarieglasset eller som led i formidlingen til gæsterne. 

Det er endda lykkedes at gennemføre kunstig inseminering af sandtigerhajer i fangenskab, og de hunner fødte levende unger.

Læs også: Kæmpe alligator slentrer lige forbi måbende turister 

Fortræffelig lugtesans

I naturen lever sandtigerhajer i den vestlige og østlige del af Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og den vestlige del af Stillehavet. Trods sit bidske og skræmmende udseende er sandtigerhajen normalt ikke aggressiv over for mennesker. Nogle steder samles sandtigerhajer i store stimer, og dykkere kan forholdsvis uproblematisk svømme rundt mellem dem, hvis de blot undlader at genere de store fisk.

At sandtigerhajen kan svømme så utroligt langsomt – og endda holde sig frit svævende i vandet uden at bevæge sig – skyldes, at den sluger luft fra overfladen og gemmer det i maven. Man skal dog ikke tro, at den er en doven haj. Dens syn er ikke særlig godt, men den har en fortræffelig lugtesans, som den bruger til meget langsomt at snige sig ind på sit bytte.

Det afgørende angreb foretages de sidste meter, hvor den lynhurtigt skyder frem for at sætte tænderne i sit bytte. Sandtigerhajen lever i naturen mest af benfisk og blæksprutter, men også af rokker og mindre hajer.

Læs også: Elefant smadrer Tivolis græskar 

Søskende ædes

Sandtigerhajer er drægtige i 9-12 måneder. Mens ungerne er i livmoderen, æder den største, stærkeste og tidligst udviklede hajunge sine søskende samt alle eventuelt ubefrugtede æg og mindre fostre, og det er sket, at forskere og dyrlæger er blevet bidt af hajunger, når de har undersøgt en livmoder på en gravid sandtigerhaj.

Sandtigerhajen har to livmodere, så derfor er der to unger, der overlever til fødslen. Ved fødslen er de hver især omkring en meter lang, har for længst udviklet et fuldt færdigt tandsæt og er klar til en selvstændig tilværelse i toppen af fødekæden.

Det er dog ikke sandtigerhajens kannibalistiske tilbøjeligheder, der er skyld i, at den er truet af udryddelse. Hvert år bliver mange sandtigerhajer dræbt og ædt i de områder, hvor de findes. Sandtigerhajen er ikke særlig nervøs i forhold til dykkere og fiskerbåde, men da den tit færdes i stimer på lavt vand, er den let at indfange med trawl eller line.

Læs også: Fotograf risikerer livet for de gode billeder 

Vidste du det...

Sandtigerhajer er ved at være helt forsvundet fra mange af de kystnære områder, hvor den tidligere levede i store antal.
Sandtigerhajen anses nu som kritisk truet i Australien, hvor der er totalforbud mod fiskeri af sandtigerhajer.
Den dokumenterede aldersrekord for en sandtigerhaj er mindst 45 år, men det er realistisk, at den kan blive langt ældre.
Kattegatcentret i Grenaa har som det eneste akvarium i Danmark en sandtigerhaj.

Dyrefondet

  • Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.
  • Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.
  • Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
  • Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettiget.
  • Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
  • Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.