Det røde egern: Totalfredet - og vild med nødder

Det lille dyr med den karakteristiske buskede hale er en flittig gæst i vores haver. Vi bemærker egernet, når det i fuld fart løber hen over græsset, ganske ofte med indsamlede frø og nødder i munden. Her gør vi dig klogere på det røde egern.

Det røde egern

Vi kender alle egernet, der er det af vores hjemlige pattedyr, der er nemmest at få øje på.

Det lille dyr med den karakteristiske buskede hale er en flittig gæst i vores haver. Vi bemærker egernet, når det i fuld fart løber hen over græsset, ganske ofte med indsamlede frø og nødder i munden.

Hvis der er hasselnødder eller valnødder i området, vil egernet som regel foretrække sådanne opdyrkede lækkerier, og haveejerens elskede nøddebusk kan hurtigt blive ribbet, når egernet samler sit forråd.

Hvis man står stille i nogle minutter og holder øje med havens træer og buske, er det som regel let at opdage et egern i dens favoritposition på en gren eller træstamme. Herfra kan dyret i nogenlunde sikkerhed holde et vågent øje med eventuelle trusler samt med havens godbidder.

Sårbare i trafikken

Vi møder også egern i parker og på kirkegårde, eller vi ser dem, når de haster over kørebanen. Det er langtfra alle egern, der klarer turen ud mellem bilerne, og sammen med pindsvin er egern formentlig det dyr, der rammes hårdest af den hjemlige trafik.  

Det europæiske røde egern er en gnaver (ligesom mus, rotte og bæver), der er udbredt fra Storbritannien i vest til det nordøstlige Asien.

Egernet er tilpasset et liv i skoven og trives i både nåleskov og løvfældende skove. Dyret lever fortrinsvis af frø fra flere forskellige træer (bl.a. bøg, eg og fyr) samt bær, blomster, svampe og friske planteskud. Ligesom rotter kan egern også lejlighedsvis finde på at spise fugleæg og endda fugleunger.

Læs også: Vild med dyr: Orangutangen har ryggen mod muren

Fjender i naturen

I naturen bliver egern jaget af mårer, ugler og andre rovfugle. Når egernet er nede på jorden, er det særligt sårbart over for angreb fra rovfugle, og hernede jager også ræve og hunde efter egern. Det er med god grund, at egernet er nervøst, når det kommer ned på jorden for at indsamle nødder eller frugter, og det er klar til at sprinte hen til nærmeste træ for at komme i sikkerhed.

Egern bygger deres rede i grenkløfter eller hule træer og overtager også gerne fuglekasser. Reden bliver foret med græs, dun, mos, hår og fjer. På fotoet stikker en egernunge hovedet ud af den fuglekasse, som egernmoren har inddraget til rede. En anden unge har allerede forladt reden og er for første gang ude for at undersøge verden.

Vidste du det...   

  • I modsætning til f.eks. pindsvin går egern ikke i dvale om vinteren. Egern er aktive på milde vinterdage og bruger energi hele vinteren. Derfor er det vigtigt for egern at have forråd.
  • Egern gemmer indsamlede nødder og fødeemner i sprækker og huller og kan også grave forråd ned i jorden.
  • Det røde egern har tilsyneladende ikke den allerbedste hukommelse, og forskere anslår, at egernet kun genfinder 50-60 procent af sit gemte forråd.
  • Tilsyneladende har det amerikanske grå egern en bedre hukommelse end det røde egern.
  • Et grå egern genfinder 70-85 procent af sine gemte depoter. 
  • I Storbritannien og Italien er det røde egern næsten blevet fortrængt af amerikanske grå egern, der blev indført til England i 1800-tallet.
  • Det grå egern spreder sygdommen parapoxy-virus, der dræber røde egern, men ikke grå. Grå egern anretter også betydelige skader på træerne, og arten anses som et skadedyr. Det røde egern er derimod totalfredet.
  • Mus, kragefugle og snegle kan få glæde af egernets ”glemte” maddepoter, og efterladte frø kan spire og skabe nye stande af træer. Egern og fugles fødedepoter anses for at have stor betydning for spredningen af planter.     
  • I 2004 blev egernet valgt til Danmarks nationaldyr efter en læserafstemning i en landsdækkende avis.