Dyr på internater bliver også syge

Min bedste venindes datter blev konfirmeret på en lun dag. Både jeg og min familie var inviteret. Faktisk er det sjældent, at vi kommer ud, men nu skulle det være. Bordene var dækket smukt op, der var hyggelig stemning, og alle var glade, da vi ankom til de fine festlokaler.
Jeg havde sat min mobiltelefon på lydløs. Det synes jeg, at situationen krævede.

Seks ubesvarede opkald
Efter forretten, et par taler og rosende ord til den smukke konfirmand tjekkede jeg lige min telefon. Displayet nærmest råbte af mig: Seks ubesvarede opkald! Det desperate weekendpersonale havde ringet på række, og et par sms'er var også tikket ind: Signe, du skal ringe!
Den dårlige samvittighed lagde sig over mig som en tung vinterkåbe, og jeg trykkede straks et af de mange numre til de vagthavende dyrepassere ind på displayet.

LÆS OGSÅ: Fire grin der smitter

Dårlige nyheder
Selv om jeg godt var klar over, at noget måtte være helt galt, var det alligevel chokerende nyheder, der mødte mig, da telefonen i den anden ende blev besvaret: Den 4-årige gudeskønne labrador-han Bimle var blevet alvorligt syg.
Den ene del af hans ansigt var begyndt at hænge, og han havde træk, der tydede på en delvis lammelse. Heldigvis havde personalet ageret hurtigt og allerede kørt Bimle til dyrehospitalet. Dyrlægestuderende Katrine sad nu på Københavns Dyrehospital og ventede på, at Bimle skulle tilses.

LÆS OGSÅ: Susan forfulgt midt i sorgen

Lang ventetid
Tre timer måtte både Bimle og Katrine vente på, at det fortravlede personale fik set på den sygdomsramte Bimle.
Efter flere undersøgelser viste det sig, at der hverken var tale om hjerneblødning eller andet akut. Bimle fik en indsprøjtning og skulle dernæst i gang med en større udredning hos vores faste dyrlæge, Centrum Dyrehospital. I dag er han blevet rask og har det gudskelov helt fint.

Tag ved lære
Selv om jeg 364 dage om året er at træffe døgnet rundt, så vil jeg altid huske Maries konfirmation. For det var den ene dag, hvor jeg satte min telefon på lydløs. Heldigvis viste det dygtige personale hos Dyreværnet, at de selv kunne tage de vigtige beslutninger - selv om jeg ikke lige var at træffe.
Så derfor tilegner jeg denne artikel til Dyreværnets utrættelige og engagerede personale. Og så giver jeg mig selv et rap over nallerne med linealen og husker - aldrig at have telefonen på lydløs igen.

Kærlig hilsen Signe Sehested Lund

De sødeste dyrevenner

Hunde og katte kan sagtens være venner. Se bare de skønne billeder af kattekillingen Kitty og hundehvalpen Buttons, der mødtes på et dyreinternat. Nu er de uadskillelige.