Dyrenes verden: Gå glad i bad

Denne store, bløde bamse ser hverken farlig eller aggressiv ud, når den tager et eftermiddagsbad. Bjørnen har virkelig taget mottoet til sig: Gå glad i bad...

Måske er den brune bjørn lige kommet i tanke om en sjov vittighed, eller måske er der en fisk, der kilder den på poterne under vandet. Den ser i hvert fald ud til at nyde sin eftermiddagssvømmetur i det svalende vand. Som den ligger der i vandet, er det svært at forestille sig, at den har ry for at være et stort, farligt og aggressivt dyr.

Se også: Dyrenes verden: Tag mig med...

Bjørne anser vi for at være en potentiel fare, og den har i den grad været jaget vildt i mange år. Men ud over det signalerer den også styrke og overlegenhed, og den er blandt andet afbildet i Berlins byvåben, og Pave Benedikt den 16. har en bjørn som en del af sit våbenskjold. Den brune bjørn lever naturligt i Europa, Asien og Nordeuropa og Nordamerika. I Danmark lever den ikke frit, men kan alene ses i zoologiske haver og dyreparker, og Skandinavisk Dyrepark har et af de mest anerkendte bjørneanlæg i verden, hvor du kan nyde synet af den store, bløde bamse.