Før du anskaffer et familiedyr: Stil dig selv 3 spørgsmål

Overvejer du at udvide familien med et kæledyr, så vent et øjeblik, mens du stiller dig selv disse tre spørgsmål

Et familiedyr kan skabe enorm glæde og berige tilværelsen for både enlige og børnefamilier. Men det er også et meget stort ansvar at få f.eks. en hund, en kat eller en kanin. Et levende væsen stiller helt særlige krav. Et familiedyr er ikke en PlayStation, en iPhone eller en fladskærm, og et dyr må aldrig anskaffes som underholdning eller tidsfordriv for hverken børn eller voksne.

LÆS OGSÅ: Katte kan også trænes – sådan gør du

Direktør i Dyrefondet Vibeke Haslund advarer mod at anskaffe sig et dyr efter en pludselig indskydelse. Hun anbefaler, at man stiller sig selv og sin familie disse tre grundlæggende spørgsmål:

1. Er der plads i økonomien?

Det er langtfra kun købet af familiedyret, der koster. Der er løbende og betydelige udgifter til forsikring, dyrlæge og foder i mange år ud i fremtiden.

2. Har du/I tid?

Tid er ofte en mangelvare hos mange mennesker, og familiedyr har krav på tid! Det er ikke ”bare” kvalitetstid i 20 minutter om dagen, men også tid til mental stimulering, træning, pelspleje og meget mere.

3. Har du/I overskud?

Overskud til at sætte dig/jer ind i, hvilke behov familiedyret har, og hvordan de kan imødekommes.

Alle dyr stiller krav

Mange har nok en fornemmelse af, at hunde ikke bør efterlades alene hjemme i mange timer hver dag. Men det er helt forkert, når en travl familie i stedet vælger en kat, fordi de tror, at den kun behøver mad, kattebakke og vand og så i øvrigt underholder sig selv.

LÆS OGSÅ: Overvejer du at anskaffe dig en kat. Her får du gode råd til, hvordan du vælger den rigtige – og undgår katastrofer

Alle dyr mistrives uden stimuli og udfordringer − både hunde, katte, heste, kaniner og marsvin. Dyr er sociale væsener, der kræver en indsats af de mennesker, som de bor hos. 

Intet er mere deprimerende end et familiedyr, der er blevet opgivende og apatisk på grund af manglende stimuli. Dyret sover næsten konstant og har opgivet at håbe på dyreejerens interesse.

For hundes vedkommende er reaktionen enten afmagt eller omvendt − en meget voldsom opførsel, der hyppigt fejlfortolkes som adfærdsproblemer. Vibeke Haslund siger:

− Omkring hver fjerde af de hunde, der aflives, bliver aflivet på grund af adfærdsproblemer. Det er jo utilgiveligt, når problemet i virkeligheden er, at hundeejeren ikke har taget sig af hunden.

LÆS OGSÅ: Sådan passer du på din hunds tænder

Opgives eller efterlades

De fleste er enige om, at en hundehvalp eller en kattekilling er bedårende, men dyr vokser, og voksne dyr kræver sin ejers konstante og stabile indsats for at trives.

Når hunden bliver unghund, får den sin egen vilje og masser af energi. På det tidspunkt er der nogle hundeejere, som ikke længere synes, at hunden er sød og charmerende. Børnene orker ikke længere at gå tur med hunden, eller de mister interessen for katten, hamsteren eller kaninen, og de voksne synes, pasningen blot er en sur pligt.

− Alt for mange familiedyr opgives og efterlades i naturen, fortæller Vibeke Haslund og tilføjer:

− Det er både forfærdende og uansvarligt at efterlade dyr i papkasser og affaldssække. Det må ikke komme som en overraskelse for nye dyreejere, hvilke krav der følger med et familiedyr.

OM DYREFONDET

Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen. Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.

Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.

Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.

Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister. Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.

Læs mere på dyrefondet.dk