Gris og hund er de bedste venner

Prudence er en glad lille gris, som lever sammen med seks hundehvalpe - og selv tror hun er en hund.

Foto: Polfoto

Selv tror hun, hun er en hund. Hun er bedste venner med hundehvalpen Henry og elsker at lege "kaste pind" - nøjagtig som alle andre hunde.

Men Prudence er altså en gris, selvom hun lever et hundeliv.

Denne sektion er sponsoreret af Hill's

Hill'sTM arbejder for at hjælpe hunde og katte til at opnå deres fulde potentiale igennem ernæring og pleje.

For at gøre dette muligt, laver vi det dyrefoder af højeste kvalitet, som er tilgængeligt på markedet med vores Prescription DietTM og Science PlanTM dyrefoderserier.

http://www.hillspet.dk/

Reddet af dyreorganisationen Wildlife

Da grisen Prudence blev født, var hun lille og syg, og hendes ejere havde egentlig bestemt sig for at aflive hende. Men så trådte dyreorganisationen Wildlife i Thorrington, England, til og reddede hendes liv.

Sådan gik det til, at Prudence kun fem måneder gammel flyttede sammen med seks hundehvalpe.
De nye omgivelser har medvirket til, at Prudence i dag har tilegnet sig mange af hundens karakteristika, og velsagtens kunne forveksles med en hund - hvis det da ikke lige var fordi, hun er lyserød, har tryne og krølle på halen.

Præcis som en hund

- Prudence elsker at lege med sine seks venner, når hun vel at mærke ikke har travlt med at gufle agern og hasselnødder, som er hendes livret. Hun hopper omkring og leger "kaste pind" præcis som sine seks venner. Det virker som om, at hun føler sig i sine helt naturlige omgivelser, fortæller Rosie Catford, som ejer Wildlives, der tager sig af syge og tilskadekomne dyr.

Når Prudence og hundene ikke leger og hopper rundt, bruger de mange timer på at ligge i en høstak og slappe af.

Resten af livet bliver som hund

På trods af at Prudence nu er rask, kommer hun aldrig til at bo på en bondegård blandt andre grise igen.

- Vi har besluttet, at hun er her for at blive. Man kan vel sige, at vi har reddet flæsket på hende, siger Rosie Catford om virkelighedens svar på filmverdenens kække gris Babe.