Holly lærer børn at læse

Holly er en læsehund. Den 2-årige cavalier king charles spaniel hjælper nemlig børn med at lære at læse.

Hun er bare så rolig og så kærlig, siger Jette Urbrand, 45, fra Aars om sin hund, Holly.

Holly er en cavalier king charles spaniel på 2 år, og lidt af en lille, sød charmetrold.

Lærer børn at læse

Holly er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse for børn, og resultatet er øget læselyst og selvtillid.

– Vi mødes på biblioteket, og så læser barnet for hunden. Det er dejligt for dem, at de kan læse, uden hele tiden at blive rettet eller korrigeret. Og hunde er faktisk rigtig gode lyttere.

Jette fortæller, at hun og Holly lige for tiden læser sammen med Mia på 7 år.

– Det er en kæmpesucces. Mia udvikler sig helt fantastisk, og det har stor betydning for Mias selvværd, siger Jette.

Hun og hendes hund er tilsluttet foreningen læsehunde.dk, hvor de også er blevet instrueret i, hvordan det hele skal foregå.

– For mig er Holly en helt.

Læs om de fantastiske hunde i ”Min hund – min helt” i Ude og Hjemme nr. 7, der er i handlen fra onsdag den 17. februar 2016.

45-årige Jette Urbrand fra Aars med hunden Holly.