Hvalen er på vej tilbage

Især blåhvalerne er blevet jaget til randen af udryddelse. Det vurderes, at der er under én procent af den oprindelige bestand af blåhvaler tilbage. Efter folkelige protester og oprettelse af den internationale hvalfangstkommission, har mange lande frivilligt opgivet hvalfangsten.

I flere minutter har den ligget næsten stille i havoverfladen. Vi venter i spænding, og så sætter den enorme krop sig i bevægelse. Det er en blåhval. Det største dyr der nogensinde har levet på jorden. Hvad vægten angår, har selv ikke de allerstørste dinosaurer nogensinde været i nærheden af en blåhval. Rekorden blandt kæmpedinosaurer formodes at være på omkring 75 ton, og en gennemsnitlig blåhval vejer omkring 120 ton. Vi har holdt øje med blåhvalen i en halv times tid.

Havet ud for Sri Lankas kyst nærmest koger af vældige masser af små lyskrebsdyr (krill). Stimerne af krill danner plamager, der giver havoverfladen et rødbrunt skær. Krillen er de store bardehvalers fødegrundlag, og når lyskrebsene er samlet ved havoverfladen, er der ingen grund til at dykke dybt. Vi håber dog, at hvalen tager et enkelt dyk langt ned i oceanet. Så får vi nemlig set dens hale; hvis blåhvalen dykker dybt, vil den holde kroppen i næsten lodret position i vandet. På den måde kommer hele halefinnen til syne over vandet i sekundet inden dykket.

Tæt på udryddelse

Det var i første halvdel af sidste århundrede, at man målte både den længste og den tungeste blåhval nogensinde, men siden er de helt store individer blevet sjældne. Tidligere primitive redskaber gjorde det svært og livsfarligt at jage de allerstørste hvaler. Men med tiden blev der udviklet nye avancerede harpuner, og nu blev også blåhval, finhval og pukkelhval mål for intensiv jagt.

Navnlig blåhvalerne blev jaget til randen af udryddelse. Det vurderes, at der er under én procent af den oprindelige bestand af blåhvaler tilbage. Efter folkelige protester og oprettelse af den internationale hvalfangstkommission (IWC), har mange lande frivilligt opgivet hvalfangsten eller indført kvoter på enkelte arter. Andre lande har imidlertid nægtet at tilslutte sig IWC.

Bestanden er på vej op

I 2019 gjorde hvalforskere pludselig en sensationel opdagelse: En gruppe på hele 150 finhvaler samlede sig ved Weddellhavet i Antarktis for at æde krill. Dette usædvanlige fænomen kan tyde på, at bestanden af finhvaler er på vej op igen. Hvalernes tilbagekomst er godt nyt for både hvalerne selv, og også for det marine økosystem.

Hvalforsker Peter Teglberg Madsen forklarer, at hvalernes afføring lægger sig nær havoverfladen og den fungerer som gødning, som alger og andre smådyr lever af. Smådyrene bliver siden føde for fisk, fugle og sæler.

Det store øjeblik

I havet ud for Sri Lanka kommer det øjeblik vi har ventet på: Blåhvalen drejer rundt, og den enorme hale er helt fri af vandet. Jeg når at se to store sugefisk på hvalens hale, inden det majestætiske dyr forsvinder i dybet.

Vidste du det?

Den længste blåhval der nogensinde er blevet målt, var 33,58 meter lang. Hun blev målt på en hvalfangerstationi Sydgeorgien i 1909.

Den tungeste blåhval vejede 190 ton. Det var også en hun, der blev vejet i 1947.

Ved fødslen vejer en blåhval-unge (kalv) omkring 3,5 ton. Det er det samme som en fuldvoksen afrikansk hunelefant.