Onsdag d. 19. februar 2014 - af Annemette Barbré, foto: Carina Rasmussen, dyrepasser
Kaniner smides ud som affald
Hver vinter oplever dyreinternater landet over, at især kaninunger smides ud med affaldet, når børnene bliver trætte af deres kæledyr.

Mest læste artikler på udeoghjemme.dk
![]() |
9-årig pige dræbt i trampolin-ulykke |
![]() |
Blev invalid af HPV-vaccinen |
![]() |
13årig gravede sig op fra sin egen grav |
- Vi oplever det desværre hver eneste vinter. Folk bliver trætte af at passe børnenes kaniner. Og i stedet for at skaffe sig af med dem på lovlig vis - eller at få dem aflivet, vælger man den billige og nemme og smider dem simpelthen ud, siger Rikke Christensen-Lee fra Dyrenes Beskyttelses internatet i Roskilde.
LÆS OGSÅ: Frida reddede sin ejer fra flammerne
Mange anskaffer sig i sommerens løb en eller to små søde kaninunger, som børnene får lov til at have og lege med i haven. Men når vinteren banker på, og det er koldt og mørkt, er det knap så sjovt at skulle ud til kaninerne, der som oftest står ude.
Og så er det, at nogle åbenbart synes, det er for dyr og besværlig en løsning at skaffe sig af med børnenes kæledyr på mere human vis.
LÆS OGSÅ: Familiens hund gik gennem isen
Det resulterer i, at Dyreinternatet i Roskilde - og andre dyreinternater landet over - får bragt kaniner ind, der er fundet i for eksempel affaldscontainere, i papkasser på rastepladser - eller simpelthen i deres bur ved siden af storskraldet.
Det er typisk unge kaniner, internaterne får ind. Således fik internatet i Roskilde tre nye kaniner ind i fredags. To var blevet fundet på en rasteplads. Den tredje i en skov sammen med to andre, der stak af og nu sandsynligvis går en trist skæbne i møde, da de ikke er vant til at klare sig selv ude i naturen.
- Her om vinteren er der ikke stort fødegrundlag for kaninerne. De har en rigtig dårlig chance for at overleve, siger Rikke Christensen-Lee.
LÆS OGSÅ: Kastede kattekilling hårdt mod mur
Hvis du lyst til at overtage en af de kasserede kaniner, der jævnligt bliver bragt ind på internatet, kan du henvende dig på tlf: 20527428.
Men tænk dig nu godt om. En kanin bliver typisk 5-7 år. Og den skal passes og plejes med masser af kærlighed og omsorg. Også om vinteren.