Katten: En suveræn jæger

Katten er forsynet med effektive jagtvåben i form af kløer og tænder, og så er den et ekstremt smidigt dyr med stærke sanser. Her gør vi dig klogere på katten som den suveræne jæger, den er.

Den afrikanske vildkat er stamform til alle tamkatte. Fra naturens hånd er vildkatten tilpasset til at tage et stort udvalg af bytte, og når muligheden opstår, er vores katte stort set lige så alsidige. Selv om en dansk familiekat ikke behøver at jage for at overleve, vil de fleste katte alligevel forsøge at nedlægge samtlige smådyr inden for deres rækkevidde.

Katte jager bl.a. mus, mosegrise, rotter, spidsmus, firben, småfugle og insekter. Der er også eksempler på, at familiekatte har dræbt dyr som hejrer, harer og ænder, ligesom høns kan være i fare for en almindelig huskat − og rapporter fortæller, at tamkatte har taget kampen op med ræve eller vaskebjørne og skræmt disse rovdyr væk.

Læs også: Derfor elsker katte at sidde i firkanter 

Overlegent nattesyn

Katten er forsynet med effektive jagtvåben i form af kløer og tænder, men det er især det lille dyrs smidighed og supersanser, der gør den til en så suveræn jæger. Selv om kattens næse ikke er så veludviklet som hundens, er dens lugtesans alligevel omkring 14 gange bedre end menneskets. Det er dog den formidable hørelse og det overlegne nattesyn, der gør katten i stand til at opdage selv den mest forsigtige mus.

Kattens krop er muskuløs og spændstig og derfor velegnet til at benytte samme jagtteknik som dens store slægtninge leopard, tiger og jaguar. Katten jager fra baghold eller ved at snige sig ind på byttet og afvente det rette øjeblik til at angribe. Den dræber sædvanligvis ved at gennembore byttets nakkehvirvler med et enkelt kraftigt bid, men også strubebid, der kvæler byttet eller gennemborer halspulsåren, er en mulighed.

Mange katteejere har sikkert oplevet, at selv om katten er en dygtig dræber, er det langtfra altid, at det hjembragte bytte er dødt. Det er ikke rart at få overbragt en lemlæstet mus eller gråspurv, som man efterfølgende må aflive og skaffe sig af med.

Læs også: Kan du forstå din kat?

Killingerne lærer af mor

Der er dog en grund til, at katten præsenterer sin halvdøde fangst. Det er kattens opgave at lære sit afkom at blive dygtige jægere, så fra lille lærer killingen, at alt småt og bevægeligt, som moren kommer med, er egnet som bytte.

Kattemoren anvender en logisk pædagogisk metode til at lære sine killinger jagtteknik. Først viser hun killingerne et dødt byttedyr, der skal flås og spises. Næste gang kommer hun med et dyr, der ikke er helt dødt, men så bliver dræbt af hende, mens killingerne ser på. Hvis killingerne skal assistere med aflivningen, kan det være lærerigt at demonstrere strubebid i stedet for at brække nakken på byttet. 

Til sidst vil kattemoren komme med et levende bytte, som killingerne får lov til at øve sig på. Voksne katte har med samme metode oplært unge katte, der ikke er den voksne kats afkom.

Så når din kat kommer med et halvdødt byttedyr, udfylder den blot sin rolle som underviser. Selv om du fodrer og passer den, ved den udmærket, at du aldrig selv vil være i stand til at fange og dræbe en mus.

Læs også: Pas på kattens tænder

Vidste du det...

  • Hvis katten jager for at få føde, skal den fange 10-16 mus dagligt for at få dækket sit ernæringsmæssige behov.
  • Langt fra alle jagtforsøg ender med succes for katten, og dens succesoplevelser vil med tiden påvirke dens valg af bytte. Det er som regel nemmere at jage mus end fugle, men er der ikke mange mus i området, kan de lokale katte udvikle sig til eksperter i fuglefangst. Og er kattemoren ekspert i fuglefangst, vil hendes killinger højst sandsynligt vælge samme favoritbytte.
  • I Storbritannien anslås det, at landets ca. 10 millioner katte dræber over 250 millioner smådyr om året, heraf over 50 millioner fugle. I USA anslås katte at dræbe over 1 milliard småfugle om året, og i Australien har myndighederne besluttet at skyde over to millioner umærkede katte for at redde flere af landets truede dyr, f.eks. ekstremt sjældne pungdyr, der har samme størrelse som mus og rotter.

Læs også: Undgå katastrofer: Vælg den rigtige kat 

Dyrefondet 

  • Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.
  • Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.
  • Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
  • Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.
  • Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
  • Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.