Mangrove-skoven: Også dyr er afhængige af naturens værn mod flodbølger

Da tyfonen Damrey Thanh ramte Vietnams østkyst med vindstød på over 100 km/timen, blev diger, huse og rismarker ødelagt. I et enkelt distrikt var der begrænsede skader efter tyfonen, og i netop det distrikt havde man undladt at fælde mangroveskoven. Derfor udøves nu en massiv indsats for at beskytte de resterende mangroveskove og for at genplante nye planter.

Mangrove-skoven: Også dyr er afhængige af naturens værn mod flodbølger

Vinkekrabberne piler forskrækket ned i deres huller, og dyndspringerne slår smut over vandet for at komme væk, da rækken af skolepiger bevæger sig ud gennem mangroven. Pigerne har fået fri fra skolen og er nu i gang med at passe de tusindvis af nyplantede mangrovetræer, der er landsbyens værn mod fremtidige flodbølger.

Da tyfonen Damrey Thanh ramte Vietnams østkyst med vindstød på over 100 km/timen, blev diger, huse og rismarker ødelagt. Tusindvis af husdyr druknede i de voldsomme vandmasser. Mange familier kom sig aldrig over tabet af deres hjem og de ødelagte afgrøder og lever nu i dyb fattigdom.

Læs også: Husk, at svaner ikke skal have brød 

Naturlig kystsikring 

I et enkelt distrikt var der dog kun begrænsede skader efter tyfonen, og i netop det distrikt havde man undladt at fælde mangroveskoven. Budskabet var tydeligt, så nu udøves en massiv indsats for at beskytte de resterende mangroveskove og for at genplante nye planter.

Mangrove er en fællesbetegnelse for en særlig skovtype, der findes langs tidevandspåvirkede kystområder i tropiske egne. Tidevandet betyder, at træernes nedre dele hver dag dækkes af saltvand, der normalt er giftigt for planter.

Læs også: Efter en tur gennem dyrets fordøjelsessystem: Fin og dyr kaffe 

Indvinder nye landområder

Det er kun særligt tilpassede mangrovetræer, der kan overleve i tidevandszonen. Disse få træarter kan til gengæld sprede sig uden konkurrence og danne enorme, tætte stande.

Ud over at fungere som en effektiv barriere mod bølger og vind fra havet, så har mangroveskovens net af oversvømmede rødder også betydning som gyde- og opvækststed for spisefisk og krebsdyr. Også vi mennesker er afhængige af mangroverne. 

Fiskeriet har brug for de uberørte mangrover, og lokalbefolkningen samler muslinger, krabber og spiselige havsnegle direkte fra mangrovetræernes stammer og rødder.  

Dertil kommer, at mangroven også er særdeles vigtig for fugle- og dyrelivet. Mange sjældne og enestående dyr lever i og af mangroverne. Havskildpadder yngler i de mange naturlige søer og kanaler mellem træerne, og babyhajer samt mindre rokker finder beskyttelse mod store rovfisk. Mange havfugle bygger reder i træerne og fisker i det lave vand.

Mangroveskoven kan også modvirke følgerne af den globale opvarmning, for mangroven indvinder nye landområder, når skoven langsomt, men sikkert vokser ud i havet. Rødderne holder på jorden og opsamler mudder, der efterhånden bliver til stabil jord. Almindelige træer og buske overtager den indre del af mangroveskoven, og nyt land er opstået.

Hvis verdenshavene som forventet stiger, kan en hurtig beslutning om at udplante og beskytte så meget mangroveskov som muligt derfor hjælpe millioner af mennesker. De lavtliggende kystområder i troperne er allermest truede af tyfoner, tsunamier og stigende vandstand.

Læs også: Kaskelothvalers kalve er superdykkere

Vidste du det...   

  • Man kan producere østers i de vanddækkede dele af mangroveskoven.
  • Det har vist sig, at visse mangrovetræer har blomster, der tiltrækker bier. En betydelig honningproduktion er nu ved at blive opbygget i flere mangroveområder. 
  • Frivillige skoleelever i bl.a. Vietnam fjerner affald og plastic fra kysten, så det ikke sætter sig fast på de unge, nyplantede mangrovetræer. 
  • Der er rismarker i mange af de lavtliggende områder langs tropernes kyster, men risplanterne dør, hvis der trænger saltholdigt havvand ind på markerne.

Læs også: Vild med dyr: Charmerende liv under havoverfladen 

Dyrefondet 

  • Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.
  • Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.
  • Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
  • Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.
  • Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
  • Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.
  • Læs mere på dyrefondet.dk og følg fondet på Facebook.