Maria invalid efter rideulykke: Nala får mig ud af sengen

Den ene dag var hun rask, i arbejde, gift og lykkelig. Den næste var alt ændret. En rideulykke kostede Maria Spohr både førlighed, job og ægteskab. Men hunden Nala er Marias trofaste følgesvend, som får hende glad ud af sengen hver dag.

”Efter jeg var i en voldsom ulykke og gennem en uventet skilsmisse grundet ulykken, gik det op for mig, hvor fantastisk en hund jeg har. Hun er der for mig, når mit handicap er for svært at håndtere. Hun sørger for, at jeg altid kommer ud af sengen om morgenen, og hun forstår, når jeg har brug for hende. Hun har en helt fantastisk føling med de personer, hun er i nærheden af, også når vi er ude som besøgshund. Alt dette kan hun uden at have fået andet end helt almindelig opdragelse.”

Ordene er fra Maria Spohr. Hun skrev dem, da hun indstillede Nala til Årets Dyrehelt 2017 – en konkurrence udskrevet af Agria Dyreforsikring. Nala fik ikke titlen, men vi kontaktede Maria for at høre hendes historie. Da vi ankommer til hendes hus i Fredensborg, byder hun velkommen med venstre hånd, mens højre arm og hånd sidder som klæbet til kroppen.

Ind kommer vi dog først efter også at have hilst på 8-årige Nala, der kommer logrende imod os. Hun er en stor, sort flatcoated retriever med de skønneste hundeøjne, der bønfalder om opmærksomhed, men da Maria, 38 år, går indenfor, er Nala straks i hælene på hende.

Læs også: Kasper var bange for at gå i skole: Min kat hjalp mig

Hun er god for mig

Maria sætter sig i lænestolen, og Nala lægger sig ved hendes venstre side og ser opmærksomt på hende, da hun fortæller:

− Da jeg blev skilt, ville jeg have Nala. Hun var mest min hund, og her i lokalområdet kan vi gå lange ture, når min ryg vil lege med, og benene ikke føles som beton på grund af føleforstyrrelser og smerter i ryggen. Hun elsker at bade, så hun og jeg kører også gerne til Nivå Strand eller Hornbæk.

− Hun er så god for mig efter alt det, der er sket. Hun ved, at hun skal søge min opmærksomhed fra min venstre side, og sidder min ældste søn f.eks. og kæmper med lektier, så melder hun sig hos ham – og vupti, så kan han igen.

Siden efteråret 2017 har Nala været besøgshund gennem Trygfonden og besøger sammen med Maria et plejecenter for blinde i Fredensborg og en gruppe udviklingshæmmede unge i Helsinge.

Se også: 3-årig redder moderløs Bambi: Mikkel og rålammet er bedste venner

Afhængig af morfin

Nu fortæller Maria om ulykken, der ramte hende:

− Jeg red jævnligt en venindes hest og vidste, den havde en vane med at svinge til venstre. Jeg var tidligere faldet af uden at komme til skade, men tirsdag den 28. januar 2014 landede jeg med hele min kropsvægt på højre arm.

Det viste sig, at Marias højre overarmsknogle var knækket lige over, og hun fik indopereret en titaniumskinne med skruer i begge knogleender. Hun fik store mængder af morfin og lattergas mod de voldsomme smerter.

12 dage efter ulykken blev hun udskrevet og kom siden til genoptræning på sygehuset en-to gange om ugen.

I august 2014 blev hun igen opereret, nu i højre skulder, hvor ledlæben var revnet, og herefter fulgte genoptræning i Jægersborg to gange om ugen i et halvt år.

I 2015 blev hun opereret i højre albue, fordi lægerne ville se, om de kunne give ekstra plads til nerverne og dermed lindre de smerter, hun havde i underarmen og hånden. Desværre hjalp det ikke.

I et år efter ulykken var Maria dybt afhængig af morfin og havde frygtelige abstinenser, da hun skulle ud af det. I dag er hun ikke længere fast bruger af medicin, men tager muskelafslappende og almindelige smertestillende piller efter behov.

Læs også: Thea skar i sig selv: Laika har reddet mit liv

Positiv livsindstilling

Selv om Maria nu ripper op i det smertefulde forløb, er der smil på læberne, og de klare, blå øjne stråler.

Har du slet ikke haft en psykisk nedtur efter ulykken?

− Nej, for min livsindstilling er, at tingene sker af en årsag, svarer hun og ser lidt frem for sig, før hun fortsætter:

− Jo, jeg brugte to måneder på at hyle i begyndelsen af 2017, men det var, fordi det var lige hårdt nok også at skulle gennem en skilsmisse oven på ulykken.

Hun vil ikke gå i detaljer om skilsmissen, men konstaterer blot:

− Vi var ikke enige om dagligdagen mere. Heldigvis er jeg generelt glad og positiv og forsøger altid at få det bedste ud af alt. Så jeg kom ud af hyleriet og havde jo også mine to sønner på 7 og 14 år at tænke på.

Nej til førtidspension

Maria er uddannet datanom og var it-projektleder i IBM, før hun faldt af hesten. Efter ulykken kan hun ikke længere klare jobbet. Hun har været i arbejdsprøvning i 13 uger på lager og kontor, men fordi Maria kun kan bruge venstre hånd, endte det med, at den blev overbelastet og i oktober 2017 måtte opereres på grund af karpaltunnelsyndrom og seneskedehindebetændelse.

− Jeg er blevet tilbudt førtidspension, men det er jeg ikke klar til. Når jeg ikke kan lave det, jeg hidtil har kunnet, må jeg finde på noget andet, jeg kan blive god til.

− Nu er jeg bevilget flexjob, og mit mål er at arbejde i en vuggestue. Ikke til at skifte ble og mosle med børnene, men til at tale med dem og være med til at udvikle dem.

− Desuden øver jeg mig på at blive bedre til at bede om hjælp – og til at tage folk ind. For nu er jeg klar til mere voksenkontakt – og til kærligheden igen, siger hun med et glimt i øjet.

Nala hører glæden i Marias stemme, kravler halvvejs op i skødet på hende og tager øjenkontakt, måske for at sige noget a la: Vi skal nok klare den, os to!