Rotter kan også være familiedyr

De fleste forsøger at holde de små gnavere ude af hjemmet, men andre inviterer dem ind som kæledyr. Rotter er nemlig sociale og kan trænes ligesom en hund.

Vi kan møde rotter i stalde, skure, loftrum og kældre samt i kloakker. De fleste af os reagerer på den lille gnaver med afsky og væmmelse, og hvis vi får øje på en rotte nær vores bolig, ringer vi straks til kommunens rottebekæmpelse.

Vi har vænnet os til at betragte rotter som smittebærende skadedyr, der hurtigst muligt bør udryddes.

Det er næsten altid arten brun rotte (Rattus norvegicus), der er på færde. Brun rotte kaldes også for “vandrerotte” på grund af dens enestående evne til at sprede sig.

Arten kom til Europa i 1700-tallet, og så gik det hurtigt med at fortrænge dens mindre søsterart “sort rotte” (Rattus rattus). Nu er der kun få sorte rotter tilbage herhjemme. Den brune rotte har fået fodfæste overalt i verden, og den beskrives af og til som klodens mest succesfulde pattedyr næst efter mennesket.

Hos en rotteopdrætter

Jeg har fået lov til at tage nogle rotter med udenfor, så jeg kan fotografere dem i dagslys. Det er lidt køligt, så jeg indvilliger i at bære dem under min sweater. Jeg kan mærke deres små kløer nive lidt i huden på min mave, men ellers er de to rotter helt trygge i varmen, og de holder sig eksemplarisk i ro.

Da vi når ud i haven, poserer de små dyr velvilligt oven på en stol, og de modtager jordnødder som belønning.

Jeg er på besøg hos Astrid, der er en af de relativt få personer, der ikke betragter rotter som ulækre. Astrid husker, hvordan hun selv blev præsenteret for tamrotter, og hun siger:

– Det var tilfældigt, at jeg fandt på at holde rotter. Jeg har selv haft marsvin og kanin, da jeg var barn, men engang var jeg på besøg hos en bekendt, som havde rotter. Jeg syntes straks, det gav mening. I forhold til mine tidligere dyr var rotterne langt mere aktive og energiske. Min mor ville ikke have rotter i huset, men interessen holdt, til jeg flyttede hjemmefra.

Sociale dyr

Astrids rotter er brune rotter, altså selvsamme dyreart, der også lever i vores kloakker. Astrid opdrætter sine kælerotter med fokus på sunde dyr med et godt temperament. Hun tjekker hver af sine rotters genetiske forhistorie, inden den eventuelt indgår i avlen.

Rotteunger skal være mindst fem uger, inden de tages væk fra deres mor. Da rotter bliver tidligt kønsmodne, er det også på den tid, hvor de bør adskilles efter køn.

Astrid understreger, at fordi rotter er så udpræget sociale dyr, skal man altid have mindst to rotter sammen. Hun kan godt sælge en enkelt rotteunge, men kun, hvis der er garanti for at den kommer ud til en allerede eksisterende rottegruppe af samme køn.

– Rotter er flokdyr, og man kan ikke have dem enkeltvis. Så trives de ikke ordentligt, påpeger hun og tilføjer, at det faktisk er bedst med tre eller flere dyr, for at flokdynamikken kan fungere ordentligt.

Vidste du det…

Fra naturens side er rotter primært nataktive, men de er tilpasningsdygtige og vil typisk følge familiens døgnrytme og vænne sig til at blive fodret og kælet med, når det passer ind i familiens tidsplan.

Rotter kan klikkertrænes på samme måde som en hund.

Der findes over 400 forskellige arter af rotter, men langt de fleste rottearter findes i et begrænset geografisk område. Kun den brune og sorte rotte har global udbredelse.

I litteraturen og på film optræder rotter som regel som skadedyr og smittebærere, men der er undtagelser. I Pixar/Disneys animationsfilm “Ratatouille” har en rotte, der drømmer om at blive chefkok i Paris, hovedrollen.