Undersøgelser viser: Katte er også sociale dyr

Tidligere var dn gængse opfattelse, at katte ikke havde noget socialt udbytte af at leve sammen med artsfæller, og at de ikke var sociale dyr. Men det er ikke tilfældet. Faktisk er kattens sociale færdigheder og evne til samarbejde både omfattende og imponerende.

Katte er også sociale dyr

Dna-forskning bekræfter, at vores huskatte nedstammer fra den afrikanske vildkat, der lever alene og stort set kun møder sine artsfæller i parringstiden. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at vores huskat er et socialt dyr, der trives i både grupper med andre katte og sammen med mennesker.

Det er dog ikke længe siden, at man troede, at katte ikke havde noget socialt udbytte af at leve sammen med artsfæller. I England undersøgte man imidlertid i slutningen af 1970'erne flere grupper af katte, der boede sammen på forskellige landejendomme, og man opdagede, at de katte opnåede positive gevinster ved kontakt med især nære familiemedlemmer.

Kattene levede i storfamilier, der minder om strukturen i ulveflokke, og kattegruppen kunne blive ved med at vokse, til der ikke længere var tilstrækkeligt med bytte eller hvilepladser til at dække hele flokkens behov. Først da begyndte nogle af kattene at forlade gruppen.

Det er typisk hannerne, der flytter, og det sker normalt, når de er ca. 1½-2 år, hvor de begynder at lede efter parringsparate hunner.

Også katte, der lever hos os mennesker, kan trives fint i store grupper. Erfarne katteejere vil kunne bekræfte, at kattes sociale færdigheder og evner til samarbejde er både omfattende og imponerende.

Læs også: Katte søger kærlige hjem: Hvem vil have mig? 

Kompliceret flokstruktur

Nogle katte fungerer kun sammen i en hårfin balance, mens andre danner fleksible grupperinger med en kompliceret intern dynamik.

Ofte vil katteejeren have vanskeligt ved at afsløre årsagen til eventuelle gnidninger mellem gruppemedlemmerne, og hvis problemet vokser, kan det være nyttigt at søge hjælp hos en adfærdsbehandler.

Nogle katteadfærdsbehandlere starter med at afdække flok-strukturen ved f.eks. at notere, hvilke katte der sover sammen, hvem der soignerer hinanden, og hvem der leger sammen. Ved at opstille de observationer i skemaform kan adfærdsbehandleren finde frem til antallet af undergrupper i flokken og afsløre, hvilke katte der tilhører de forskellige undergrupper. Metoden kan give et godt overblik over alliancer og potentielle problemområder.

Den enkelte kats duftprofil er ofte helt central for at opretholde de sociale relationer i gruppen. Har en kat været hos dyrlægen eller har fået fremmede dufte på pelsen af andre årsager, kan det være nok til, at kattene i dens undergruppe ikke genkender deres tidligere legekammerat.

Det behøver ikke at føre til tydelige aggressioner eller slagsmål, men fravær af slagsmål betyder ikke, at alt er i skønneste orden i flokken. Katte kan stirre uafladeligt på hinanden, til en af dem flytter sig, og de kan både trøstespise og slikke deres pels halvt i stykker (hypersoignering) som udslag af stress.

Har du flere katte, er det derfor vigtigt at holde godt øje med eventuelle adfærdsændringer, så du hurtigt kan sætte ind, hvis situationen udvikler sig til et problem.

Læs også: Katte kommer for sjældent til dyrlægen: Lider i stilhed 

Vidste du det...

  • Selv om din kat er mere social, end man tidligere troede, katte kunne være, er den også meget territorial. Den kan beskytte og forsvare sin hvileplads, sin sofa eller det værelse i huset, som den opfatter som sit eget.
  • Kattens tendens til imødekommenhed over for både sin egen art og mennesker nedarves primært fra kattens far.
  • At møde mennesker er en vigtig del af socialiseringsprocessen, og killinger skal tidligt møde både børn og voksne, så de kan lære, at mennesker ikke er farlige.
  • Den sociale modning er det tidspunkt, hvor kattens personlighed er færdigudviklet, dvs. når katten er 1½-2 år. Det svarer til mennesket i slutningen af teenagealderen.

Læs også: Dyrenes verden: En rigtig grinebidder

Dyrefondet

  • Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.
  • Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.
  • Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
  • Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.
  • Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
  • Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.