Mad til hele familien – efter dit skema

Det kan godt være noget af en opgave at skulle lave mad til en hel familie, når mindstemand ikke kan lide kartofler og husbonden hader dild. Desuden har du kun en halv time. Det nye madlavningsunivers spisbedre.dk giver heldigvis en hjælpende hånd.

De fleste familier har en kræsenpind eller to, og så er det altså ikke altid lige let at forny sig, når begrænsningerne pludselig virker større end mulighederne. Dette er heldigvis bare en illusion, for mulighederne er mange, og på spisbedre.dk kan du finde tusindvis af opskrifter.

Det smarte er, at du nemt kan sortere i opskrifterne, så du undgår de madvarer, der er upopulære i husholdningen. Og endnu bedre bliver det, når du kan også kan filtrere efter, hvor lang tid du har – skal det kunne ordnes på en halv time, eller har du længere tid?

Mad til alle anledninger

Med det nye spisbedre.dk bliver det altså pludseligt nemmere at lave mad til alle, men dette er blot én af de mange funktioner, der kan hjælpe dig med madlavningen i hverdagen. Her kan du se et udpluk:

Gem en opskrift

Log ind og gem dine yndlingsopskrifter i din egen digitale kogebog – så har du dem altid ved hånden.

Nærringsindholdet er udregnet pr. person

Kalorier, kulhydrater, protein, fedt og kostfiberindhold står angivet ved hver opskrift.

Op- og nedskaler opskriften efter hvor mange der kommer til bords

Vi kender det alle: Opskriften på brunchboller er til 16 stk., men du skal bruge 20 stk. Spisbedre.dk har gjort det nemt at skalere opskriften: Du angiver blot det rette antal stk. eller personer, og udregningen sker automatisk.

Vegetarisk, glutenfrit eller laktosefrit?

Søg kun de opskrifter frem, som matcher dine præferencer. Forskellige spiseretninger og allergier kan gøre det udfordrende at finde inspiration til aftensmaden. Og det er bare sjovere, at spise sammen, når alle spiser den samme ret. På spisbedre.dk kan du søge blandt tusindvis af opskrifter og filtrere de opskrifter fra, som ikke matcher din husstands præferencer.

Tøm køleskabet – og undgå madspild
Hvad stiller man op med en bakke kyllingefileter, fire tomater og et løg? På spisbedre.dk kan du søge opskrifter frem, der indeholder lige de ingredienser, du har ved hånden.

Alle disse funktioner og meget mere finder du, hvis du trykker "Udvidet søgning" på spisbedre.dk