Så farligt er stress

Vedvarende stress er ikke sundt. Det ved vi. Men hvad er konsekvenserne på kort og lang sigt? Og kan man egentlig dø af stress?

Måske har du siddet på jobbet og været ved at drukne i opgaver. Eller måske kommanderer din bedre halvdel ustandseligt rundt med dig derhjemme. Mange af os har godt fyldt op i programmet, og stress er efterhånden blevet en folkesygdom. Men kan man egentlig dø af stress?
 

Uheldige indvirkninger

For at få en endnu bedre forståelse af, hvor farligt stress kan være, har Videnskab.dk talt med den danske stressforsker Naja Hulvej Rod, som er lektor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet.
- Det lyder selvfølgelig lidt hårdt, når man siger, at stress kan slå ihjel. Men det, vi kan se, er, at stress kan give nogle uheldige indvirkninger på helbredet både på kort og lang sigt, siger Naja Hulvej Rod.

Læs også: Chefen stresser dig med coaching

Stress er kroppens naturlige reaktion, når den står over for store udfordringer eller farer, og her er stress faktisk yderst brugbart.
- Stress hjælper faktisk kroppen på den måde, at det skaber øget energi til både muskler og hjerne, når vi har mest brug for det. Det kan være smart, hvis vi skal krydse gaden, og der pludselig kommer en bil for tæt på eller i andre farlige situationer. Problemet opstår, når man er stresset over længere tid, siger Naja Hulvej Rod, som påpeger, at stress kan have en negativ indvirkning på kroppen både på kort og lang sigt.

Forhøjet blodtryk

- Vi kan se, at hvis kroppen er udsat for stress igennem længere tid, er der øget risiko for at udvikle forhøjet blodtryk, og der er også risiko for hjerte-kar-sygdomme, siger hun.
Dermed kan der altså ifølge Naja Hulvej Rod være en sammenhæng mellem stress og dødelighed.

 Læs også: Derfor kan stress føre til depression

En række undersøgelser har vist, at stress også kan have korttidseffekter. Naja Hulvej Rod forklarer:
- For nogle kan det have store konsekvenser, hvis man pludselig befinder sig i en ekstremt stresset situation. Det kan for eksempel være ved dødsfald i familien eller ved meget vigtige deadlines.
Hvis man i forvejen – måske uden at vide det – har underliggende hjerteproblemer, så kan ekstrem stress virke som en form for trigger-effekt, og det kan altså i sjældne tilfælde føre til hjertestop, siger hun.

Læs også: Danmark får sit første stress-forskningscenter

Ifølge Naja Hulvej Rod kan stress nemlig forsage øget risiko for netop at begå selvmord.
- Er man udsat for langvarig stress, tyder vores undersøgelser på, at det er forbundet med en større risiko for at begå selvmord. Det kan hænge sammen med, at man oplever stærk udbrændthed eller svær depression, siger hun.
 

Forkølelse eller influenza

I den lidt blødere ende kan stress også have indvirkning på vores immunsystem. Nogle har måske endda prøvet at blive syg lige efter en stresset periode.
- Stress kan faktisk booste vores immunsystem i pressede situationer. Eksempelvis hvis vi bliver sårede og på den måde er mere udsatte i en periode, eller hvis vi skal nå en deadline. Så oplever nogle, at man når sin deadline, men umiddelbart efter må lægge sig med en forkølelse eller influenza, siger Naja Hulvej Rod og henviser til, at undersøgelser for eksempel har vist, at studerendes immunforsvar bliver svagere omkring eksamensperioder.

Læs også på Videnskab.dk

Stressede mødre får stressbare børn
Sådan hjælper du en stresset kat