Afdødekontakt: Endelig fik jeg sagt farvel til far

Silje har gennem sit liv haft et turbulent forhold til sin far. Hun vidste heller ikke, at han var dødssyg, før politiet for 10 år siden bankede på døren, og hun fik derfor ikke taget afsked. Silje har bedt Ude og Hjemmes clairvoyant Pia Neves om at formidle en afdødekontakt til faren.

Silje sidder med sin datter på 3 måneder, da det pludselig ringer på døren.

Ringeklokken bliver ihærdigt ved med at ringe. Silje undrer sig over, hvem det mon kan være, inden hun til sidst rejser sig, da vedkommende på den anden side af døren ikke giver op.

Da hun åbner, bliver hun mødt af to politibetjente med alvorlige ansigtsudtryk.

Silje kan ikke forstå, hvad der sker, og lader blikket flakke fra sin datter til betjentene, der med lavmælte stemmer fortæller, at hendes far, Ebbe, er død.

Det var den 1. marts 2008, at Siljes far åndede ud på hospitalet helt alene.

Silje var dengang 24 år og vidste godt, at hendes far var syg, men hun havde ingen anelse om, at det var så alvorligt.

Lige siden den dag har det plaget Silje, at hun ikke fik sagt farvel, og derfor har hun bedt Ude og Hjemmes clairvoyant Pia Neves om hjælp til at skabe kontakt til hendes afdøde far.

Læs også: Britta fik afdødekontakt til sin mormor: Hun var som en mor for mig

Afdødekontakt

Pia kender ikke noget til Silje og Ebbes historie – blot faderens fornavn og relationen mellem dem.

Silje trækker vejret dybt, da Pia lukker øjnene og forsøger at skabe kontakt.

Der er helt stille i stuen, og der går et øjeblik, før Pia bryder tavsheden og fortæller, at Siljes far lige skal lokkes, da han er lidt skeptisk. 

– Han synes, det er noget pjat, når han er død, men han er rigtig glad for, at du gør det, for der var mange ting, som I ikke nåede at få sagt til hinanden, og det er han rigtig ked af, fortæller Pia. 

– Jeg oplever ham som en kærlig far. Han elsker dig virkelig, men han havde bare enormt svært ved at udtrykke det. Det ærgrer ham, at han ikke fik sagt det til dig, mens han var i live. Jeg tror ikke, at han var nem at være gift med, og jeg fornemmer, at han var skilt fra din mor, siger Pia, mens Silje retter ryggen i sofaen og nikker svagt.

Savnede far som ung

Hendes forældre blev nemlig skilt, da Silje var 2 år, men hun besøgte ham regelmæssigt som lille.

Hun husker deres ture i Tivoli og restaurantbesøg. Men Silje har alligevel svært ved at huske de gode minder, for årene, hvor han ikke var en del af Siljes liv, overskygger.

Og det mærker Pia også kom til udtryk i deres forhold.

– Jeg fornemmer, at der var perioder, hvor du sjældent så ham. Det var meget svingende, og nogle gange kunne der gå et helt år, hvor du ikke så ham. Jeg ser også, at du er blevet skuffet over ham mange gange, fordi du skulle være den voksne, fortæller Pia.

Silje indrømmer, at det ikke altid var nemt at være Ebbes datter. Hun vidste aldrig, hvornår hun så ham, eller om hun kunne komme i kontakt med ham. Hun husker de ubesvarede telefonopkald og har svært ved at skjule skuffelsen over, at faderen ikke tog initiativ til at se hende.

Se også: Clairvoyant forudså min datters død

Alvorligt syg

De gode minder med faderen er derfor få, men de seneste år nærmede de sig hinanden.

Silje husker tydeligt den sidste gang, hun så sin far, hvor de drak kaffe på en café ved Hovedbanegården. Det er et rart minde at tænke tilbage på, da de fik drøftet stort og småt i hinandens liv. Bare ikke faderens sygdomsforløb.

I mange år har det plaget hende, at hun ikke fik sagt ordentligt farvel. Hun er ked af, at hendes far lå helt alene på en hospitalsstue i hans sidste tid. Hun ville gerne have været der, men fik aldrig muligheden, da hun ikke var klar over, hvor syg faderen egentlig var. 

– Der er jo ingen mennesker, der skal dø alene. Jeg ville gerne have været der for ham. Jeg ville gerne have sagt ordentligt farvel. Det var ikke sjovt, da politiet bankede på min dør og fortalte, at min far var død, siger Silje med lavmælt stemme og blanke øjne, mens hun husker tilbage på den dag, som hun forsøger at glemme.

En knudemand

– Han hoster og hakker og har noget, der sidder i halsen. Han har en hel masse, som farer rundt i kroppen, uden at vide, hvad det er. Jeg oplever, at han er syg i hele kroppen, da han dør, men ikke har sagt det til nogen. Det var fredfyldt, da han døde, for han gik bare ud som et lys, fortæller Pia, mens hun knipser med fingrene.

Silje sidder forbløffet tilbage i sofaen, for på sygehuset fik hun at vide, at hendes far døde af en lungebetændelse, da hans immunsystem var nedbrudt af kræft.

Men Silje ved ikke så meget om hendes fars sygdomsforløb, da han ikke indviede Silje i, hvor slemt det stod til.

– Din far var en vaskeægte knudemand, der ikke snakkede om følelser. Han har ikke sagt en lyd, da han var for stolt til at indrømme, at han var syg. Når først han havde besluttet sig for, at han ikke ville fortælle det til nogen, så blev det sådan, forklarer Pia.

Hun uddyber, at han godt vidste, at han skulle dø, men at han ikke havde smerter. Der var ingen, der havde forudset, at han var så syg, for han så ikke syg ud før til allersidst. Han blev også ved med at gå på arbejde hos posthjemmeværnet. Han snød alle omkring sig, så der er ingen grund til, at Silje bebrejder sig selv, fortæller Pia.

Læs også: Mettes søn døde af meningitis: Jeg slukkede for respiratoren

En bedre bedstefar

Noget af det, som Siljes far, Ebbe, presser på for at sige, er, at han følger troligt med i sit barnebarns liv.

– Han er rigtig stolt af hende og vil altid passe på hende. Han var indstillet på, at han ville være en bedre bedstefar end den far, han var for dig, siger Pia.

Silje tager en dyb vejrtrækning og kan ikke lade være at smile over den besked, men ansigtet bliver dog hurtigt lagt i alvorlige folder, da Ebbe ikke nåede at se sit barnebarn, inden han døde.

– Hun var kun 3 måneder, da han døde. Han nåede desværre aldrig at se hende, mens han var i live. Første gang, hun så ham, var, da hun var med inde at sige farvel, efter han var død, sukker Silje.

– Han er også stolt af, at du klarer dig så godt og er kommet så langt med dit liv. Han er glad for, at du skaffede kontakt, for så kan han nå at sige, at han stadig er her, og at han er ked af, at han ikke brugte mere tid med dig, mens han var i live, fortæller Pia, inden hun lukker øjnene og giver slip på Siljes far.

Tilbage sidder Silje med en god følelse i kroppen.

– Det var rart at snakke med ham og vide, at han har det godt. Jeg har savnet at snakke med ham. Nu er det afsluttet på en god måde, og jeg skal ikke bekymre mig om, at jeg ikke fik sagt farvel, siger Silje med taknemmelighed.