Britta fik afdødekontakt til sin mormor: Hun var som mor for mig

Britta Højlund Rasmussens ankomst til verden var langt fra udramatisk: Hendes mor døde under fødslen, og mormoren tog den lille pige til sig. Nu har hun bedt Ude og Hjemmes clairvoyant om at formidle en afdødekontakt til den kvinde, som Britta opfatter som mor.

Britta fik afdødekontakt til sin mormor: Hun var som en mor for mig

Britta Højlund Rasmussen går i rask trav fra den cykel, hun lige har parkeret på gårdspladsen, mod indgangen til det lille hus. Hun kender turen skridt for skridt og ved lige nøjagtig, hvor mange gange hun skal sætte den ene fod foran den anden, før hun står foran hoveddøren. Britta når ikke engang at tage fat i dørhåndtaget, før hendes søster åbner døren på klem. Britta har en veninde med hjem, men de må ikke komme indenfor sammen. Hun skal komme selv. Selv om Britta på det tidspunkt kun er 12 år, ved hun med det samme, at noget er rivende galt.

– Jeg vidste, at hun var død. Så brød jeg sammen, fortæller Britta med blanke øjne, inden hun trækker vejret dybt.

Den 9. september 1983 dør Brittas mormor, Inga Stefania Nielsen Højlund, 68 år gammel.

Læs også: Michella fik afdødekontakt til sin far: Han døde pludseligt

Fik formidlet afdødekontakt

Selv om det i dag er knap 35 år siden, sidder Britta stadig tilbage med en sorg over at have mistet den kvinde, der var som en mor for hende. Hun har derfor bedt Ude og Hjemmes clairvoyant Pia Neves om at formidle en afdødekontakt. Pia kender intet til Britta og hendes mormor på forhånd – blot fornavnene og relationen.

– Jeg får ind, at hun havde et mellemnavn, hun var stolt af. Hun havde et eller andet mellemnavn, hun var stolt af og så et kedeligt efternavn. Giver det mening? spørger Pia, da hun med lukkede øjne kalder Inga frem.

Britta, der i dag er 46 år, har svært ved at holde tårerne tilbage, som hun sidder over for Pia i køkkenet i sit hjem i Kirke Hyllinge. Hun nikker anerkendende: Inga Stefania Nielsen Højlund.

Boede hos mormor

– Hun kan ikke forstå, at du ikke har brugt hendes mellemnavn. Nå, men hun vil i hvert fald rigtig gerne tale med dig, siger Pia og lader et smil brede sig over hendes læber.

De store smil bliver hurtigt afløst af en alvorlig mine.

Brittas start på livet var barsk: Gravid med deres tredje barn glædede de vordende forældre sig til at tage imod den lille ny. Men fødslen forløb langt fra som planlagt.

Noget gik rivende galt. Efter flere forsøg på genoplivning døde Brittas mor – bare 28 år gammel. Men den lille pige overlevede.

Med en sorg, der gnavede sig ind under huden, og to andre børn at tage hensyn til, blev løsningen, at Britta skulle være hos sin mormor. De to andre børn boede også hos mormoren i perioder, men ikke lige så længe som Britta.

– Jeg oplever det, som om du havde en helt særlig plads og måske også var der mere end andre og måske boede der. Jeg ser dig være meget hos din mormor, så hun nærmest var nummer to mor. Eller mor. Jeg har svært ved at finde ud af, hvilken en af dem, hun var, siger Pia og kniber øjnene sammen.

– Jeg oplever hende som en, der har overøst dig med kærlighed. Man kunne altid komme der og være der.

Pia har ret.

Hun fortæller, hvordan Brittas mormor var en kvinde, der altid lyttede til andre og hjalp til, hvor der var brug for det. Om det var nabokonerne, der skulle have luftet deres frustrationer, børn, der havde svært ved at læse, eller børnebørn, der havde brug for at sidde på skødet og vende dagens begivenheder.

Se også: Mettes søn døde af meningitis: Jeg slukkede for respiratoren

Fik ikke sagt farvel

Brittas mormor døde pludseligt, men ikke uventet.

Efter et sygdomsforløb med vand i lungerne og kræft i underlivet, der senere blev fjernet, forsøgte familien at forberede sig på at tage afsked med den mormor, der altid havde holdt familien sammen og støttet alle – selv når tingene så sorte ud.

– Jeg ser hende allerhøjest være syg i halvandet år. Jeg har meget svært ved at finde ud af, hvad det er, for den eneste følelse, jeg har, er ikke at kunne trække vejret længere, og så at have et hul i maven, og fører hænderne mod sin hals. Hun forklarer, at hun får følelsen af at blive kvalt.

– Hun har heldigvis ikke ondt. Men det sidder også i halsen, siger Pia og fortæller, at hun føler et hjertestop eller en blodprop.

Britta fik aldrig sagt farvel til den kvinde, der sørgede for, at hun fik en god start på livet.

Hun cyklede hver dag efter skole til sin elskede mormor – for at kunne sidde ved siden af hende, holde hende i hånden, høre hendes stemme og mærke hendes ro. Hun brugte sågar hele den sidste sommer ved sin mormors side med puslespil på gulvet, mens hun sørgede for, at mormoren fik mad og drikke.

Men den dag i september nåede hun ikke frem i tide. Dét har plaget hende lige siden.

– Hun siger, at du altså ikke skal tænke over, at du ikke nåede det. At du ikke nåede at komme ind på hospitalet, eller at du ikke nåede at komme ind i sidste øjeblik. Det er noget, du har gået og plaget dig selv med. Og det skal du holde op med, siger hun.

Læs også: I pleje hos mormor

Hun følger med

I dag har Britta ingen af sine forældre tilbage, men hun er selv blevet mormor. Datteren Stephanie, der er opkaldt efter sin oldemor, har fået datteren Liva.

– Hvis jeg bare selv kan blive en halvt så god mormor, som hun var, så er jeg glad, siger hun og viser et billede frem af den lille størrelse.

På en reol i køkkenet står bogen ”Mormor fortæller”. Britta drømmer om at kunne give noget af alt det, hun har lært af sin mormor, videre til det lille barnebarn. Kærlighed og omsorg ad libitum.

– Hun er ked af, at hun ikke kunne være der mere for dig. Tillykke med, at du blev min datter, siger hun. Selv om det var en tragisk årsag.

Kærligheden stråler ud af Pias øjne. Dét er ikke til at tage fejl af.

– Så hun følger med? spørger Britta med gråd i stemmen.

– Ja, det kan du da tro, siger hun og griner, svarer Pia.

Det svar får et smil til at brede sig på Brittas læber.