Clairvoyant forudså min datters død

Tilbage i 2001 mistede AnnBritt sin 16-årige datter, men nogle måneder forinden havde hun allerede fået et varsel. En clairvoyant fortalte hende nemlig noget, hun håbede aldrig ville gå i opfyldelse.

Med en god portion skepsis banker AnnBritt på clairvoyantens dør. Hun håber, at hun vil fortælle, at hun og kæresten vil leve et langt og lykkeligt liv. De sætter sig ved bordet, og selv om clairvoyanten ikke har andre informationer end AnnBritts navn og fødselsdato, så kan hun genkende mange af de ting, som der bliver sagt.

Men på et tidspunkt, får AnnBritt et chok.

 – Hun sagde, at min ældste datter, Sofia, snart ville forlade dette liv. Jeg havde det fuldstændig, som om min krop blev lammet. Jeg blev ikke vred, men jeg spurgte, hvad jeg kunne gøre for at forhindre det. Hun kiggede på mig og sagde så: Ingenting.

Både AnnBritt og hendes to døtre var sunde og raske mennesker. Sammen med kæresten Bengt levede familien et stille og roligt liv på den idylliske gård i den svenske by Skövde, men da hun den dag fik forudsigelsen om sin datters død, håbede hun, at mediet tog fejl.

 – Jeg fik af vide, at jeg bare skulle give hende så meget kærlighed som muligt.

Den efterfølgende tid var AnnBritt meget opmærksom på datteren. Hun var nervøs, når hun forlod huset, fordi hun forestillede sig, at hun ville komme ud for en trafikulykke eller blive myrdet.

 – Jeg blev nærmest irriteret på mig selv over, at jeg lod det påvirke mig så meget, og jeg blev meget opmærksom, når Sofia sagde noget. Vidste hun det måske selv? husker AnnBritt.

Læs også: Ullas store sorg: Hvorfor døde min datter?

Pludselig syg

Men syv måneder efter AnnBritt havde besøgt clairvoyanten, blev 16-årige Sofia syg. Det virkede i første omgang som influenzasymptomer.

Noget tid forinden havde familien været på besøg hos Sofias bedsteforældre. Da de skulle hjem, sagde Sofia noget, som AnnBritt bed mærke i.

 – Hun sagde: ”Farvel bedstemor og bedstefar. I skal bare vide, at jeg elsker jer.” Det havde jeg aldrig hørt hende sige før.

 Som Sofia fik det dårligere, var AnnBritt ved hendes side.

 – Jeg fortalte om livet, kærligheden og de mange mennesker, som betød noget for os. Hendes feber faldt, men jeg kunne se, at hun stadig havde det meget dårligt.

Se også: Danmarks bedste clairvoyant: Jeg taler med de døde

Kunne ikke mere

Om natten fik hun det værre, og AnnBritt ringede til lægevagten, der gav de råd, som hun som sygeplejerske allerede kendte. I stedet mente AnnBritt, at det ville være bedre at komme ind med Sofie næste morgen.

 Men klokken 5 om morgenen vågnede Sofia op.

 – ”Mor, mor. Nu kan jeg ikke mere,” sagde hun. Derefter sov hun ind.

 AnnBritt skyndte sig at ringe til Bengt, der kom og hjalp med hjertemassage, men lige lidt hjalp det. Da ambulancen kom, og hun kunne se sin livløse datter omringet af folk, udstødte hun et hjerteskærende skrig.

På vej mod hospitalet i ambulancen sad AnnBritt med hånden på sin datter, mens tårerne trillede ned ad hendes kinder. Men pludselig stoppede hun.

 – Jeg kunne mærke, at hendes sjæl forlod kroppen. Det sekund vidste jeg, at der ikke var mere at gøre, fortæller AnnBritt.

Kort efter ankomsten til hospitalet blev hendes datter også erklæret død.

Læs også: Puk Elgård: Jeg har set døden

Liv efter døden

Dagen efter Sofias død, oplevede AnnBritt igen noget, hun ikke kunne forklare.

Både hun og hendes yngste datter, Maria, vågnede samtidig midt om natten og begyndte at synge den samme salme. Hvorfor de begge gjorde det, kunne de ikke forklare, men følelsen af, at Sofia stadig var der, var stærk. Ordene fra omkvædet blev efterfølgende en del af hendes dødsannonce.

– Til Sofias begravelse kunne jeg se hende. Hun stod der med sit varme smil og sit frække blik i øjnene, og det gav mig en ro, for den dag blev jeg for alvor overbevist om, at der var liv efter døden.

– Det er en evig påmindelse om, at man skal leve livet nu. Man skal ikke vente med at gøre det, man har lyst til, for det er ikke sikkert, at tiden er der. Det har jeg lært af Sofia.