Mia passede sin mor til sidste åndedrag: Jeg savner hende hver dag

Mia mistede sin mor for knap syv år siden. De har altid haft et tæt forhold, så Mia var ikke i tvivl om at tage plejeorlov, da hendes mor blev alvorligt syg og døende. Mia har taget kontakt til Ude og Hjemmes clairvoyant for at mærke moderens nærvær en sidste gang.

”Under stjernerne på himlen, sejler du med mig. Luk nu stille dine øjne, så er vi på vej”.

Det er de dæmpede toner af Rasmus Seebach, som fylder hospitalsstuen, da Mias mor kæmper for de sidste åndedrag. Mia er ved hendes side, som hun har været i det sidste lange stykke tid under moderens sygdom. Hun holder hende i hånden lige til det sidste, så hun ikke er i tvivl om Mias kærlighed.

Efter to dybe åndedrag bliver der helt stille, og Mia kaster sig over sin mor og håber, at hun vil vågne igen. Men det gør hun ikke.

Jenny døde den 5. december 2011, 56 år.

Mia savner sin mor hver dag og vil gøre hvad som helst for at få et lille øjeblik med hende igen. Derfor har hun kontaktet Ude og Hjemmes clairvoyant Pia Neves, da hun gerne vil mærke moderens nærvær en sidste gang og vide, om moderen følger med fra oven. 

– Hun vil rigtig gerne tale med dig, men jeg skal lige overbevise hende om, at du ikke bliver for ked af det. Hun er meget betænksom. Jeg oplever hende som det varmeste, dejligste og mest omsorgsfulde menneske i hele verden. Hun er 1.000 gange mere bekymret for andres ve og vel end sig selv, forklarer Pia, der ikke kan lade være at trække på smilebåndet.

Læs også: Michele mistede sin mor som 5-årig: Jeg kan ikke huske hende

Tæt, tæt forhold

Mia er slet ikke i tvivl om, at det er hendes mor, som Pia er i kontakt med. Hun beskriver selv sin mor som utrolig omsorgsfuld og kærlig. Mia havde et helt særligt forhold til moderen, for hun er efternøler i en søskendeflok på tre. Derfor har hun også tilbragt mange timer i selskab med moderen efter forældrenes skilsmisse. Og da hun flyttede hjemmefra, var hun ikke klar til at opgive samværet, så den tætte kontakt fortsatte i voksenlivet.

Da hendes mor døde, følte hun en total tomhed. Selv om Mia har arvet mange af moderens ting, f.eks. det hvide vitrineskab i stuen, der er fyldt med billeder og minder, og den engel, der hænger i Mias halskæde, kan det ikke erstatte moderens omsorg. Hun mangler hver dag.

– Hun var uden tvivl mor med stort M. Jeg oplever, at hun var meget tynd lige inden, hun døde. Hun var klar til at give slip til sidst, for hun var træt og havde ondt alle steder. Jeg oplever, at kræften først kom i lungen og halsen, men har spredt sig til resten af kroppen, siger Pia, mens hun rømmer sig og tager sig til halsen.

– Det er fuldstændig rigtigt. Hun tabte sig helt vildt, fordi hun ikke kunne spise til sidst. Det begyndte i øverste del af lungen, men spredte sig hurtigt til hjernen og resten af kroppen. Det var de sidste fire måneder, der var værst, da hun mistede førligheden og blev erklæret terminal, fortæller Mia.

Og så var der ingenting at gøre, for fremtiden var udsigtsløs.

Det gik hurtigt

Jenny fik erklæret lungekræft i februar, og 10 måneder senere døde hun en frostklar decemberaften.

Mia var ikke i tvivl om, at hun ville tilbringe mest mulig tid med moderen, og derfor tog hun plejeorlov. De havde aftalt, at moderen skulle have en kørestol, så de kunne gå ture og tage på café. Men intet af det nåede de, for der gik kun en måned, så var moderen så dårlig, at hun blev indlagt på hospitalet.

Dermed ophørte Mias plejeorlov, men hun kunne ikke overskue at vende tilbage til sit arbejde, mens moderen lå helt alene. Hun blev derfor sygemeldt, så hun kunne være hos sin mor lige til det sidste.

Hver morgen afleverede hun børnene i institution og kørte direkte på sygehuset og sad ved siden af moderen i flere timer. Hun spillede hendes ynglingsmusik og snakkede med hende, selv om hun ikke altid havde kræfter til at svare.  

Se også: Gitte fik ro i sjælen: Min mor døde af sorg

Den største gave

– Nogle dage kunne hun sige noget, andre dage kunne hun ikke. Hun gled ind og ud af bevidstheden. Jeg ville have det bedste ud af hver dag, opleve så meget med hende og være mest muligt sammen med hende, forklarer Mia, der ville ønske, at hun kunne skrue tiden tilbage og få et sidste kram af moderen.

Jenny ville også ønske, at hun havde mere tid med familien, men når det ikke kunne være anderledes, var hun dybt taknemmelig for, at hun fik så mange timer med Mia. De fik snakket om alt og intet. 

– At du havde plejeorlov, var den største gave, du overhovedet kunne give hende. At være så tæt og tryg med dem, som hun holdt af i den sidste tid, betød virkelig meget for hende. Jeg oplever, at det var fredfyldt, da hun døde, og at der var mange omkring hende, siger Pia.

God med børn

Det er ikke kun Mia, der savner sin mor, det gør hendes børn på 12 og 15 år også. De blev ofte passet af deres mormor, der altid var klar på sjov og spas. Hun har haft børnebørnene med i sommerland mange gange og var ikke bleg for at spørge efter ekstrature i rutsjebanerne.

Pia fornemmer også, at Jenny var god med børn.

– Jeg oplever, at hun arbejdede med mennesker. Kan det passe, at hun var pædagog? spørger Pia.

Mia nikker, og det var også hendes mor, der inspirerede hende til at blive pædagogisk assistent. Hun havde været med sin mor på arbejde så mange gange før, da hun arbejdede på et børnehjem. Mia hadede dog, når moderen skulle på koloni med børnene, for så var hun væk i flere dage, hvor Mia savnede hende helt ubeskriveligt.

Det gør hun også i dag, hvor hun er begyndt at drømme om moderen. Nogle morgener er hun vågnet med en boblende glæde indeni, fordi hun har drømt, at hun har drukket kaffe med sin mor. Men glæden bliver brat erstattet af sorg, når hun registrerer, at det bare var en drøm.

Læs også: Britta fik afdødekontakt til sin mormor: Hun var som mor for mig

Holder øje med jer

– For nyligt drømte jeg, at jeg gik ned ad en trappe. Da jeg åbnede døren, var der fyldt med blomster, og så stod min mor og sagde ”hej Sol”, for det kaldte hun mig nogle gange. Hun stod lige midt i et blomsterflor i alle farver, siger Mia, mens hun forklarer, at hendes mor havde grønne fingre og elskede blomster. 

Pia smiler og forklarer, at det var et tegn på, at moderen ville i kontakt med Mia.

 Men det er ikke kun i drømmene, at moderen er tæt på, for hun holder øje med Mia og hendes børn fra oven.

– Din mor følger med i jeres hverdag. Hun passer på jer, og når du sover, aer hun dig i håret, siger Pia.

Mia er tydeligt lettet, for det var lige, hvad hun havde brug for at høre. Det giver Mia en ro i kroppen at vide, at hun stadig har en tæt kontakt med moderen, selv om hun ikke kan svare eller give Mia et kram.

I hverdagen tænker hun sin mor med i alt, hvad hun gør, og efter bisættelsen var Mia sammen med sine søskende, hvor de spiste flæskestegssandwich og flødeskumskager – lige i moderens ånd – mens de mindedes hende.

Lige inden Pia lukker øjnene og slipper Mias mor, forsikrer hun Mia om, at hendes mor har det godt, der hvor hun er i dag. Hun har ingen smerter og er sammen med sine forældre. Et glædeligt gensyn. 

– Hun siger: ”Vi ses, min Sol”. Både din mormor og morfar sender håndkys, mens din mor vil tage dig i sin favn og give dig en kæmpe krammer. Sådan som hun gjorde, inden hun blev syg. Hun er stolt af dig, siger Pia, der er blevet helt opkvikket af Jennys kærlighed.