Alle tiders nytårshits

Modsat de mange hyggelige og festlige julesange, vi hører i hele december, har vi ikke så mange klassikere til at fejre nytåret. Men der er undtagelser, og Jørgen de Mylius har fundet fire af nytårets hits. Godt nytår!

Et ønske om fred

”Happy New Year” blev med det samme den ultimative nytårssang. I forhold til de mange populære julesange findes der kun et minimalt antal nytårssange, men i 1980 var Abba verdensberømte og på toppen. De var i gang med at færdiggøre sangene til deres syvende studiealbum med nye numre af Benny Andersson og Björn Ulvaeus. Deriblandt var ”Happy New Year”, som med det samme etablerede sig som en klassiker.

Læs også: Cher: Hun ville bare være berømt

Forinden havde Sveriges tv fået nys om, at Björn og Benny havde planer om en hel nytårsmusical, og spurgte, om gruppen kunne medvirke nytårsaften 1980 med en nytårssang. Valget var let, for planerne om en nytårsmusical var skrinlagt, men ”Happy New Year” lå klar. Samtidig havde Björn og Agnetha besluttet sig for skilsmisse, og Abba ønskede, at karrieren skulle fortsætte, som om intet var hændt.

”Happy New Year” er en sang, der kigger tilbage, men også udtrykker håb og fredsønsker for det nye årti. I teksten bliver nævnt, hvad der mon venter i slutningen af 1989 – uden at vide, at til den tid ville store dele af verden være i ekstase over, at den kolde krig netop var forbi. Berlinmuren faldt i november 1989.

Læs også: Ricky Nelson var født i rampelyset

Sangen blev en del af ”Super Trouper”-albummet med verdenspremiere den 3. november 1980. Svensk tv bad Abba om en eksklusiv tv-premiere på ”Happy New Year” til nytårsunderholdningen, hvor gruppen var placeret rundt om pianoet med Benny som spillemand og de andre stående ved siden af. Det er siden blevet en tradition for svensk tv at gentage klippet hver år til nytårsaften.

Det var titelmelodien og ”The Winner Takes it All”, der blev de store singlehits fra ”Super Trouper”-albummet, men til gengæld havde den spansksprogede udgave, ”Felicidad”, stor succes i spansktalende lande. I øvrigt har Abba ikke indspillet en eneste julesang, men det har både Agnetha og Frida som solister, Björn som medlem af Hootenanny Singers og Bennys 60’erband Hep Stars. Abba holdt sig fra nichesange med ”Happy New Year” som en smuk undtagelse, der stadig er en af de mest spillede sange op til nytår.

Lyt til sangen: ABBA: Happy New Year

Fra Grete Walter til Kim Larsen

”Tak for alt i det gamle år” er en smuk nytårssang fra 1953, som jeg fik et særligt forhold til, da jeg i 1963 mødte tekstforfatteren Claus Walter. Han var ansat i radioens underholdningsafdeling, da jeg begyndte på P3, som hørte under den afdeling. Jeg kom til at lære Claus at kende midt i hans karrieres højdepunkt, hvor han sammen med Arne Myggen var en sjov vært i det utrolig populære radioprogram ”Hvornår var det nu det var”, som siden har fået mange varianter.

Læs også: Kim Larsen: Læs om vores spillemand og lyt til hans musik

Claus var oprindelig skuespiller, og sammen med sin hustru, Grete, der var både skuespiller og sangerinde, skrev han kærligheds- og nytårssangen ”Tak for alt i det gamle år”. Grete lancerede den på plade, og de optrådte begge med den. Claus Walter døde pludselig i 1974. Han blev kun 55 år, og det var et stort chok for os alle. Grete dannede siden par med chefkorrektør Flemming Gunnersen. Hun døde i 1996.

I nyere tid er sangen kommet til ære og værdighed igen i en moderniseret udgave med Kim Larsen og Kjukken fra 2004. Kim indsang den i forbindelse med en trilogi med overskriften ”Sange fra glemmebogen”, og selv om de fleste af hans jule- og nytårsfortolkninger som ”Højt fra træets grønne top” og ”Et barn er født i Bethlehem” fra albummet ”Glemmebogen – Jul og Nytår” ikke er glemte sange, var det rettidig omhu at tage ”Tak for alt i det gamle år” med. Det er en dejlig nytårssang om året, der gik, om tilgivelse og håb for den kommende tid.

Lyt til sangen: Kim Larsen: Tak For Alt I Det Gamle År

Nytårshilsen fra Gnags

Peter A.G. har været gavmild med sine julesange til Gnags, og i 2007 kom snakken om en nytårssang på banen. Alle i gruppen var enige om, at det var lige, hvad der manglede.

– Vi ville gerne lave en nytårssang. En hyldest til fantasien. Og alle dens krøller. Billedliggjort i serpentinernes længsel, når de ligger dér, fast sammenrullede. Eller boblernes længsel i champagneflaskerne. Da skitsen var færdig, testede jeg den på vores lille datter. Hun er jo fremtiden. Hun hopper helt vildt i sofaen, hver gang den sang bliver spillet. Og derfor skal den være, som den er. Og så elsker jeg c-stykket: ”Godt nytår, gaber en udbrændt raket, I sku’ ha’ set mig i nat! Jeg var som en blomst i himlens have. Min sjæl, hvad vil du mere?” Musikken lige tilpas funky fremadrettet, så den holder til mange nytårsaftener, har Peter A.G. tidligere sagt om nytårssangen.

Gnags’ nytårssang kom til at hedde lige netop det, vi plejer at sige til hinanden: ”Godt nytår”, og den gav gruppen et nytårshit, som har holdt til de danske musikalske nytårstraditioner. Den udkom som en del af albummet ”Legepladsen” i 2007.

Lyt til sangen: Gnags: Godt Nytår

Fødselsdagsgave til Tivoli

Det flotte orkesternummer ”Champagnegaloppen” er skrevet i 1845 af Hans Christian Lumbye, bedst kendt som H.C. Lumbye. Ligesom en del af vores julesange oprindelig er tænkt som vinter- eller festsange, er champagnegaloppen heller ikke skrevet som en nytårssang. Det er den blevet, fordi musikken lyder som springende champagnepropper, og fordi den er opført en del gange ved de berømte nytårskoncerter fra Wien.

Læs også: Richard Ragnvald stopper først, når hjertet ikke vil mere

Men champagnepropperne sprang oprindeligt, fordi musikken er skrevet til Tivolis 2-års fødselsdag den 15. august 1845, hvor Lumbye var dirigent i forlystelseshaven. På grund af voldsom regn blev fejringen dog udsat i hele syv dage. For sit arbejde med dette fantastiske nummer modtog Lumbye 50 kroner af sin nodeforlægger.

Lumbye var måske Danmarks første kendte komponist af populærmusik, og efter Tivolis åbning i 1843 blev han Danmarks største ”popstjerne” med næsten daglige koncerter. Han har skrevet et stort antal valse, galopper, polkaer og marcher, og han fik kælenavnet ”Nordens Strauss”.

Læs også: Brenda Lee var pioner: Hun viste andre kvinder vejen

Langt de fleste indspilninger af ”Champagnegaloppen” er med en større orkesterbesætning, men for få år siden opdagede man i Tivolis og revymuseets gemmer en tekst til ”Champagnegaloppen”, som blev indsunget af Marie Carmen Koppel og Henrik Launbjerg. Den havde ligget godt gemt i mange år, efter at den blev sunget i vaudevillen ”Hr. Grylle og hans viser” i Casino i København 1852. Den revyagtige tekst er skrevet af Erik Bøgh.

Lyt til sangen: DR Symfoniorkestret: Champagnegaloppen