Diana Ross: Den store stemme fylder 75

Lyden af Diana Ross’ stemme udgør en stor del af vores musikalske soundtrack, for hun har været med i forreste række siden debuten med The Supremes i 1961. I denne uge fylder hun 75 år.

Diana Ross fylder 75 år

Man kan ikke sige soulmusik fra 60’erne og 70’ernes Detroit, uden at sige Diana Ross.

Hun var så heldig at blive født og vokse op i Detroit, Michigan, hvor den unge sangskriver Berry Gordy etablerede sit Motown pladeselskab, der blev verdenskendt som Tamla Motown.

I 60’erne kendes hun som stemmen i kvindetrioen The Supremes, og i de efterfølgende årtier som solist med en sværm af hit som ”Touch Me In The Morning”, ”Chain Reaction”, ”Upside Down” og duetten med Lionel Richie ”Endless Love”.

Diana Ross’ karriere er beskrevet i adskillige bøger samt i musicalen ”Dreamgirls”, som er inspireret af især hendes karrieres første 10 år som sangerinde i The Supremes.

Selv om hun har modtaget utallige priser for sine indspilninger, optrædener, film og tv-programmer, så har hun også haft sine problemer.

Bl.a. fik hun sit første barn med pladeselskabsejeren Berry Gordy efter flere års kæresterier, men netop som hun var blevet gravid, vendte han hende ryggen.

I bakspejlet har hun forklaret, at hendes livs kærlighed er den norske milliardær Arne Næss – Norges svar på Mærsk McKinney Møller. De var gift fra 1986 til 2000, hvorefter hun gik ned med flaget og fik misbrugsproblemer, som det tilsyneladende er lykkedes hende at komme ud af.

Læs også: Nancy Sinatra: Slut med at være fars lille pige

Musikken fristede

Diana Ernestine Earle Ross er næstældste datter i familien Ross, der boede downtown Detroit. Hun var også den eneste, der interesserede sig for kunst, design og musik. Hendes storesøster f.eks. skabte sig en karriere som kendt læge i hjembyen.

Diana blev døbt Diane, som familie og venner stadig kalder hende, men på grund af en stavefejl, blev det til Diana.

Som kun 14-årig kom hun på teknisk high-school i Detroit, og som 15-årig var hun med til at danne pigegruppen The Primettes for at tjene lidt ekstra til studierne. Hun var ellers kommet godt i gang som ekspeditrice i et stormagasin, hvor hun blev den første sorte pige, der fik lov til at arbejde uden for køkkenregionen i den tids raceopdelte USA.

Men det var musikken, der fristede. Som ganske ung boede Diana dør om dør med den senere verdensberømte soultenor Smokey Robinson, som hun mødte igen på sin vej gennem Detroits musikliv. Han var i færd med at etablere Tamla Motown-selskabet med sin ven Berry Gordy, og de var begge ude efter nye talenter, som ikke i forvejen havde kontrakt.

Primettes optrådte ofte med guitaristen Marv Tarplin på mindre bodegaer i nabolaget, og ham kunne Robinson godt tænke sig at låne til sin egen gruppe, som allerede havde en stor fanskare i Detroit.

Ross og Tarplin sagde ja til et lån – mod at Primettes fik lov at lave en prøveindspilning for Gordy.

Tarplin kom til at bakke Smokey Robinson op i de efterfølgende 30 år, og Primettes fik lov til at optræde for både Gordy og en del af hans ansatte.

Det første store hit

Det medførte i første omgang, at de blev bedt om at synge kor for selskabets nye solister, men da Smokey Robinson i 1961 blev næstkommanderende, insisterede han på, at Primettes skulle have en chance og dermed en kontrakt.

På betingelse af at pigerne fandt et nyt gruppenavn, sagde Berry Gordy ja til projektet.

Primettes, som på dette tidspunkt bestod af Ross, Florence Ballard og Mary Wilson, fik en liste over navne, som Gordy ville acceptere, og valget faldt på Supremes, som var det eneste, der ikke endte på ”ette”.

Så fra 1961 hed de The Supremes, og fra den 15. januar 1962 havde gruppen kontrakt med Motown-selskabet og Gordy. Men ingen kunne have den mindste anelse om, at Supremes og Motown få år efter skulle indskrive sig i musikkens verdenshistorie.

Både Berry Gordy og andre af Motowns sangskrivere skrev numre til Supremes – men i begyndelsen var det kun regionalt, at trioen fik succes.

Med deres fjerde single ”When The Lovelight Starts Shining Through His Eyes” kom der et lille gennembrud på den nationale hitliste. Sangen ramte nemlig 23. pladsen, men det var først i begyndelsen af 1964, at de bragede igennem og blev nationale kæledægger, da de tre unge sangskrivere – brødrene Brian og Edward Holland og Lamont Dozier – sammen skrev ”Where Did Our Love Go”. Den blev The Supremes første verdenshit.

Se også: Lulu: Mere end en stor stemme

Gruppe i opløsning

Sangen banede vej for en fantastisk succeshistorie for både sangskriverne og for Supremes.

Holland-Dozier-Holland blev verdensberømte for deres snesevis af hit for Motown-pladeselskabet – langt de fleste skrevet til Supremes og Four Tops i 60’erne.

Supremes naglede deres verdensberømmelse fast i de første karriereår – 1964-1967 – med 10 nr. 1-hit i USA, bl.a. ”Stop In The Name Of Love”, ”Love Child” og ”You Can’t Hurry Love”. Og endnu flere i andre dele af verden.

I dag er det sange som klassificeres som den amerikanske sangskat. Desværre udviklede Florence Ballard fra The Supremes et misbrug, blev alkoholiker og umedgørlig. Gordy fyrede hende i 1967 og hyrede Cindy Birdsong fra Patti Labelles gruppe.

Supremes fik tre år mere om topgruppe, inden Motown-firmaet foreslog Diana Ross at blive solist, og Supremes fortsatte med et nyt medlem.

Supremes med Ross i forgrunden sagde farvel med stil og sangen ”Someday We’ll Be Together”, som også blev en megasucces. Titlen kom også til at holde stik.

Sangene lever videre

Diana Ross og Mary Wilson fra den originale gruppe sang Supremes-numre ved Florence Ballards begravelse. Hun var det tredje originale medlem og døde som kun 32-årig efter sit lange misbrug.

I 2000 skulle Ross og Mary Wilson synge Supremes-sange igen som indslag i en solo Diana Ross-turné, men Wilson afslog det økonomiske tilbud på 4 millioner dollar for 30 koncerter som en fornærmelse. Det endte med stormvejr, for efterfølgende lancerede Mary Wilson en lang smædekampagne mod både Diana Ross og hele turnéen.

Siden har de ikke optrådt sammen – men Diana Ross har selv sunget Supremes-numre på stort set alle sine turneer.

I 70’erne og 80’erne fortsatte Diana Ross vejen mod sin helt unikke stjernestatus med det ene hit efter det andet. Det ene øjeblik dansevenlige popnumre – det næste stille smukke ballader.

Man kendte stort set ikke til Diana Ross-fri hitlister.

Læs også: Barry White: Den direkte vej til hjertekulen

Private sorger

Privat var hun i midten af 60’erne kæreste med Motowns travle direktør Berry Gordy, men da hun ventede deres barn i slutningen af 1969, trak Gordy sig pludselig.

I stedet giftede hun sig med manageren Robert Silberstein tre måneder inde i sin graviditet, og han tog Gordys datter til sig, som var det hans egen. Sammen fik Diana og Robert to børn, men blev skilt i 1977.

I en periode havde Diana et stærkt publiceret kæresteforhold til skørtejægeren Gene Simmons fra rockgruppen Kiss, men i 1985 mødte Diana den norske shippingmilliardær Arne Næss Jr. De blev gift året efter, og Diana blev stedmor til Næss’ tre børn, Katinka, Christoffer og Leona, mens de sammen fik to sønner Ross Arne og Evan Olav.

I 2000 måtte Ross og Næss skilles, for han ventede barn med en norsk kvinde. Arne Næss omkom iøvrigt fire år efter skilsmissen under en af sine mange hobby-prægede bjergbestigninger i Sydafrika, hvor han mistede grebet og fodfæstet og styrtede ned.

På toppen

Skilsmissen lod til at tage så hårdt på Diana Ross, at hun langsomt kom ud i misbrug af stoffer og alkohol.

Hendes omgangskreds noterede, at hun ændrede personlighed, blev uvederhæftig, men i 2002 erkendte hun sit misbrug og lod sig indlægge til afvænning.

Midt under det ville hun pludselig køre bil, og en patrulje opdagede hende køre mod køreretningen på en ensrettet vej. Hun fik en mild todages fængselsstraf, fortsatte sin indlæggelse og blev tilsyneladende helbredt. Lige siden har hun i hvert fald optrådt, og for nylig sluttede hun en stor koncert af med at introducere alle sine børn og børnebørn på scenen før sidste nummer. 

Diana Ross er blevet forgyldt med utallige hædersbevisninger. Fra stjernen på Hollywoods Walk Of  Fame og en livstids Grammy til  en medalje fra præsident Obama og udnævnelsen til århundredes kvindelige entertainer.

I de senere år har hun desuden toppet de amerikanske dancehitlister med remiks af sange som ”Ain’t No Montain High Enough” og ”I’m Coming Out/Upside Down”.